3. Qvad om Gudrune (FM)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
[Det betragtes i den svenske Udgave som en Fortsættelse af det andet, hvortil det dog, efter Fortællings-Maaden, ikke kan henföres, See d. kh., Udg. II, 325-34, 942-44, samt Saga-Bibl. II, 317, hvor den lærde Forf. antager, at denne Sang er af tydsk Oprindelse, og ikke saa gammel som de övrige eddiske.[1] Efter min Mening er den, ligesaavel som de fleste andre, fra den hedenske Tidsalder, skjönt den, ligesom nogle af dem, da kan have været paa en eller anden Maade forplantet hid fra de sydlige Gother eller andre germaniske Folkeslag. Den herommeldte Thiodrek (Theuderich , Dietrich) kunde gjerne have været forskjellig fra den berömte Gothiske Theodorich, men senere dog forvexlet med ham. Med historisk Vished vide vi, at den ostgothiske Konge Theodemir (Theudemir, Thiodmar, af samme Betydning som Thiodrekr) blev nödt til at fölge Attila en Tidlang paa hans Feldttog. Saaledes bliver det os höjst mærkeligt, at den Fyrste, hvem Gudrun beskyldtes for at have omgaaedes paa en ulovlig Maade, virkelig kaldes Thiodmar i Digtets 8de Strophe, hvorved Suhm ogsaa har skriftlig antegnet det mere fremmede Theodemir i en Codex af Edda. Da Digtet blev opskrevet har man troet at Navnet her var urigtigt, og forvandlet det paa de övrige to Steder (Str. 2 og 5) til Thiodrek. En Theuderic (Thiodrek) herskede ellers over Vestgotherne i Attilas Tid, og förte Krige med ham. Ham eller Theudemir havde rimeligvis den ældste Digter meent. Er Sangen saaledes hidkommet fra Tydskland, er det ikke underligt, at de der fra Arildstid brugte Ordalier forekomme deri. Skulde dens Urstof söges i Orienten, vare de ligeledes gjængse der paa den selvsamme Maade. Vel kunde man og i meget gamle Tider have kjendt dem her i Norden, skjöndt de ikke fik Lovskraft i Island. Selv Poppos Mirakel (som jo dog skulde overbevise de danske Hedninger om hans Sags Retfærdighed) synes at vise det. Desuden finde vi, at den hedenske Berserk i Island, som satte sig imod Omvenderen Thagbrands Forkyndelse af den kristne Lære, brystede sig af at kunne vade uskadt gjennem brændende Baal, hvormed han vilde overtyde sine Troesforvandte om de hedenske Guders Magt, og bevise den gamle Troes Rigtighed. Gjennem to af Hedningerne viede Ilde gik han saaledes, men over den tredie, [2] som Thangbrand havde viet, kunde han ikke gaa (Nials S. 104de Kap., jfr. Krisini S. 2det Kap.) Her forekommer tydelig nok et Ordal ved Ilden, foreslaaet af den hedenske Islænder Gest Oddleifsen, og Berserkerne synes ellers der tiere at have benyttet det til deres Fordeel. See endvidere, i Henseende til andre gamle Folks Ordalier, min Anmærkning ved den store Udg. II, 943-44. Foruden de derommeldte ældre og nyere Inder, de gamle Græker, Romere og Germaner, kan man tillægge Celler, samt Mongoler og Kalmukker. Disse bruge endu Ild- og Jern-pröverne paa samme Maade som de gamle germaniske Folk ; det bedste Bevis for at de ikke bör tilskrives Kristendommen, hvori de ere blevne indpodede i Middelalderen med saa megen anden hedensk Overtro],
Herkia hed Atles Terne;[3] hun havde forhen været hans Frille.[4] Hun sagde Atle at hun havde seet Thiodrek og Gudrun Begge tilsammen.[5] Atle blev da meget sörgmodig. Da sagde Gudrun:
- 1. "Hvad fattes dig immer
- Atle, Budles Sön!
- Har du Hjertesorg?
- Hvi leer du aldrig?
- [6] Rettere det vilde
- Jarlerne tykkes
- At med Folk du talte
- Og til mig du saa."
- 2. ATLE. "Det smerter mig Gudrun,
- Giukes Datter!
- Mig i Hallen
- Herkia sagde,
- At Thiodrek[7] og du
- Under Tag sove.
- Og let (hinanden)
- Indhylled i Lin."
- 3. GUDR. "For det alt jeg dig
- Eder skal vinde
- Ved den hvide
- Hellige Steen,[8]
- At jeg intet havde
- Med Thiodmar[9] at gjöre
- Som Herre[10] eller
- Ægtemand tilkommer.
