Andet Gudrunskvad (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

32. Andet Gudrunskvad

Kong Thjodrek var hos Atle, og havde der mistet de fleste af sine Mænd. Thjodrek og Gudrun klagede deres Sorger for hinanden. Hun talte og sagde:

1.

Som Jomfru skjær

I Buret jeg sad,

Fostret af Moder,

Ved Brødre glad,

Til Gjuke med Guld

Mig styrede ud,

Mig styrede ud

Som Sigurds Brud.

2.

Blandt Gjukes Sønner

Sigurd knejste,

Som Urt der over

Straa sig rejste,

Som højbenet Hjort

Blandt Vildt man saae,

Som luerødt Guld

Mod Sølvet graa.

3.

Indtil mine Brødre

Mig vilde fornegte

At have saa udvalgt

Mand tilægte,

I Seng og Sæde

Ej Ro de fandt,

Før Sigurds Liv

De fra ham vandt.

4.

Til Thinge løb Grane,

Der hørtes et Gny,

Men Sigurd selv

Kom ikke til By,

I Skum man alle

Gangerne saae

Tilrakkede, som

Fra Strid de gaae.

5.

Grædende gik jeg

Til Grane ud,

Med vaade Kinder

Jeg bad den om Bud:

Den luded og gjemte

Sit Hoved bag Kviste,

At Herren var død,

Det Hesten vidste.

6.

Længe jeg vakled

Og uvis bæved,

Før jeg Besked

Af Føreren kræved.

7.

Gunnar skulede,

Høgne gav Svar,

Hvorledes Sigurd

Ombragt var:

"Til Bytte for Ulve

Er slagen ned

Guthorms Bane,

Ved Flodens Bred."

8.

"Sigurd mod Sønden

Søge Du kan.

Der, hvor Du hører

Over din Mand

Ravne skrige,

Ørne skrige,

Ulve tude,

Aadselrige."

9.

"Høgne! hvor kunde

Du nænne slige

Rædsomme Ting

Mig Arme at sige?

Gid Ravnene maatte

Dit Hjærte slide

Langt borte fra Folk

Over Landet vide."

10.

Men Høgne svared —

Den ene Gang

Sorgens Vælde

Hans Mod betvang —:

"Gudrun! hvis Ravnene

Sled mit Hjærte,

Vilde det vist

Forøge Din Smerte."

11.

Fra Stævnet monne jeg

Eensom vanke,

For Ulvenes Levninger

Op at sanke;

Ej Hænder jeg vred

Med Graad og Skrig,

Da sulten jeg sad

Ved Sigurds Lig,

Ej tog jeg Paa Veje

Med Klynk og Klage,

Som Kvinder pleje.

12.

Ved Sigurd sad jeg

I kvalfuld Døs,

Da tyktes mig Natten

Maaneløs;

Naar Ulvene blot

Mig vilde æde,

Saa syntes mig dette

Den største Glæde,

Eller jeg kunde

Til Ilden bæres,

Og brat som Birkens

Ved fortæres.

13.

Fem samfulde Døgn

Fra Fjæld jeg rejste,

Til Hallen hos Half

For mit Øje knejste,

Syv Halvaar sad jeg

I Enkestand,

Hos Thora Hakons

I Danmarks Land.

14.

Hun virked i Guld,

Mig at husvale,

Danske Svaner

Og sydlandske Sale.

15.

Ædlingers Lege

Vi bildede der,

Kongens Thegner,

En kunstig Færd,

Huniske Kjæmper,

Røde Skjolde,

Sværdfolk, Hjælmfolk

I Følget sig holde.

16.

Sigmunds Skibe

Skride fra Havn,

Med gyldne Master

Og udskaaren Stavn;

Med Sieggeir sydlig

I Fives Land

Sigar kjæmper

Paa Teppets Rand.

17.

Da spurgte Grimhild,

Den gothiske Kvinde,

Hvorledes jeg monne

Mig nu befinde:

Hun kastede Væven,

Lod Sønnerne hente,

Indtrængende spurgte,

Om det var at vente,

At Søstren de vilde

Sønnen bøde,

Og gjælde for Manden,

De sloge tildøde.

18.

Gunnar var rede

Til Guld at byde,

Høgne med ham

Vilde Bøder yde;

Hun fritted, hvo villig

Var at gaae,

For Heste at sadle,

Vogne faae,

Gangere ride,

Høge opsende,

Pile lade

Fra Taxbuen rende.

19.

Da Valdar Danske

Med Jarislev,

Den tredje Ejmod

Og Jariskar

Ind saae jeg stige,

Konger lige;

I røde Peltse

De sig svøbte,

Blanke Brynjer

Og Hjælme støbte

Bare alle de

Langbards Helte,

Rødbrune Lokker

Og Skalmsværd i Belte.

20.

Alle da vilde

Skjænk mig føre,

Skjænk mig føre

Og smigre mit Øre,

At sikkre de kunde

Mig Bod for Sorgen,

At Lid jeg fæsted

Til denne Borgen.

21.

