Angakokkernes hemmelige sprog (P. Egede)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Fangstblære fra Qaqortoq (Julianehåb), Sydgrønland
(Etnografiska museet - Stockholm)

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

»Efterretninger om Grønland«
Uddrag af Paul Egedes dagbøger 1721 til 1788


Angakokkernes hemmelige sprog

Poul Egede

Efter at jeg en kort tid havde opholdt mig hos dem et andet sted, hvor der var overmåde varmt og ildelugtende, fik jeg en stærk hovedpine og susen for mine ører. En gammel kone, som fik det at vide, gav mig et lille stykke fisk, som hun bad mig holde for øret, thi det var en sulten sjæl, der bad om mad. Jeg skulle sige: »Aipatiksatit tamersa inniminengi let illartluta aipakeet«. Dette for mig næsten uforståelige heksemestersprog udlagde hun således: »Dette skal du have til mad, gener dig ikke, gør os selskab og spis med os«. Angekkut-sprog er hos dem det samme som Kirendum hos de lærde malabarer. Det ligner overhovedet ikke landets almindelige sprog. Og de ord, som de bruger i dagligsproget, bruger de i en modsat betydning eller metaforisk, f. eks.:

Det almindelige sprog Nukakpiak, en ung mand Niviarsiak, en pige Tarsoak, det store mørke Tarrub tunga, denne side af mørket Kaumatib tunga den side af lyset Mangersoak, det store hårde Akitsok, det bløde Ingirksoit, de store spidse Negovia, hans avler Poga, min pose

Angekokkernes er en pige er en ung mand er jorden er nord er syd er en sten er vandet er bjergene er far er min mor

Dette bruges kun ved deres hekserier og når angekkut bliver spurgt til råds i sygdomstilfælde eller andre tvivlrådige tilfælde. (S. 75-76).

Kilde

Poul Egede: Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. Genudgivet af Mads Lidegaard, 1988 (Det Grønlandske Selskabds Skrifter, nr. XXIX).