Åndefiskning – qilaneq. Fortalt af Âjvan (Rosing)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og saga fra Angmagssalik
Jens Rosing

»Åndefiskning« – qilaneq

Fortalt af Âjvan

Jeg har flere gange overværet, at min mor, Putsutoq, ved stokkeløftning rådspurgte sine hjælpeånder. Hun havde vist nok to.

Det skete hver gang, når vi kvinder og børn var alene hjemme ved bopladsen, og der skete noget, som måtte granskes, det være sig pludselig sygdom eller noget andet, som forskrækkede os.

Det foregik på den måde, at hun lagde en dreng på briksen og bandt en rem om hovedet på ham. Derpå løste hun sin top, så håret hang løst, og lagde sig tildækket med et skind ved siden af drengen og påkaldte sine hjælpeånder. Hun gned håndfladerne mod hinanden, så skindet raslede, og briksen knagede. Hun nærmest skreg:

Aja-ja-ja-ja he-he-he aja-ja-ja-ja kiákákâ-ka aja-ja-ja-ja – ihe-he akerpoq akerpoq akerpoq akerpoq îkajik- îk

Aja-ja-ja-ja he-he-he aja-ja-ja-ja hvem dernede – dernede aja-ja-ja-ja – ihe-he det kommer det kommer det kommer det kommer et uhyggeligt menneske – et menneske

Derefter skød hun skinddækket fra sig – hun så vild og sammenbidt ud. Hun knælede ved siden af drengens hoved og stak den ene ende af løftestokken, en kángmîn (stok, hvormed støvler blødgøres), ind under remmen om drengens hoved – på panden. Selv holdt hun med begge hænder om stokkens anden ende og løftede af alle kræfter under omkvædet:

ipilâvákin

ipilâvákin akertsâjâjitdâraoq

ipilangilavkin

ipilangilavkin

Er du til at vrikke op? (Hun løfter barnets hoved)

Er du til at vrikke op? Er du god som lokkemad?

Er du ikke til at vrikke op? (Hun forsøger at løfte barnets hoved, men det er umuligt)

Lige under barnets hoved lå en hjælpeånd klar til at svare på de spørgsmål, min mor stillede, f.eks. »er det en tupilak, der er årsagen?« Var svaret benægtende, ville barnets hoved være så tungt, at min mor var ude af stand til at løfte det. Var svaret bekræftende, blev barnets hoved let. Således fortsatte min mor sin udspørgen.

En sådan åndemanerske, der kun har én eller to hjælpeånder, men dog øver sin kunst, kaldes for qilabarteq, én der betjener sig af qilâgun eller qítan (løftestok eller kort fiskestang).

Kilde

Jens Rosing: Sagn og saga fra Angmagssalik, ss. 297-298, København, 1963.

Næste kapitel ►