En Drik mig Grimhild

At nyde bad,

Isnende bitter,

Til Glemsel af Had,

Den Drik var styrket

Med Jordens Kraft,

Med svalkold Sø,

Med Soningssaft.

22.

Ristede, rødnede

Monne stande

Alskens Runer

Paa Hornets Rande,

Alle de overgik

Min Forstand:

Den lange Lyngfisk

Fra Haddingers Land,

Axets Vippe,

Dyrets Slippe.

23.

Af fæle Ting

Den Drik bestod,

Saft af Træer,

Arnens Sod,

Dyrs Indvolde

Fra Offerdøden,

Agern, Svinets

Lever søden;

Ved den der øves,

At Hadet døves.

24.

Drikken jeg nød,

Da var i Forglem,

Hvert Ord af Sigurd

I fordums Hjem;

Ind for mig trende

Konger gik,

Før selv hun mig

I Tale fik.

25.

"Guld, jeg Gudrun!

Dig overlader,

Arv i Mængde

Efter din Fader,

Lødvers Borge,

Ringe røde

Og Sigurds Saltøj,

Før han døde."

26.

"Hunske Piger

Som Guldstads lave

Og væve med Spjæld

En lystelig Gave;

Til Budles Rigdom

Vi styre Dig ud,

Den raader Du ene

Som Atles Brud."

27.

"Ikke ønsker jeg

Ægtestand,

End mindre Brynhilds

Broder til Mand;

Med Budles Søn

At nyde Livet

Og øge Slægten

Er mig ej givet."

28.

"Til Herrerne ikke

Du Had skal bære,

Vi selv den sande

Aarsag ere;

Og føder du Søn,

I ham, min Datter!

Sigurd og Sigmund

Dig leve atter."

29.

"Ej jeg paa Glæden

Mig ind kan vælte,

Ikke jeg regner

Paa nye Helte,

Siden Ravne

Og Aadselpak

Gruligen Sigurds

Hjærteblod drak."

30.

"Den Konge blandt Alle

Jeg byrdigst fandt,

I andre Maader

Han Bifald vandt;

Hav ham, indtil

Dig Ælde betager,

Men mandløs vær,

Hvis ham Du vrager!"

31.

"Du vogte Dig for,

Med slig en Vægt

Paa mig at nøde

Den Ulykkesslægt:

Visselig volder han

Gunnars Fald,

Hjærtet af Høgne

Han rive skal,

Jeg selv ej helmer,

Før livsuforsagt

Den Sværdlegs Kjæmpe

Af Live er bragt."

32.

Grædende Grimhild

Greb det Ord,

Som Sønnerne varsled

Et ynkeligt Mord

Og hele Slægten

Saa stor Fortred:

"Jeg skjænker Dig Land

Og Folk dermed,

Vinbjerg og Valbjerg,

Hvis Ja Du vil give,

Brug dem med Helsen,

Mens Du er ilive."

33.

"Velan! Af Konger

Jeg denne vil have,

Men takker ej Slægten

For slig en Gave,

Ikke jeg Manden

Min Yndest lover,

Ved Brødrenes Drab

Sine Børn han vover."

34.

Snart Allemand

Tilhest Man saae,

Og Vogne med Vælske

Fruer paa;

Syv Dage vi rede

I Kuldens Land,

Syv andre vi pløjede

Bølgernes Vand,

Saa fore vi syv

Paa det tørre Land.

35.

Der Portens Vogtere

Aabnede Lede

For højen Borg,

I Gaarde vi rede.

___________

36.

Atle mig vækked —

Just Frændernes Død

Mig onde Paafund

I Tankerne gjød.

37.

Sligt Norner ham nys

Velvilligen spaaede,

Han vaagned — og jeg

Skulde Varslerne raade:

"Jeg drømte, Gudrun!

Du monne mig stinge,

Gjukes Datter!

Med giftig Klinge."

38.

"Jern tyder paa Ild

Og Kvindevrede,

At Knipskhed og Elskov

Er Dig tilrede;

Jeg tænder hos Dig

En Elskov hed,

Den lindrer og læger,

Skjøndt Du er mig led."

39.

"Jeg syntes, i Haven

Mig gik til Spilde

De Ymper, som gjerne

Jeg drive vilde,

Revne med Rode

Med blodige Pletter,

Baarne for Borde

Til mig som Retter."

40

"Jeg syntes, at Høge

Mig fløj fra Hold,

Ikke med Bytte

Men Døden ivold;

Men Høgenes Hjærter,

Blodige raa,

Bedrøvet jeg aad

Med Honning paa."

41.

Saa syntes det mig,

At Hvalpe tvende

Ynkeligt hylende

Slap mig af Hænde,

Til Aadsel forvandledes

Hvalpenes Kjød,

Nødtvungen den ækle

Spise jeg nød."

42.

"Snart paa Salsgulvet

Mændene møde,

Da skulle Høveder

Hovedet bøde,

Kort før Dag,

Om nogle Nætter,

Man vist dem fælder

Og Folket mætter."

___________

43.

Ej vilde jeg siden

Med Sligt for Øje

I Ægtesengen

Sove og løje. —

Nu staaer det mig klart,

Jeg gjør det snart.

---

Noter: