Øxaraa

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)
Islandske Folkesagn og Eventyr

Øxaraa
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1864


Man siger, at der hvert Aar er eet Øieblik, i hvilket Øxaraa forvandles til Viin. Det hændte sig engang, at to Præster vaagede paa Thingvalle en Nytaarsnat. Den ene af dem, en ung Mand, var beskjæftiget med at skrive sin Nytaarsdagsprædiken. Den anden Præst, der var en gammel Mand, sad hos sin yngre Embedsbroder for at korte denne Tiden. Ved Midnatstid blev den unge Præst tørstig over al Maade; han løb da ned til Øxaraa med en Flaske, som han fyldte med Vand af Aaen. Men da han kom hjem og saae Vandet efter, opdagede han, at det havde Vinens Farve. Han smagte paa det og mærkede, at Flasken indeholdt den lifligste Viin. Begge Præsterne drak af Flasken, og satte den derpaa op i Vinduet i Nærheden af sig. Efter en kort Tids Forløb gribe de atter til Flasken, for rigtig at gotte sig med den Taar Viin, der er tilbage. Men da indeholdt Flasken ikke Andet end reent og klart Vand. De undrede sig storlig herover og talte vidt og bredt om denne Hændelse. Den yngre Præst lovede at forsøge, hvorledes Vandet blev i Aaen næste Aar ved selvsamme Klokkeslet. Tiden gik, den næste Nytaarsnat kom, og begge Præsterne sade igjen oppe. Ved Midnatstid gaaer den unge Præst, som forrige Gang, ned til Aaen med sin Flaske og fylder den med Vand. Da han kom hjem, forekom det ham, at Flaskens Indhold havde Blodets Farve. Han smager derpaa og opdager, at der nu er Blod i Flasken. Han sætter Flasken fra sig, men tager den kort efter igjen i Haanden, og nu er der Vand, men ikke Blod i den. Præsterne talte frem og tilbage om denne Ting, og kunde endnu mindre end før fatte Aaens Forvandlinger. Men det var Folks Tro, at naar Øxaraa blev til Blod, var det Forvarsel paa, at der skulde blive udøst Blod paa Althinget. Det hedder sig ogsaa, at saaledes gik det dennegang, at der paa det næste Althing stod et Slag, i hvilket der blev et stort Mandefald.