Alterbægere fra høje

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 154

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Alterbægere fra Høje


591. Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Aaen laa en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Aaen for en fyrretyve Aar siden. Men i gamle Dage kunde Folk gaa paa Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet paa fire røde Støtter, og saa var Lystigheden i fuld Gang derinde. Det saaes tiest lige før Højtiderne.
   En Juleaften, der var stort Gilde paa Mullerup, drejede Talen sig hen til Troldene i Gillehøj, og da ytrede én, at det nok var værd at vide, om Troldene ogsaa holdt Helligaften. Det sagde Herremanden ingen Ting til, men lod sin Udrider kalde og bød ham ride derud og se, hvordan det stod sig. Han red saa og holdt stille og saa paa Lystigheden. Da kom der én, som kun havde ét Ben, og rakte ham et Bæger og bad ham smage deres øl. Han tog nok Bægeret, men turde ikke drikke det, og slog det bag over Skulderen. Det faldt paa Hestens Lænd og voldte den saa megen Smærte, at den løb derfra i fuldt Firspring og tværs over alle Agrene. Det kom Karlen til Gode. Trolden satte efter ham og raabte:
   "Giv mig Gylding."
   Men hver Gang han skulde over en Agerren, maatte han staa paa Hovedet. Han tog saa til at raabe:
   "Følg den jævne Vej, følg den jævne Vej!"
   Men i det Sted red Karlen med Flid over alle Agre og slap saa gjennem Vangeleddet. Paa Gaden kom det derimod til at knibe for ham, for her var intet til at hindre Troldens Løb. Inden han naaede Kirkegaarden, holdt Trolden i Hestens Rumpe, og Karlen kastede saa Bægeret over Muren ind paa Kirkegaarden. Trolden slap strags Hesten men gav sig til at hyle saa forskrækkeligt, at alle Byens Hunde og Uglerne i Taarnet skræmmedes og stemmede i med.
   Karlen kom uskadt til Mullerup og mældte, hvad der var sket med ham, og hvad han havde set. I Førstningen vilde ingen tro ham, men om Morgenen saa de, at Haarene var svedne af Hestens Lænd der, hvor øllet var spildt, og op ad Dagen, da Herremanden og hans fremmede tog til Kirke, fandt de et stort Guldbæger eller forgyldt Sølvbæger inde paa Kirkegaarden i det Hjørne, Karlen havde mældt om.
   Bægeret gav Herremanden til Gudbjærg Kirke, hvor det brugtes til Alterbæger i mange Tider. Somme paastaar, at det er det samme, der bruges endnu.
Rasmus Hansen, Vejstrup.


592. Paa Gaardmand Hans Pedersens Grund i Ejlskov mod Rokkelbro til er en Levning af en Høj, som kaldes Gildehøj. Den synes at have været meget stor, men er for mange Aar siden udgravet. Ogsaa her skal have været Bjærgfolk i gamle Dage.
   Dog havde disse Bjærgfolk her paa Egnen især deres Bolig i det saakaldte Hjortebjærg paa Haarslev Husmænds Grund, som bestaar af to ved hinanden liggende Banker, en større og en mindre. Den sidste har en sjælden spids Top, men den større er mere afrundet. Mellem begge er en dyb Dal, og alle tre Steder har med Hensyn til deres Figur Navn af visse Dele paa det menneskelige Legeme. Paa den store og brede Banke havde en Gang en Del unge Mennesker samlet sig og opdagede der et Hul i Jorden, som syntes at være meget dybt. De sammenbandt af Nysgjerrighed alle deres Strømpebaand, bandt en Kniv i Enden og hejsede den ned i Hullet, men kunde aldeles ingen Bund finde, hvorfor de troede, at dette var Indgangen til Bjærgfolkenes Bolig, ti man hørte der ofte, at det smak som med Kistelaag under Jorden. Ogsaa har den mindre eller spidse Høj ofte været set at staa paa gloende Pæle.
   Vejen gik for Resten i forrige Tider forbi den store Banke, og da en Gang en ridende kom der forbi, kom der en al Bjærgfolkene ud af Banken og bød ham et Sølvbæger, som Rytteren vel modtog, men i Stedet for at uddrikke det kastede han, hvad der var i, over sit Hoved og red saa hurtig som mulig over Marken til Skovby Kirke, hvor han kastede Bægeret ind over Kirkegaardsmuren, paa det at Bjærgfolkene ikke skulde faa det igjen. Medens han saaledes red tværs over Marken, raabte Bjærgrnanden stedse efter ham, at han skulde følge Banen (d. e. den banede Vej), formodentlig fordi han haabede desto lettere at indhente ham. Men Rytteren brød sig intet om hans Skrigen, og da han havde bragt Bægeret paa oven omskrevne Maade i Forvaring paa et indviet Sted, skyndte han sig hjem det bedste han havde lært, og fandt da, at hvor den i Bægeret værende Drik var falden paa Hesten, der var alle Haarene som afsvedne. Morgenen efter gik han til Kirkegaarden, tog Bægeret og gav det til Skovby at bruge som Kalk ved Kommunionen.
(Vedel-Simonsen.) Haarslev.


