Angakokkernes hemmelige sprog (P. Egede)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Poul Egede
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
»Efterretninger om Grønland«
Uddrag af Paul Egedes dagbøger 1721 til 1788
Angakokkernes hemmelige sprog
Efter at jeg en kort tid havde opholdt mig hos dem et andet sted, hvor der var overmåde varmt og ildelugtende, fik jeg en stærk hovedpine og susen for mine ører. En gammel kone, som fik det at vide, gav mig et lille stykke fisk, som hun bad mig holde for øret, thi det var en sulten sjæl, der bad om mad. Jeg skulle sige: »Aipatiksatit tamersa inniminengi let illartluta aipakeet«. Dette for mig næsten uforståelige heksemestersprog udlagde hun således: »Dette skal du have til mad, gener dig ikke, gør os selskab og spis med os«. Angekkut-sprog er hos dem det samme som Kirendum hos de lærde malabarer. Det ligner overhovedet ikke landets almindelige sprog. Og de ord, som de bruger i dagligsproget, bruger de i en modsat betydning eller metaforisk, f. eks.:
- Det almindelige sprog
- Nukakpiak, en ung mand
- Niviarsiak, en pige
- Tarsoak, det store mørke
- Tarrub tunga, denne side af mørket
- Kaumatib tunga den side af lyset
- Mangersoak, det store hårde
- Akitsok, det bløde
- Ingirksoit, de store spidse
- Negovia, hans avler
- Poga, min pose
Angekokkernes
- er en pige
- er en ung mand
- er jorden
- er nord
- er syd
- er en sten
- er vandet
- er bjergene
- er far
- er min mor
Dette bruges kun ved deres hekserier og når angekkut bliver spurgt til råds i sygdomstilfælde eller andre tvivlrådige tilfælde. (S. 75-76).
Kilde
Poul Egede: Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. Genudgivet af Mads Lidegaard, 1988 (Det Grønlandske Selskabds Skrifter, nr. XXIX).