Vis kilden til XVII. Om Leif, Erich den Rødis Søn

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=XVII. Om Leif, Erich den Rødis Søn]] !!  !! 
|-
|}


<div align="center"><big>'''[[Det gamle Grønland]]'''</big>

Forestillis af authore <br />
'''[[Thormod Torfæus|Tormod Torfessøn]]'''

Oslo 1927
</div>


<div align="center"><big>'''XVII. Om Leif, Erich den Rødis Søn, og hvorledis den<br /> christelig Troe og Lære blev indført i Grønland'''</big></div>


A&#186; Christi 999 der Kong Oluf Tryggessøn regiærede i Norge, og med een stor og forunderlig lyche indplantede den Christelige Lære i sit rige, og andre omkringliggende Stæder, da kom Leif Erich den Rødes søn den samme høst til Norge, den tid Kongen med all Lyche forrettede be<sup>mte</sup> ærende i Halogaland. Men da Kongen Reyste tilbage igien, loed hand kalde Leif, og hans Søefarne medfølgere til sig, og bøed dem til at de vilde forlade deris afguderi, og tage ved den Christelige Troe. Da de nu havde ofverveyet paa hvad grund begge parterne ware byggede, da ved Herrens Naade, saa og de klare beviisninger loed Leif sig læt ofvertale, og blev saa døbt efter sædvanlige schich, det 14<sup>de</sup> eller 15<sup>de</sup> aar, efterat Erich den Røde hans fader begyndte at bebygge Grønland, saasom Are den Frode (eller Wiise) ommælder i hans Iislandske beschrivelsse; hvis farfader der havde fortalt ham det efter den berettning, hand havde faaet udj Grønl: af een indføed Grønlænder, som havde følget Erich fra Iisland, den tid hand begyndte at bebygge det, og dette foriager alle tviflsmaal.

Sommeren næst dereffter schichede Kongen een Præst, og andre geistlige Mænd med hannem, hvilche schulle underviise dem i Grønland udj Guds frycht. Imedens hand vaar underweys i søen, fandt hand Schibbrudne folck paa eet vrag, dog levendis, som hand toeg alle ind i schibet, og førte hiem med sig; Derefter blev hand kaldet Leif den Lychelige (den schrefne Chronica beretter, at hand paa samme reyse tilbage, har fundet Vinland det gode, Men [[Flateyjarbók|Flatøes boeg]] fortæller dette ander ledis, men kommer iche ofvereens med sig selv, som herefter schal ommældes) som hand nu ud paa høsten kom til Grønland, var hans fader ilde tilfredz, at hand havde giort disse 2<sup>de</sup> ting, som hand agtede lige høye, at hand havde reddet schibbrudne folch, og ført een schadelig Mand (derved forstoed hand Præsten) didhen. Iche dissmindre loed hand sig formedelst sønnens idelig Bønner ofvertale og blive Christen, og lade sig døbe, af hvilcken alle de andre Grønlændere toege eftersiun, og bleve Christne. Dette er af Flatøes Boeg: Men Biørn af Skardza har det lidt anderledis: hvorfore Jeg udj de Wiinlandske sager vil anføre deris beretninger. Men tid efter anden har hand bragt det saavidt, at, som den Flatøische Boeg Col. 850 vidner, disse efterfølgende Kircker ere blevne byggede, og disse

I ØSTER-BYGDEN:

:1. Een Kirke i Her-Jolfs-fiord som mest vender imod østen.
:2. I Kietilzfiord Sogn, i Vats dael.
:3. I det samme sogn i Wiichen.
:4. I Siglu-fiord, paa Vogisgaard.
:5. I øst-fiord (eller og maaskee i østkars fiord) paa Hofde-gaard.
:6. Eet Biscoppelig sæde i Einers fiord paa Garde.
:7. Een ved Harsteina-Berg.
:8. I Erichsfiord paa Brattalids gaard.
:9. I den samme Erichs fiord, paa Sole-fields gaard.
:10. I Iise-fiord.
:11. I Hvalsøye-fiord.
:(12.) I Midfiord paa Gardaness.

:Til disse legger Einer Soke-søns beskrivelsse: Een Kirche i Langenæsz.

I WESTER-BYGDEN:

:1. Paa Sandanæss-gaard i Lysu-fiord.
:2. I Agna-fiord paa Hops gaard.
:3. i Rangna-fiord paa Anaviich gd:

4. til Disse legger Arngrim endnu een Kirche i Anefiord, hvis nafn er gaaet af minde, og kand iche læses udj hans Latinsche tractat, iche heller kunde Einar Eiolfssøn læse det, som dog var een fortolkere, og har ofversæt det paa Iislandsk og loed det tryckes: Biscopernis nafne udj Grønl: skal findes ved bogens ende.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Thormod Torfæus]]
[[Kategori:Grønlandica]]