XII. Folkemedicinske Opskrifter

Fra heimskringla.no
Revisjon per 8. des. 2013 kl. 22:45 av JJ.Sandal (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Norske Hexeformularer og magiske Opskrifter


Dr. A. Chr. Bang
1902


XII. Folkemedicinske Opskrifter


 

No. 1461.

[For „Møg“.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor møgh, So breend thet førsth med eth iern, och hug thet szo med et odher iern, och tag brød och spenz grøntth och salt, meng thet thill sammen och byntth thet oppaa.


No. 1462.

[For Galder.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor galla, So stick ther ind med eth iern, och bintth ther strax brød oppa i III daghe, och tag hwyd hestæ hor och gamell ister oc smør hesten ther med.


No. 1463.

For „Nagel“.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Nar hesten haffuer nagell i øffuith, Tagh glass aff en lampæ och gør thet smoth, och mengh thet med oliæ och med hwid widyæ oss, och ladh thet i hestens øghæ.


No. 1464.

[For sprængt Hest.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Nar en hest haffwer forfangetth segh, Soo æræ hans ørnae kollæ och næssen rynnær, om hand haffuer hafft thet længhe; tha skall man ladhe follens odræ, och skall man giøre hannem en røgh wndher hans næssæ aff eth lyneth kledhe ssoo, ath then røgh gor i hans næsæbor, och skall man giffue hannem thet watn ath dryckæ som rw er sløpe vti.


No. 1465.

[At blive veltalende].
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Om tu kan ecky vel tallæ, Tag thet rødæ aff et eg oc blandæ thet med honnig oc drich ther aff inty eller tøser; thet help.


No. 1466.

[For ildelugtende Aande.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Om thin ande lucter ildhe, ollyæ oc plant med honig, og drik fastennes en (eller) tussær.


No. 1467.

[For Hestens Hoste.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Nar hesth ffor hosther seghh, tag en tielsteen och stødh smoo; nærthu gyffwer hessthyn edhæ, tha gyff hannem en hand ffwll ther aff och bland med haffvre, och gyff hannem i tree daghe.


No. 1468.

Nar hesth haffwer forfanget seg i vatn.
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Slaa hannem en odher oppaa hans kodhe i modh strolen, och gør en grød aff meellgyst och legh ther oppaa.


No. 1469.

[For Kverkebyld.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor qwerkæ byld, tagh thet hwydhe aff III egh, och gør thet tyll i god edickæ, och sla thet i hestyns hals; tag saa eth tree ssoo stortth som en tommelfynger och sso langt szom en arm och kleff thet i endhen och beveff (?) thet kleffnæ paa endhen och vdhen med eth band gort af blord ffast, ath thet ickæ aff goor, och stick thet in i hestens halss, och tag szo oss aff salviæ och klartth honnyg och thet hvidhe aff egetth och lyghe møghyth aff hwerth, och sla thet i hestens hals.


No. 1470.

[For Spenebyld.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor spenebøld, Tag honning och due møøgh, lyghe meget aff hvert, och gør ther eth plasster aff, och lægh paa spennæ; thet skall snarlige helpe med guds help.


No. 1471.

[Enebærs Virkning.]
(Efter S).
Vinie (Telemark) c. 1520.

Nota bene.

Enæbær VII eller IX fastynes the størckæ menniskens hærnæ, the stadhich gører hans syndh, the ffor varer hans syndh, the rensæ brøsthet, the klar gører røsth, the ffor driffve onth vædher i bwgh, the størckæ mawen, the gører menniskæn well ethendes, the for driffvæ ræbæ och dugæ for allt edher eller forgifftelzæ, the (dugæ) ffor bollen nyræ, the dughæ for sywghæ, som hedher paralisis, the brydhe steen och vermæ marwen i menniskens ben och gører mennisken godh ondhe.


No. 1472.

[Forskjellige Slags Salver.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

1. Thill grøn sal(u)æ.

Tag vvox, harpix, grøn olyæ och spenss grøntt sywdhe thet thill hobæ.

