Ansgar kap. 3
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
oversat af P. A. Fenger
Kapitel 3
Han bliver Forstander for Skolen i Gammel Corbie.Drømmesyn om Syndsforladelse af Kristus selv
Siden efter, da han var bleven Lærer ved Sanct Peters Skole, havde han for Skik, naar han gik til og fra Klosteret, i Enrum at holde Bøn i den hellige Johannes Døbers Bedehus. Saa forekom det ham en Nat, to Aar efter det foregaaende Syn, at han var gaaet hen for at bede i det samme Bedehus.1 Da han var staaet op fra Bønnen, se! da kom der en Mand ind ad Døren, høj af Vækst, i en jødisk Dragt, med et skønt Aasyn, fra hvis øjne Guddomsherlighed ligesom en Ildslue straalede.2
Saa snart han saa ham, betænkte han sig ikke et øjeblik paa at tage ham for den Herre Kristus, løb til og kastede sig for hans Fødder. Da han Laa der paa sit Ansigt, befalede Manden ham, at han skulde rejse sig, og da han rejste sig og stod ærbødig for ham og ikke formaaede at se ind i hans Aasyn for den store Herligheds Skyld, der lynede frem af hans øjne, talede han til ham med mild Røst og sagde: “Sig mig dine Overtrædelser, for at du kan blive retfærdiggjort!”
Hertil svarede Guds Tjener: “Herre! hvad behøver jeg at sige dig noget: Du kender alt, og intet er skjult for dig!” Men han svarede og sagde: “Ja vist ved jeg alt; men for at Menneskene kunne faa Tilgivelse, derfor vil jeg, at de skulle bekende deres Synder for mig!”
Han bekendte da for ham alt, hvad han havde bedrevet fra Barndommen af, og faldt derefter bedende ned for ham. Men han stod oprejst og sagde: “Frygt ikke, det er mig, der udsletter dine Overtrædelser!”
Efter disse Ord forsvandt han, der havde aabenbaret sig. Og den Guds Mand vaagnede af Søvnen, og styrket ved Vished om sine Synders Forladelse sprang han af umaadelig Glæde.
Noter:
1) Ansgar er altsaa bleven Lærer ved Skolen. Af det følgende Kapitel se vi, at han bestyrede den i Forening med den Vitmar, som ogsaa senere (Kap. 9) omtales som Ansgars Ledsager paa den første Sverigsrejse, og som begge Steder siges endnu at leve i Corbie, da “Ansgars Levned” blev skrevet.
Tidsangivelsen for Synet i det Kapel, som var Johannes Døberen helliget (Ansgar har rimeligvis valgt ham til sin Skytshelgen), er vist næppe rigtig. Efter denne skulde det være sket 2 Aar efter det forrige, d. v. s. Aar 816; Ansgar skulde da have forestaaet Undervisningen i en Alder af 15 Aar.
2) Jf. Joh. Aab. 1,14