592 b. Om en Bjærgkone her fra Jordebjærg, der tog en Plovmand med Heste og Plovredskaber op i sit Forklæde for at bære ham ind i Bjærget, skal jeg i det følgende fortælle. (Sagnet meddeler saa videre om Manden, der kom ridende forbi Banken ad den Vej, der gik hen til Skovby, og som saa skjænkede Bægeret til Skovby Kirke, saadan som det er meddelt i Nr. 592).
(Vedel-Simonsen.)


593. Ovre i Rugsø Herred ligger Landsbyen Hollandsbjærg, og vest for den By ligger en stor Bakke, som kaldes Ellehøj. Her har boet Bjærgfolk, og man kunde undertiden se Ellepiger dandse paa en Eng neden for Højen, som kaldes Jomfruengen. En Mand, der hed Per Foged, ejede den Eng. Han fik en St.-Hans Aften et Hovbud, der lød paa, at han næste Morgen skulde kjøre til Randers. Saa skulde hans Karl ned paa Engen om Morgenen og hente Hestene, som stod der, og da hørte han saadan Musik lyde ud fra Højen, og der kom en Ellekone ud til ham og bød ham en Drik i et fint Sølvbæger, idet hun sagde, at han skulde drikke deraf, tøjre Hestene ved Højen og saa komme ind og dandse med dem, for der var Gilde i Nat. Men han blev siddende paa den ene Hest, tog Bægeret og smed Drikken bag over Skulderen . . . Bægeret gjemtes siden i Gaarden, og hver St.-Hans Aften kom Ellefruen til Porten og bad om sit Bæger, men kunde ikke komme længere, da der var slaaet Kors for Porten.
Efter Jens Kamp.


594. En Mand fra Ulkestrup red en Hellig-tre-Kongers Aften til Ondløse Kirke. Paa Vejen kom han om ved Lejsbjærg i Ondløse, og da kom der en Pige fra Bjærget ud til ham og rakte ham et Bæger Vin. Han turde dog ikke drikke det og smed det bag over sig og red nu alt hvad han kunde. Men da kom Troldene bag efter ham. Der var netop Uenighed imellem dem i Isbjærg og Langhøj paa den ene Side og dem i Lejsbjærg paa den anden, og da nu Troldene fra Lejsbjærg kom efter ham, saa raabte de andre fra Langhøj og Ishøj til ham: at han skulde ride paa det haare og ikke paa det blaare. De vilde jo have ham til at komme fra dem. Saa kom han til Galgeleddet, og der styrtede Hesten. Da lovede han Vorherre, at hvis han maatte slippe godt fra det, saa vilde han give Bægeret, han holdt i Haanden, til Ondløse Kirke. Han naaede ind paa Kirkegaarden ogsaa, og da begyndte Klokkerne at ringe. Trolden, der var næst efter ham, blev da saa arrig, at han tog en stor Sten og slog imod Kirketaarnet, saa det fik en stor Revne. Han slap som sagt fra dem, og Bægeret der var af godt Sølv, blev saa skjænket til Kirken og senere brugt som Alterbæger.
Læge Jensen, Gjørding.


595. Ovre ved Flakkebjærg Station er en lille Skov, de kalder Halkevad Skov, og der er en meget stor Sten.
   En Juleaftensdag red en Mand fra Flakkebjærg til Slagelse, og han kom tilbage i Mørkningen. Saa kom han forbi Bavnehøj mellem Skoven og Skjørpinge, og den var der Trolde i. De holdt Julegilde og dandsede, og Højen var sat op paa Pæle. Han holdt saa en Tur og saa paa det, og da kom der en Troldkvinde ud med et Bæger i Haanden og opfordrede ham til at drikke. Men han smed Drikken bag over Hesten og red med Bægeret i Haanden alt hvad han kunde. Saa tog hun den store Sten, og kastede den efter ham, men den ramte ham ikke og ligger ved Skoven endnu. Han kom op forbi en Gaard, der kaldes Hødyssegaard, og der var en Nisse, han raadede ham til at ride ud paa den frosne Pløjejord, for Nissen var venlig sindet imod ham. Nissen sagde:
   "Vil du fly de Trolde, skal du ride paa de Knolde og søge det hellige Sted."
   Manden gjorde det og naaede Flakkebjærg Kirkegaard. Da var Troldene i Hælene paa ham, og han lod sig da vælte ind paa Kirkegaarden. Troldkvinden tog saa Hesten og smed ind til ham.
   Bægeret er i Kirken endnu og bruges som Alterbæger. Stenen kaldes Halkevad-Stenen, og i den er Mærke af en Haand. Den er nu rejst op til et Mindesmærke, og nogen Læsning er indhugget i den.
Særslev Højskole. Niels Kristian Jensen, Flakkebjærg Mark.

Arne S. 28. Se ogsaa 577. 578.
   Høj mellem Skjørpinge og Flakkebjærg paa Pæle. En Karl red forbi, fik et Sølvbæger og red med Bægeret i Kirken i Fl.


596. Præstens Karl i Højelse ved Kjøge var ude at ride en Aften; og da kom han forbi en Høj, hvor der stod en Troldkjælling uden for med et Bæger i Haanden, som hun bød ham at drikke af. Det havde han just ikke Lyst til, men satte det dog op efter Munden. I Stedet for nu at drikke slog han Drikken bag over Skulderen, og saa hug han Hælene i Siden af Hesten og af Sted. Kjællingen bag efter og var lige ved at naa ham. Men saa var der en Høj ved Siden af, og der boede ogsaa en Troldkjælling. Hun stod og saa paa den Historie, og saa raabte hun til Karlen, han skulde ride over Furer og Knolde. Han fulgte Raadet og red tværs over det hele. Men for hver Fure, der var, skulde Kjællingen, der var efter ham nu, trippe en Snes Skridt, og det sinkede hende jo en Del. Han naaede da Præstegaarden og kom ind ad Porten, men lige i det samme var hun udenfor. Porten var dog bleven smækket i, og Præsten stod inde i Gaarden og tog imod Karlen, saa hun fik ikke mere ud af det.
   Bægeret beholdt de, og det kom til Kirken og blev Alterbæger der. Dagen efter, da Karlen striglede Hesten, var der et Par svedne Pletter paa dens Lænd.
Valle Højskole. Anders Peter Andersen, Ejby.


597. I Ondløse Kirke er der en hellig Kalk, og man tror, at den er taget fra Troldene i den nærliggende Høj Ledsbjærg under saa æventyrlige Omstændigheder, at det ikke fortjener her at omtales.
Resen I, 68.