2. Gull sall(u)æ.

Tag wox harpex, buckæ tællæ, eller olyæ.

3. Graa been sal(u)æ.

Tag wox, calami, gledæ terpentin, man olyæ och lad thet sywdhe thyll sammen.

4. brwn saluæ thill been.

Tag gledæ, honig, wox koberslag och sinober oc bomolyæ; thet skall sywdhe thil hobæ.

5. Item annen brun saluæ: wox for nitzæ och gledhæ lys olyæ, miniæ; thet skall sywdhe thyll hobæ.
6. Item annen brun salue.

vox ister oc piserodh, koberslag och gledhe.

7. Item grøn welæ salwæ: olyæ, yster, spens grøntth och bvckæ tallæ, calami oc gledæ.
8. Item guldrag sa(l)uæ: wox, huit røgelzæ, haldelen, oc bomolyæ.
9. Item annen guldrag sallæ:

vox, buckætallæ, horpex, brenth alun

10. Item grøn lægesallæ

vox, harpex, spens grønt.

11. Item øølsalæ: Sywd en kannæ gotth øll med cwgtth søød, ynthyll ath niendhe parthen er igen, hørfrø, olyæ, salth och etikæ och sterk lud, och sywd thet tyvckt som grøød.


No. 1473.

[For Brystværk.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor brystwerck, Tag I lod ingefer, II lod lawrbær, II lod holzyrth, II lod kolyrt oc soo megett honig, som the kunnæ væll sywde vti, och thet sywdæ saa lenghe, som eth vngt høns; blyffwer thet for tyugt, tha skall thet spædes med honig soo, ath thet er althyd vigt, och thet skall man tagæ tyll sigh affthen och moren och inthet drekæ ther effter.


No. 1474.

At en Pige kan faa sin Maaneds-Tid.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Læg hende i en Seng. Tag saa nogle Næver Humle og kog det i Vand, til det bliver noget tør(t). Tag saa af den og bred den paa en Dug, og bred Dugen over, at Massen bliver imellem. Læg det paa Patientens Mave det hedeste, hun kan taale. Det kan ligge paa en halv Time. Da det bliver næsten koldt, byttes (det) om med nyt og dermed kontinueres i 4 eller 5 Timer, da man lader spring(e) Rosen-Aderen under Knugelen (!) inden paa Foden. — Af dette Omslag løsner For stoppelsen og kommer Blodet til at løbe i Aarene igjen, at den aller vaerste Forstoppelse maa vige for dette Middel.


No. 1475.

[For Hovedpine.]
(Efter S).
Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor alskøns sywgæ i howed, Tag hel anyss, oc riff rogbrød och gamelt øll oc smør oc eneber, och sywdh vell thyll hobe vti en leer grytthe vndher lwckt søød, och gør ther aff en sørpæ, och svb thet gantzskæ hett med en skiæ och syden ickæ ædæ eller drekæ ther effther vti II eller III tymer, och hollæ teg varm ther effther.


No. 1476.

Mod det kvindelige Blodflod efter Fødselen.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Jernfil-Spon af forrustet Jern, en Theske fuld, visk i Ost eller The og giv ind; (det) stiller Flodet.


No. 1477.

For Koleka eller Buge-Rev.
(Efter X).
Strømsø (Drammen) 1777.

Som kjøbes paa »Apeticke«, som maa være sikkert og forsvarligt et Slag, som hedder Scordium[1] for 4 ß.

Dette skal tages ind som en halv[2] net hver Gang.


No. 1478.

For Vand hos Faar og Fæ.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag ulæsket Kalk og Salt og giv dem, og derpaa faste for Vand i 3 Timer.


No. 1479.

At beholde friske og fede Heste.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag lepar Antimoni 2 l., til hver om Gangen 1 Lod a 2, og pul veriser og giv paa fugtet Havre, 1 Pot til Loddet. De skal drikke vel Aftenen tilforn, og intet For om Natten. Og giv dem saa den Dosis om Morgenen ½ a 1 L. ad 1½ a 2 Lod; og ikke drikke før om 2 Timer. Og siden lunkent Vand, men lidet For.

