3. Qvad om Gudrune (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Det Tredie Qvad om Gudrune.


[Det betragtes i den svenske Udgave som en Fortsættelse af det andet, hvortil det dog, efter Fortællings-Maaden, ikke kan henföres, See d. kh., Udg. II, 325-34, 942-44, samt Saga-Bibl. II, 317, hvor den lærde Forf. antager, at denne Sang er af tydsk Oprindelse, og ikke saa gammel som de övrige eddiske.[1] Efter min Mening er den, ligesaavel som de fleste andre, fra den hedenske Tidsalder, skjönt den, ligesom nogle af dem, da kan have været paa en eller anden Maade forplantet hid fra de sydlige Gother eller andre germaniske Folkeslag. Den herommeldte Thiodrek (Theuderich , Dietrich) kunde gjerne have været forskjellig fra den berömte Gothiske Theodorich, men senere dog forvexlet med ham. Med historisk Vished vide vi, at den ostgothiske Konge Theodemir (Theudemir, Thiodmar, af samme Betydning som Thiodrekr) blev nödt til at fölge Attila en Tidlang paa hans Feldttog. Saaledes bliver det os höjst mærkeligt, at den Fyrste, hvem Gudrun beskyldtes for at have omgaaedes paa en ulovlig Maade, virkelig kaldes Thiodmar i Digtets 8de Strophe, hvorved Suhm ogsaa har skriftlig antegnet det mere fremmede Theodemir i en Codex af Edda. Da Digtet blev opskrevet har man troet at Navnet her var urigtigt, og forvandlet det paa de övrige to Steder (Str. 2 og 5) til Thiodrek. En Theuderic (Thiodrek) herskede ellers over Vestgotherne i Attilas Tid, og förte Krige med ham. Ham eller Theudemir havde rimeligvis den ældste Digter meent. Er Sangen saaledes hidkommet fra Tydskland, er det ikke underligt, at de der fra Arildstid brugte Ordalier forekomme deri. Skulde dens Urstof söges i Orienten, vare de ligeledes gjængse der paa den selvsamme Maade. Vel kunde man og i meget gamle Tider have kjendt dem her i Norden, skjöndt de ikke fik Lovskraft i Island. Selv Poppos Mirakel (som jo dog skulde overbevise de danske Hedninger om hans Sags Retfærdighed) synes at vise det. Desuden finde vi, at den hedenske Berserk i Island, som satte sig imod Omvenderen Thagbrands Forkyndelse af den kristne Lære, brystede sig af at kunne vade uskadt gjennem brændende Baal, hvormed han vilde overtyde sine Troesforvandte om de hedenske Guders Magt, og bevise den gamle Troes Rigtighed. Gjennem to af Hedningerne viede Ilde gik han saaledes, men over den tredie, [2] som Thangbrand havde viet, kunde han ikke gaa (Nials S. 104de Kap., jfr. Krisini S. 2det Kap.) Her forekommer tydelig nok et Ordal ved Ilden, foreslaaet af den hedenske Islænder Gest Oddleifsen, og Berserkerne synes ellers der tiere at have benyttet det til deres Fordeel. See endvidere, i Henseende til andre gamle Folks Ordalier, min Anmærkning ved den store Udg. II, 943-44. Foruden de derommeldte ældre og nyere Inder, de gamle Græker, Romere og Germaner, kan man tillægge Celler, samt Mongoler og Kalmukker. Disse bruge endu Ild- og Jern-pröverne paa samme Maade som de gamle germaniske Folk ; det bedste Bevis for at de ikke bör tilskrives Kristendommen, hvori de ere blevne indpodede i Middelalderen med saa megen anden hedensk Overtro],


Herkia hed Atles Terne;[3] hun havde forhen været hans Frille.[4] Hun sagde Atle at hun havde seet Thiodrek og Gudrun Begge tilsammen.[5] Atle blev da meget sörgmodig. Da sagde Gudrun:


1. "Hvad fattes dig immer
Atle, Budles Sön!
Har du Hjertesorg?
Hvi leer du aldrig?
[6] Rettere det vilde
Jarlerne tykkes
At med Folk du talte
Og til mig du saa."


2. ATLE. "Det smerter mig Gudrun,
Giukes Datter!
Mig i Hallen
Herkia sagde,
At Thiodrek[7] og du
Under Tag sove.
Og let (hinanden)
Indhylled i Lin."


3. GUDR. "For det alt jeg dig
Eder skal vinde
Ved den hvide
Hellige Steen,[8]
At jeg intet havde
Med Thiodmar[9] at gjöre
Som Herre[10] eller
Ægtemand tilkommer.


