Angakokkernes hemmelige sprog (P. Egede)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Fangstblære fra Qaqortoq (Julianehåb), Sydgrønland
(Etnografiska museet - Stockholm)


Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

»Efterretninger om Grønland«
Uddrag af Paul Egedes dagbøger 1721 til 1788



Angakokkernes hemmelige sprog

Poul Egede



Efter at jeg en kort tid havde opholdt mig hos dem et andet sted, hvor der var overmåde varmt og ildelugtende, fik jeg en stærk hovedpine og susen for mine ører. En gammel kone, som fik det at vide, gav mig et lille stykke fisk, som hun bad mig holde for øret, thi det var en sulten sjæl, der bad om mad. Jeg skulle sige: »Aipatiksatit tamersa inniminengi let illartluta aipakeet«. Dette for mig næsten uforståelige heksemestersprog udlagde hun således: »Dette skal du have til mad, gener dig ikke, gør os selskab og spis med os«. Angekkut-sprog er hos dem det samme som Kirendum hos de lærde malabarer. Det ligner overhovedet ikke landets almindelige sprog. Og de ord, som de bruger i dagligsproget, bruger de i en modsat betydning eller metaforisk, f. eks.:

Det almindelige sprog
Nukakpiak, en ung mand
Niviarsiak, en pige
Tarsoak, det store mørke
Tarrub tunga, denne side af mørket
Kaumatib tunga den side af lyset
Mangersoak, det store hårde
Akitsok, det bløde
Ingirksoit, de store spidse
Negovia, hans avler
Poga, min pose

Angekokkernes

er en pige
er en ung mand
er jorden
er nord
er syd
er en sten
er vandet
er bjergene
er far
er min mor

Dette bruges kun ved deres hekserier og når angekkut bliver spurgt til råds i sygdomstilfælde eller andre tvivlrådige tilfælde. (S. 75-76).



Kilde

Poul Egede: Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. Genudgivet af Mads Lidegaard, 1988 (Det Grønlandske Selskabds Skrifter, nr. XXIX).