Dette renser Blodet for Kværk, Orm og Kolika.


No. 1480.

Konst, at Hestene ikke skal faa Kversillen.
(Efter I og a).
Romedal c. 1780. Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag en Spegesild og udtag dens Indvold og opfyld den igjen med Raatjære og læg den bort og lad den fryse; stik den siden i Hestens Strube, saa han faar den i sig hel og holden. Gjør det Høst og Vaar; saa skal ingen have Magt til at faa den paa dem.


No. 1481.

For det røde paa Kjør.
(Efter b).
Hurum c. 1780.

Da gni et Skud Krudt og sæt (det) i et Støb i en Pægel Vinedike og indgiv Koen (det) kalt.


No. 1482.

For Heste-Kopper.
(Efter b).
Hurum c. 1780.

1. Etterbyrden af en Kvinde; 2. Bævergjeld; 3. Sevenbom; 4. Fenum græcum; 5. Hvid-Kobber; 6. Tusia; 7. Krudt; 8. Spansk-Grønt; 9. Dyvelsdræk

Kog det i Silde-Lage og siden deri godt Øl og Heste-Pis. Varm og rør det vel alt og kom (det) i et Horn og indgiv Hesten to eller tre Gange deraf.


No. 1483.

Naar Melken løber i Vand og formindskes.
(Redigeret efter e)
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man indgiver Koen Aloe-Ekstrakt.


No. 1484.

For Trol[3] i Natura.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Gylden-Plaster at lægge paa det onde Sted.


No. 1485.

Om Forkjølelse i Legemet.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skal de tage en Rotte af sin egen Urin og lægge deri en gloende Sten, dække sig vel over Hoveriet med et tæt Klæde rundt om og sidde over den Damp, til du sveder. Slaa det bort paa en ✝ Vei.


No. 1486.

[For Naal i Halsen.]
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c, 1780.

Har nogen Naal i Halsen, da skal han tage Nyseurt. Saa lørsner Naalen.


No. 1487.

For Tunghørelse af Kulde.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man skal tage nogle Flinte-Stene, gjøre dem gloende, en efter anden, og kaste dem i sin egen Urin og lade Dampen stige op i Øret. Er ofte forsøgt, men mange Gange[4].


No. 1488.

Hvorledes man kan fordrive Hoste fra Hestene.
(Efter U).
? 1790.

Tag 5 Hønseæg, læg dem imod Aftenen i sterk Eddike. Naar du ser om Morgenen, at den yderste Skal er bleven blød, saa træk Tungen vel ud af Munden paa Hesten, som hoster, saa at han skjunker dem vel ned. Saa hjælper det sandeligen. Det har en vel erfaren Hestedoktor lært mig, og har ellers holdt det for et hemmeligt Stykke.


No. 1489.

Om en Hest skal blive gammel eller ei.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1790.

I Hestens Næse er en hvid Rand, og paa dette sorte Hul er en hvid Plet eller dyb Hule. Jo nærmere samme Hule kommer imod den Streg eller Rand, jo kortere Tid er der tilbage af Hestens Alder.


No. 1490.

Epilep(s)ia.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Om den Syge kan hjelpes.

Stik ham i Øret med en Naal. Føler han det ikke, er ingen Raad. I det første han falder, slaa en Aare og giv ham et Lod deraf med Galden af en sort Canis. Da faar han det aldrig mere.


No. 1491.

Om syge Kreature kan hjælpes.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skjær dem med en Kniv i Rumpen eller Øret. Bløder det stærkt, hjælper det; kommer lidet Blod, da giv den ingen Leegedom.


No. 1492.

For Svaghed paa Lungen.
(Efter U).
? 1790.

Da skal man tage rindende Vand imod Strømmen, sigtet Rugmel og Smør dertil og koge deraf Grød. Denne Grød skal den Syge fortære Aften og Morgen med godt Øl paa. en Maaneds Tid længe, dertil og brug en Extrakt.


No. 1493.

For Lungesot.
(Efter U).
? 1790.

Kjøb et Stykke Allun saa. stort som et Hønseæg, samt og Laurbær og en Haandfuid Reinfan[5] og stød det tilsammen i en Morter og giv det syge Hoved[6] en halv Eggeskal fuld heraf tre Morgener efter hinanden og giv Fæet straks at drikke derefter, at det kan skylle ned i Halsen. Det hjælper.


No. 1494.

Vil du gjøre en Pige eller Kvinde begjærlig
efter Naturens Lyst og Leg.

(Efter U).
? 1790.

Da giv hende noget confectie Alchermes[7] ind i Vin, The eller i andet Drikke; saa lader hun sig lettelig overtale til Legems Omgjængelse. Denne confectio Alchermes styrker meget Hjertet, Hjerne og det hele Liv paa de gamle bedagede Mænd og opvækker og ophidser hans Natur til Veneris Spil og Leg, at de kan perfekt udrette, hvad de i saa Maade skal forrette, naar de noget tilforn indtager noget af den confectio i Vin eller fransk Vin.


No. 1495.

Et approberet Middel til dermed at opvække
en til Veneris Begjærlighed.

(Efter U).
? 1790.

Oleum cantharidum[8] per infusionem. Hermed skal penis og scrotum smøres.


No. 1496.

For Lungesot.
(Efter U).
? 1790.

Kjøb paa Apotheket sur Stenolie for 2 Skilling, og gnid Munden og om Tænderne dermed og i begge Næseborer 3 Torsdag-Morgener tidlig, før Solen staar op.


No. 1497.

[Middel mod at blive med Barn.]
(Efter NN).


a.
Eker c. 1800.

De Midler, som gjør Ufrugtsommelighed, kalder man i Apotheket: Medicamentum Atocium.


b.
(Efter e).
Rygge c. 1780.

Giv hende Mercurium.


No. 1498.

For Skab paa Kreatur.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.

Mosius-Salve, Amoli og Amatius, Divelsdrik og Bøvergjæld.


No. 1499.

For Sveden at fordrive.
(Efter NN og NN*)
Eker c. 1800 og c. 1850.

Fil smaat Kobber og strø i Strømperne; gjør det 10 eller 12 Gange om Sommeren. Saa bliver dine Fødder altid tørre, og Lykke følger dig dermed.


No. 1500.

At faa en god Stemme.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.

Drik Morgen og Aften et Fennikel-Vand; deraf faar man et godt Bryst og en god Stemme.


No. 1501.

At bevare Kreatur for Skrub.
(Efter T).
Moland (Telemark) c, 1800.

Divelsdrik, som er lys-rød, naar du skjær i den, Bævergjæld, som er gul, meyng det i Salt og giv Kreaturen.


No. 1502.

Mod Hoved-Pin(e).
(Efter G)
Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag ¼ Unze Ingefær, læg den i Hvidvin og drik det. Da gaar al Hovedpine bort.


No. 1503.

Til Plaaster.
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.

Allebast og Galmei, Sølverglit og Prinse-Metal, Blegvit for 6 ß a hvert Slag. Alt dette maalis tilsammen; kom deri Bomolje, meyng det til(sammen).[9]


No. 1504.

For Arme-Ros.[10]
(Efter T).
Moland (Telemark) c. 1800.

Suvelrint og Smør paa.


No. 1505.

Et Øien-Vand.
(Efler G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag et haardkogt Æg, skjær det op og tag Blommen ud; i dens Sted læg hvid Vitriol som en Ært deri. Da bliver den til Vand. Naar dette slaaes igjennem en Dug, er det et yp(p)erligt Vand for Øinene.


No. 1506.

At gjøre Piger giftegalne.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.

Giv dem ind et Stampe-Pulver, som kjøbes paa »Apotækket«.


No. 1507.

At et Skjut[11] ikke skal tage sig med Føl.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.