- 4. Uden at en Gang
- Jeg omfavned
- Hærens Hersker,
- Hæderlig Konning; —
- Af anden Art
- Vor Adfærd[11] var
- Da sorgfulde to
- Sammen vi talte.
- 5. Hid Thiodrek kom
- Med tredive Kjæmper;
- Af dem alle tredive
- Een ej lever nu.[12]
- Omring mig med[13] Brödre,
- Brynjeklædte Mænd,
- Omring mig med alle
- Ypperligste Frænder.
- 7. Syv Hundrede Mænd
- I Salen ginge,
- För Kongens Qvinde
- I Kjedelen tog.
- 8. "Ej kommer nu Gunnar,
- Ej kalder jeg Högne,
- Ej seer jeg herefter
- Elskede Brödre.
- Med Sværd[16] vilde Högne
- Slig Uret hævne,
- Nu selv jeg nödes
- At nægte den Bröde."[17]
- 9. Den skinnende Haand
- Til Bunden hun rakte,
- Og der op hun tog
- Ædle Stene.[18]
- Skuer nu I Mænd! —
- Saglös jeg er
- Helligen vorden —
- Hvor den Kjedel syder!"
- 10. I Atles Bryst
- Hjertet lo
- Da han Gudruns Hænder
- Hele saa. —
- "Nu skal Herkia
- Til Kjedelen gaa,
- Hun, som Gudrun
- Spaaede Fordærv."
- 11. Ynkeligt saa ingen
- Som ej det saa
- Hvorledes Herkias
- Hænder forbrændtes.
- Til stinkende Sump
- De förte den Qvinde[19] —
- Saa da Gudrun sine
- Sorger hævned.
Noter
- ↑ Dog tilstaaer Forfatteren at den i meget afviger fra Beretningerne i Vilkina-Saga, Nibelungen-Lied, Heldenbuch og andre gamle tydske Skrifter. Vi kunne ikke forundre os over at Thiodrek (eller Thiodmar) ellers ikke nævnes i de eddiske Digte, da saare mange slige uden al Tvivl ere tabte for Aarhundreder siden. Jfr. Yttringen III, 28, i Anledning af Halfdan den Gamle, fordum höjberömt, men nu dog næsten ubekjendt i Norden.
- ↑ De gamle Italer gik ogsaa tre Gange uskadte gjennem, det brændende Baal, til Ære for Solguden Phoebus, og styrkede af ham (Virg. Æneis XI, 785. Sil. Ital. v. 175). — Saaledes var det vel enten Odin, Thor eller Freyr som her i Norden især troedes, at udvirke slige Mirakler. Den förste mentes især at kunne stille Ilden. See III, 141-24, 168-69.
- ↑ E. O. (Ambátt) Trælqvlnde, men i de ældste Digte synes frie Tjenesteqvinder undertiden at nævnes saaledes. I Digtet ommeldes ikke hendes Stand.
- ↑ El. Medhustru. Attilas (eller Etzels) Dronning (en af hans mange Koner) kaldes ellers i de tydske o. a. Oldskrifter Helcha, Herche, Erka; hos Priscus Kerka eller Kreka.
- ↑ ɔ: ved et hemmeligt Möde.
- ↑ E. O. höjere (sömmeligere).
- ↑ Maaske rettere Thiodmar; see 3die Str. jævnfört med Indledningen.
- ↑ Jfr. Atla Qv. 31, og her foran III, 304, Græker, Romere, Vender o. fl. sore ved Stene. See min Afhl. om Ossians Digte 1 og 2 Afsnit.
- ↑ See Var. 5. Kan og (ligesom Thiodrek) betyder Folkets Fyrste eller Ædling.
- ↑ E. O. Vogter; maaske (i fæminin.) en Qvinde, da Meningen blev: "Som Qvinde og Mand kunde."
- ↑ El. vore Tanker, Samtaler.
- ↑ ɔ: For at de kunde hjelpe ham mod dig.
- ↑ ɔ: dine.
- ↑ E. O. Söndmænds (sydlige Folks).
- ↑ El. vie. Saaledes viedes og Baalet för Berserken gik derover; see Indl.
- ↑ ɔ: ved Tvekamp (en anden Art af Ordalier).
- ↑ ɔ: Bevise min Uskyldighed.
- ↑ Smaastene skulde optages af den kaagende Kjedel ved det saakaldte Kétiltak el. fáng. Det bruges endnu blandt hedenske Folkeslag i Indien og Africa.
- ↑ ɔ: for at druknes deri. En bekjendt Straf blandt de gamle Germaner for fejge Forrædere (Tacit. Germ. Cap. 12).