Angakokken, som drog ud for at maale sig med en anden (Rink)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
41. Angakokken, som drog ud
for at maale sig med en anden
En Angakok ved Navn Angakorsiak reiste omkring for at kappes med alle andre Angakut, og hvergang han havde overvundet nogen, pleiede han at udskæmme og bespotte ham. Engang reiste han langt nordpaa for at kappes med en berømt Angakok og hvilede ikke før han havde naaet hans Boplads, hvor der indfandt sig mange Mennesker for at overvære Væddekampen, som foretoges i et Telt ved høilys Dag. Angakokken tog en Kniv, blæste paa den, skar derpaa sin Arm af heelt oppe ved Skulderbladet og lagde den ned paa Gulvet. Ligeledes tog han et Skind, bukkede Kanterne op paa det og lod saa Blodet sprøite ud i samme. Derved blev han bleg og faldt omkuld, men da hans Ledsager begyndte at synge hans Vise, sprang han op, satte Armen i sit Leie igjen, blæste paa sin Haand, strøg Saaret med den saa at ingen Sammenføining mere kunde opdages, og endelig drak han Blodet og slikkede Skindet reent. Derpaa tog han sin Pilespids, blæste paa den, slugte den og gav den atter fra sig ved at lade sit Vand. Saa tog han en Kniv, stak den i sin Mave og trak den ud igjen og lægede Saaret med sin Haand. Endelig hentede han sin Fangerem, slugte Harpunspidsen som var befæstet ved samme, og lod saa sine Ledsagere trække i Remmen til den sprang, hvorpaa han forrettede sin Nødtørft paa Gulvet og gav Harpunspidsen fra sig. Men nu traadte hans Modstander frem. Denne gjentog Konsten med Pilespidsen, som han gav fra sig med saadan Kraft, at den borede sig fast i Gulvet, og ligeledes med Armen, uden at vise noget Tegn til Besvimelse. Derpaa sagde han til Angakorsiak: »disse dine Konster ere jo slet ingenting. Herinde i Teltet er det ikke Stedet til at vise sig, kom heller ud at kappes med mig i Kajak. Derpaa begave de sig ned paa Strandbredden. Den store Angakok roede ud og kastede sin Harpun paa et Skjær saa at den trængte ind og der sprøitede Blod frem af Klippen. Da Angakorsiak skulde gjøre dette efter, knækkede hans Harpun, uden at trænge ind. Derpaa blev han udraabt og bespottet af hele Forsamlingen. Angakorsiak bøiede sig heelt for over af bare Skam, og altsom han saaledes i bøiet Stilling roede mod Land, kæntrede han og forsvandt, hvorimod der sammesteds kom et Rensdyr frem af Vandet, dukkede under og kom op igjen som Angakorsiak, atter siddende i sin Kajak. Skammen havde nemlig forvandlet ham til et Rensdyr. Han reiste atter sydpaa, og lod senere aldrig mere høre fra sig.Anmærkning. Foranstaaende er efter mundtlig Fortælling, der foreligger endnu en skriftlig Optegnelse af et saadant Sagn om en Væddestrid mellem Angakut, af hvilken Slags der vistnok gives flere.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 83-84