Giv hende ind den Lud, som er kogt utvindet Garn udi. Saa tager hun sig ikke med Føl det Aar. Men giv hende Kviksølv. Saa tager hun sig aldrig med Føl.


No. 1508.

At gjøre en liden Hund af et stort Slags.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.

Giv en Hundehvalp Brændevin, 2 Lod, otte Dage imellem hver Gang, og smør den med Brændevin. Saa vokser den ikke mere.


No. 1509.

For Blod-Knippe.
(Efter A).
Urskog 1815.

Naar en Hest haver faaet Blod-Knippe, saa kjøb Spiger Olin og vadsk ham med.


No. 1510.

a. At faa En til at drikke Brændevin.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.

Giv ham ind Salamonium Sacarum Saturni. Saa drikker han Brændevin al sin Levetid.


b. At sætte Vattersot paa En.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.

Giv ham ind 2 Kvintin Sacarum Saturni.


No. 1511.

[For Kreaturene.]
(Efter A).
Urskog 1841.

Dyvelsdræg for 4 ß, Bøvergeld for 12 ß, Melpepulver for 12 ß, Rød Bolus for 8 ß. Disse Ting blandes tilsammen paa Brændevin og gives Koen en Spiseske fuld. naar den har baaret, samt i Oktober Maaned om Høsten i Fuldmaaned skal man give Kreaturerne en god Dram af ovenmeldte Sager, som kjøbes paa Elefant-Apotheket.

Løbe-Kugler kjøbes paa Apotheket og gives Koen, naar den ei vil løbe.

Noget, som bruges i Hesteklommer, naar man skjærer Hesten:

Harpeis for 4 ß.
Vinsten for 4 ß.
Alung for 4 ß.
Rød Bolus for 6 ß.
Drageblod for 6 ß.

Disse foranførte Dele stødes til Pulver og blandes i Klommene.


No. 1512.

At lave en Drik og give en Fylde-Hund,
at han ikke drikker mere Brændevin.

(Efter NN*).
Eker c. 1850.

Tag Heste-Stald af et sort Føl, som ei har sprunget med nogen Hoppe, So-Mælk, Heste-Ved saa meget, du kan faa — thi deraf vil ikke falde saa meget — men af Heste-Stald, So-Mælk og Brændevin ½ Pægl af hvert, 2 Kvint. Spanskgrønt, 2 Kv. Salpeter og 2 K. Seneps-Blade. Hav dette i en gammel Butellie og sæt den i hed Aske i 3 Nætter at incorporeres. Si Drikken vel, inden den bruges. Tag den 3 Gange og giv den i lunket Øl eller The, naar han har sovet Rusen ud, da man gemenlig tørster; den anden halve Del sættes i Kjælderen og gjemmes, ifald den første ikke skulde virke, og saa gribes til den anden i lige Maade. Er det Personer af stærk Natur, saa tages dobbelt saa meget Salpeter og Spanskgrønt og af Senepsbladene, og tillige 2 Lod Nyserod.

Drikken kan ikke gjemmes over to Maaneder god.


No. 1513.

For smitsomme Sygdomme eller dem, som haver dem.
(Efter NN* og a).
Fron (Gbdl.) c. 1830. Eker c. 1850.

Tag Enebær-Olje, Balsam og Salvie, hver for 2 ß[12]; 5 Draaber tages i en god fransk Dram saa hed, som den kan taales.




Fotnoter:

  1. X: at skaardi om.
  2. X: hald.
  3. Skrevet med Runer.
  4. Opskriften her korrumperet.
  5. U: Reegnfang.
  6. U: hovet.
  7. Saa U*. - U: Alehermes; længere nede: Atehermes.
  8. Skrevet med Lønskrift, hvis Nøgle tilføies. Baade Lønskriften og Nøglen er adskillig korrumperet i U, men i det hele korrekt i U*.
  9. Her fortsættes i samme Linie med Formular No. 1504.
  10. Maaske staar der i T: Anver ros.
  11. NN: Skyd.
  12. NN*: lige meget.