598. Unløse Kirkes Kalk skal være kommen dertil paa den Maade, at en Bonde, der en Aften sildig, da han red forbi Ledsbjærg, et Navn, der er meget almindeligt paa Bakker i mange Sogne, saa førnævnte Bjærg at være opløftet, og en Dame tren ud og overrakte ham et Bæger med Drikke, samt indbød ham i Høj en, men da han vægrede sig, og man greb efter ham, kastede han Drikken tilbage og satte i fuld Galop ad Byen til. Men da han just var strags ved den, var hans Forfølgere saa nær, at de kunde gribe ham. Han lovede nu i sin Nød at give den beholdne Kalk til St. Laurentius og hans Kirke, og aldrig saa snart var dette Løfte givet, førend hans Forfølgere vendte tilbage.
J. H. Larsen.


599. Der er et Kirkebæger i Ellinge Kirke, der er kommet dertil paa saadan en særegen Maade.
   Der var Trolde oppe i Øgsnebjærg, og en Aften kom der én ridende der forbi. Da saa han, at Troldene dandsede, for Bjærget var løftet op ...... Saa kom der én og bød ham et Glas Vin ...... Han kastede det bag over Hesten ...... Red saa hen ad Kirken til og slap ind paa Kirkegaarden.
   Bægeret, han havde i Haanden, blev saa Alterbæger.
Testrup Højskole.


600. Min Fader fortalte om en Sølvstob, der var givet til en Kirke paa Lolland, og som stod paa Alteret; han havde selv set den, men den brugtes ellers ikke. Der var en Høj noget Tag fra Kirken, og forbi den gik en Vej. En Aften kom en Mand ridende forbi Højen, hvor mange var forsamlede. De kom med en Sølvstob og bød ham at drikke af. Han red paa en uskaar Hest, og saa red han af Sted. Da han kom til Kirkegaardsdiget, for Vejen svingede ligefrem hen imod dette, satte han lige over Diget og blev der inde til Dag. De andre holdt nemlig Vagt udenfor Diget, men kunde ikke komme ind til ham.
   Saa gav han Stoben til Kirken.
Jokum Kristensen, Sæsing.


601. Alterbægeret i Rise Kirke paa Ærø er kommet fra en Høj, som ligger ved Dunkjær Mølle. Karlen, der red med det, smed det ind paa Kirkegaarden.
Urban Hansen.


602. En Herremand fra Lungholm red en Aften forbi Stjertehøj en lille halv Mil sydøst for Errindlev Kirke. Da stod den paa gloende Pæle, og en Kvinde kom ud til ham og bød ham ind. Det vilde han dog ikke, og saa kom hun med et Bæger, han skulde tømme til Afsked. Drikken smed han bag over sig, og saa red han øjeblikkelig derfra. Det var en Hingst, han red paa, og det var heldigt, for Bjærgfolket var lige bag efter ham. Da han nu red forbi Kirkeaarden, smed han Bægeret derind, og idet han red ind ad Gaardens Port, rykkede hans Forfølgere Halehaarene af Hingsten.
   Bægeret findes endnu i Kirken og bruges som Alterbæger der.
Lærer K. Hansen, Hugager Skole.


603. Ved Kirken er et saakaldet Bonneviides eller Bonaviddes Kar, som det har heddet. Det er som et Alterbæger, men segskantet. Hertil hører endnu et Slags Dæksel, der har Dannelse efter et Spir, ligeledes 6-kantet, men ej saa stort i Omkreds som Bægeret. Før jeg kom til Stedet, var der et Stykke efter Sigende, som har siddet imellem Bægeret og Spiret, men nu er borte.
   For at forebygge en overtroisk Misbrug, som nogle gjorde af dette Bæger, ved at drikke deraf og skrabe deraf, naar de var blevne syge af Troldstød, eller [sligt] havde kommet dem for nær, har jeg gjemt det i Præstegaarden, ti da det er rent Kobber, som har været godt forgyldt, saa vilde det være meget skadeligt.
Peders Kirke. 1808. Herm. Boss.