4. Uden at en Gang
Jeg omfavned
Hærens Hersker,
Hæderlig Konning; —
Af anden Art
Vor Adfærd[11] var
Da sorgfulde to
Sammen vi talte.


5. Hid Thiodrek kom
Med tredive Kjæmper;
Af dem alle tredve
Een ej lever nu.[12]
Omring mig med[13] Brödre,
Brynjeklædte Mænd,
Omring mig med alle
Ypperligste Frænder.


6. Send du Bud til Saxe
Sydlandske[14] Konning,
Han kan hellige[15]
Sydende Kjedel."— —


7. Syv Hundrede Mænd
I Salen ginge,
För Kongens Qvinde
I Kjedelen tog.


8. "Ej kommer nu Gunnar,
Ej kalder jeg Högne,
Ej seer jeg herefter
Elskede Brödre.
Med Sværd[16] vilde Högne
Slig Uret hævne,
Nu selv jeg nödes
At nægte den Bröde.[17]


9. Den skinnende Haand
Til Bunden hun rakte,
Og der op hun tog
Ædle Stene.[18]
Skuer nu I Mænd! —
Saglös jeg er
Helligen vorden —
Hvor den Kjedel syder!"


10. I Atles Bryst
Hjertet lo
Da han Gudruns Hænder
Hele saa. —
"Nu skal Herkia
Til Kjedelen gaa,
Hun, som Gudrun
Spaaede Fordærv."


11. Ynkeligt saa ingen
Som ej det saa
Hvorledes Herkias
Hænder forbrændtes.
Til stinkende Sump
De förte den Qvinde[19]
Saa da Gudrun sine
Sorger hævned.



Noter

  1. Dog tilstaaer Forfatteren at den i meget afviger fra Beretningerne i Vilkina-Saga, Nibelungen-Lied, Heldenbuch og andre gamle tydske Skrifter. Vi kunne ikke forundre os over at Thiodrek (eller Thiodmar) ellers ikke nævnes i de eddiske Digte, da saare mange slige uden al Tvivl ere tabte for Aarhundreder siden. Jfr. Yttringen III, 28, i Anledning af Halfdan den Gamle, fordum höjberömt, men nu dog næsten ubekjendt i Norden.
  2. De gamle Italer gik ogsaa tre Gange uskadte gjennem, det brændende Baal, til Ære for Solguden Phoebus, og styrkede af ham (Virg. Æneis XI, 785. Sil. Ital. v. 175). — Saaledes var det vel enten Odin, Thor eller Freyr som her i Norden især troedes, at udvirke slige Mirakler. Den förste mentes især at kunne stille Ilden. See III, 141-24, 168-69.
  3. E. O. (Ambátt) Trælqvlnde, men i de ældste Digte synes frie Tjenesteqvinder undertiden at nævnes saaledes. I Digtet ommeldes ikke hendes Stand.
  4. El. Medhustru. Attilas (eller Etzels) Dronning (en af hans mange Koner) kaldes
ellers i de tydske o. a. Oldskrifter Helcha, Herche, Erka; hos
Priscus Kerka eller Kreka.
  5. ɔ: ved et hemmeligt Möde.
  6. E. O. höjere (sömmeligere).
  7. Maaske rettere Thiodmar; see 3die Str. jævnfört med Indledningen.
  8. Jfr. Atla Qv. 31, og her foran III, 304, Græker, Romere, Vender o. fl. sore ved Stene. See min Afhl. om Ossians Digte 1 og 2 Afsnit.
  9. See Var. 5. Kan og (ligesom Thiodrek) betyder Folkets Fyrste eller Ædling.
  10. E. O. Vogter; maaske (i fæminin.) en Qvinde, da Meningen blev: "Som Qvinde og Mand kunde."
  11. El. vore Tanker, Samtaler.
  12. ɔ: For at de kunde hjelpe ham mod dig.
  13. ɔ: dine.
  14. E. O. Söndmænds (sydlige Folks).
  15. El. vie. Saaledes viedes og Baalet för Berserken gik derover; see Indl.
  16. ɔ: ved Tvekamp (en anden Art af Ordalier).
  17. ɔ: Bevise min Uskyldighed.
  18. Smaastene skulde optages af den kaagende Kjedel ved det saakaldte Kétiltak el. fáng. Det bruges endnu blandt hedenske Folkeslag i Indien og Africa.
  19. ɔ: for at druknes deri. En bekjendt Straf blandt de gamle Germaner for fejge Forrædere (Tacit. Germ. Cap. 12).