Visse Stednavnes Oprindelse (Ny række)

Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række


Samlede og for størstedelen optegnede
af Evald Tang Kristensen
1931


Bind III


D. Forskjellige Stedsagn

12. Visse Stednavnes Oprindelse


1291. Ovrø har ikke altid været saa stor som nu, den er vogset meget i den sidste Menneskealder. Den er vogset op af Havel, og det første, som kom frem, var Bakken ved Snave. Da den lige var tittet op over Havfladen, kom der en Baad sejlende med to Koner i, og da de saa Landet, som stak frem, sagde den ene: Der over en Ø. Saaledes fik Ovrø Navn. Da Dronning Margrete boede paa Stensbjærg, kunde de sejle helt derop til.

Opt. af Gaardmand Henrik Larsen, Ovrø, 1922 til Æresbogen. Ovrø S., Horns H.


1292. Norden for Sejling Kirke og lige ind til Lemming Skjel ligger Tyvehede. Der er en Gang en Tyv bleven henrettet, og derfra har den Navnet.

Jens Peter Bonde, Lemming. Sejling S., Hids H.


1293. A er født i et Hus i Mjesing, der kaldes Slottet. Den Gang Slottet i Skanderborg blev brækket ned, kom en hel Del af Materialierne, baade Tømmer og Sten, der til, og det blev mit Fødehus bygget op af, saa derfra har det Navnet.

Jens Murer, Jegsen. Mjesing S., Hjelmslev H.


1294. Jens Garners Agre ligger ved Østerkanten af vort Markskjel. En, der hed Jens Garner, havde kastet et Dige op til Markskjel imellem os, og han frøs ihjel ude paa Marken om Vinteren. De Agre har Navn efter ham.

Jørgen Pedersen, Fløjstrup. Vindelev S., Nørvang H.


1295. Harrissø skal efter Sagnet have Navn efter Kong Harald, der har ligget og fisket der. I den vestlige Del af Byen er endnu en stor Mose, og her har Søen altsaa været i gamle Dage.

Givskud S., Nørvang H. Rasmus Stærk, Jelling Mark.


1296. Det Sted, a her boer i, og saa Thomas Ousens Mark lige her vesten for er i ældre Tid bleven kaldt æ Malkested. Det var i den Tid Kræet gik løs Gang omkring i Skovene, og saa blev det samlet her, naar det skulde malkes. Der var jo megen Skov endnu, meget mere end nu, og der var vist næsten ingen Beboere paa Strækningen her norden for Smidstrup.

Mads Peter Nielsen (Høt), Klattrup. Smidstrup S., Holmans H.


1297. Karensdal ligger mellem Brøndsted og Pjedsted og Børkop. En Karl, der hjet Rasmus, tjente Søren Kring i Brøndsted, og saa blev han og hans Husbond uens, saa han skulde flytte til 1ste Maj. Men der var ingen Pladser at faa. Derimod var der flere, der manglede Piger, og saa kom han i Tanker om at rejse ud til Vejle og gaa ind til en Marskandiser, hvor han fik sig Fruentimmerklæder, og dem kom han i. Da han nu havde langt Haar, som de brugte det den Gang, kunde han nu godt give sig ud for Pige, og saa gik han ind til en Fæstemand og hørte om Plads. Ja, han havde to Pladser, og den ene var paa Karensdal. Saa tog han den, for der tjente netop en Pige, han var Kjæreste med. Men det Kjæresteri havde Fru Karen, som ejede Gaarden, ikke kunnet lide, hun var nemlig ræd for, at Pigen skulde gifte sig, for saa skulde hun jo af med hende, og det var hun kjed af, da hun havde ondt ved at have Piger. Karlen kom altsaa og tilbød sig, og han foregav, at han hed Rasmussine. De blev snart enige om Lønnen, og han kom der. Sommeren gik, og Fruen var saa meget glad ved deher to Piger, for de holdt sig rolige og gik aldrig ud paa Gaden om Aftenen. Men omsider opdagede hun, at den ene var frugtsommelig, for nogle havde gjort hende opmærk som paa, at det vist var galt fat. Men Fruen var saa nærsynet, og derfor havde hun hidtil ikke lagt Mærke til noget. Saa var det en Aften, da Pigerne var komne i Seng, da satte hun sig for at ville have det undersøgt. Men da hun var kommen hen til dem, sparkede Rasmus op i Hovedet paa hende og ramte hendes ene Øje. Der gik Betændelse i det, og det døde hun af. Efter den Frue har Gaarden faaet Navnet Karensdal.

Morten Jakobsen Axel, Andkjær. Pjedsted S., Holmans H.


1298. Der er en Ager paa Gjellerup Byes Mark, der kaldes æ Drengs Ager. Der var en helt ung Mand kommen til at bo i den vesterste Gaard i Gjellerup By, og han forstod sig ikke meget paa Landvæsenet. Han spurgte da Naboerne til Raads om, hvad Tid han skulde gjøre det og det, og saadan hele Tiden. Saadan spurgte han ogsaa om, hvad Tid han skulde saa Byg. De gik nu og bildte ham noget ind og raadede ham da ogsaa til at saa Bygget paa en Tid, der ikke var passende efter deres Brug. Han saaede efter deres Raad, og Bygget groede saadan til, at Folk havde aldrig set saadant Byg paa den Egn. Siden fik den Ager det Navn.

P. Fenger, Herning. Gjellerup S., Hammerum H.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.