604. Bondevedde, en vittig og mere oplyst Mand end den almindelige Hob, og som vidste mere end andre Bønder, boede i Tornved Gaarden (?), hvor den før omtalte Gravhøj ligger lige op til. Han var en Søn af en Havfrue og vidste altsaa alt, hvad de underjordiske og Troldene foretog dem, hvilket han idelig hindrede. De forfulgte ham da meget.
   En Juleaften kalder Een ham ud. Han, som forstod det strags, gaar ud i Gaarden, sætter sig paa sin skarpskoede Hingst, som altsaa som Hingst var sikker. Da han rider uden for Gaarden, leverer én ham det omtalte Bæger eller Kar, som han skulde drikke af. Men han kastede denne Drik bag over sig, da nogle Draaber, der faldt paa Hestens Lænd, strags tog Haaret af. Han red derpaa i fuldt Firespring til Kirken, efterfulgt af de Underjordiske, kastede sig af Hesten over Gjærdet og var nu sikker der til Morgen, da han rejste hjem igjen. Bægeret forærede han da til Kirken.
Peders Kirke. 1808. Herman Boss.


605. Kirkens Vare er efter nogle et Lam, efter andre en Vædder. Med Kirkebægeret har det en særegen Beskaffenhed. Da en Ridende nemlig kom forbi Hjortebjærg i Haarslev Sogn, kom en Bjærgmand ud og bød ham et Bæger at drikke. Han tog Bægeret, spildte Drikken, skyndte sig bort, men forfulgt af Bjærgfolk kastede han Bægeret ind paa Skovby Kirkegaard og skjænkede det næste Dag til et Kommunionsbæger for Kirken.
(Vedel-Simonsen.) Se ogsaa 592. Skovby.


606. En ung Mand red en Aften over Brøns Kjær saa meget som en halv Mil nordøst for Kirken. Der mødte han en Bjærgmand ved et Krat, der kaldes Kjærmark, hvor der nu er bygget en Gaard, som ogsaa kaldes Kjærmark. Bjærgmanden havde et Bæger, som han bød ham at drikke af. Han tog imod Bægeret og smed Drikken bag over sig. Den ramte Hesten og tog Haarene af. Saa satte han af ind ad Brøns til og blev forfulgt at Bjærgmanden. Der smed han Bægeret ind over Kirkegaardsdiget, og det staar endnu i Brøns Kirke som Alterbæger.
Andreas Jørgensen, Haved.


607. En Mand her fra Ulkebøl var en Dag ude i Sønderborg, og det blev lidt sent for ham, inden han kom paa Hjemvejen. Da han nu kommer uden for Byen, ser han, at en at de Høje, der ligger til venstre for Landevejen, den havde hævet sig og stod paa nogle Støtter rundt om i Kanterne, men inde i den var der fuldt belyst. Det havde han aldrig set før, og saa red han hen for at se, hvad det Spil havde at betyde. Da ser han, at midt inde i Højen sad en hel Del Nisser omkring et Bord, og midt paa det stod en Bolle Puns. De var altsaa ved at holde Gilde, og halvvejs fulde var de. Manden han blev næsten bange for at se den Halløj og vilde skynde sig at ride igjen, men Nisserne de var lige godt blevne opmærksomme paa ham, og de kommer ud og siger til ham, at eftersom han var den eneste her fra Sognet, der havde set dem holde Gilde, saa maatte han drikke et Bæger med dem, og saa rakte de ham et Guidbæger fyldt med Puns. Manden var imidlertid bange for, at de havde ondt i Sinde med ham, og smed det bag over sig ud over Hesten i Stedet for at drikke det. Men Guldbægeret vilde han have med sig, han kunde jo ikke modstaa Fristelsen, og skynder sig saa at give Hesten af Sporerne. Men Nisserne var jo raske Folk, og et Par af dem faar fat i Halen paa Hesten, og ihvor stærkt han lod den løbe, kunde han ikke ride fra dem. Saa red han strags tværs over Agrene, hvor der var mange gamle Grøfter, og der faldt Nisserne i, saa han kom fra dem.
   Nu var det Bægeret. Han vidste nok, at hvis han beholdt det, saa vilde han faa Fortræd med Nisserne, der nok vilde komme igjen. Derfor skyndte han sig op til Ulkebøl Kirke, og fik Bægeret sat derind, for han vidste nok, at der havde de ingen Magt over det. Det er det Bæger, vi har brugt til Alterbæger nu i mange Aar, men nu for et Par Aar siden er der kommet et nyt, da det gamle var saa forslidt.
   Saadan er der fortalt mig af Hjuler Peder Hansen Møller i Vollerup.
15. Okt. 1910. Peter Kaad, Vollerup, Als.


608. En Karl, der var ridende, kom forbi en Høj, og Troldene kom og skjænkede ham et Bæger Vin. Det slængte han hen over Bagdelen at Hesten, og det tog Huden af, lige saa langt som det var kommet. Han red saa ind over Markerne, hvor Troldene ikke kunde følge ham, for de kan ikke løbe tværs over Furerne, siger man. Han naaede at komme hen og slænge Bægeret ind paa Simmerbølle Kirkegaard, og der kunde de jo ikke komme ind.
   Bægeret kom ind i Kirken, og Rygtet har gaaet, at det skal være der endnu.
Ane Kirstine Hansdatter, Løgtofte.

   Her henvises til: C. C. Lorenzen, S. 11.
   Legebjærg paa 4 Pæle. Faar et Guldbæger og rider med. Eenhorn og Guldhorn. Bægeret i Dybbøl Kirke.


609. Paa Pedersborg Mark imellem Pedersborg og Bromme ligger en anselig Høj, Brøndhøj kaldet. Da en Aften en Mand vandrede her forbi, havde Troldfolket i Højen Lystighed, og en at dem traadte hen til Manden med et fyldt Sølvbæger og bød ham at drikke. Manden, der var snild, tog imod Bægeret, men kastede Drikken bag over Hovedet og ilede nu af alle Kræfter bort med Bægeret. En Mængde at Troldene satte efter ham og havde nær grebet ham, men til Lykke kom han ind at Bromme Kirkegaardslaage og var nu frelst, og til Tak herfor skjænkede han Bægeret til Kirken.
Pastor Rasmussen, Pedersborg.
Saml, til Pedersborgs Beskrivelse. Aarhus Statsbibl.


610. Nede neden for Vester-Vedsted laa en Banke, som nu er sløjfet, og den kaldes Spindebanke.
   Der var en Præst her, som var bleven saa gammel, at han ikke kunde udføre hans Embede, især kunde han ikke huske noget. Embedet stod i Forbindelse med Lektoratet i Ribe, og da han nu en Aften kjørte herop til V.-Vedsted, glemte han hans Præken i Ribe. Han spekulerede paa den, men kunde ikke komme i Tanker om den. Saa maatte hans Kusk at Sted ind til Byen igjen efter den, og det blev sent for ham.
   Da han kom tilbage, førte hans Vej ham netop forbi Spindebanke. Den stod paa tre gloende Pæle, og indenfor holdt Ellefolket Dands og Lystighed. Han holdt stille lidt og saa paa det, og saa kom der en Pige løbende ud til ham med et Bæger Vin og rakte ham. Han tømte det, men vilde absolut have Bægeret med sig til et Minde, og saa red han. Pigen gjorde Anskrig, og saa kom de allesammen stimlende ud at Højen og løb efter ham og fulgte ham helt op til Kirken. Da han var kommen inden for Kirkegaardsporten, kunde de ikke følge ham længere. Han gik saa ind i Kirken og satte Bægeret paa Alteret og skjænkede det senere til Kirken.
Karl Andreassen, V.-Vedsted.


611. Paa Gammel-Asmild Mark norden for Byen og ud efter Nørre- Mølle til ligger Jestrup Høje. En Mand kom en Aften ridende der forbi, og da saa han, der holdtes Bal i Højen. Et Kvindfolk kom ud og skjænkede ham at et Sølvbæger….. Drikken tog Haarene af Hesten….. Han red over et Stykke Rugland Bægeret staar i Rødding Kirke.
Hans Kr. Vammen, Baastrup.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.