Ansgar kap. 4

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ansgar prædiker for Harald Klak
(Louis Moe, 1898)
Rimbert:

Ansgars Levned

oversat af P. A. Fenger


Kapitel 4

Fulbert bliver slaaet ihjel. Hans Medarbejder Vitmar.


Paa den Tid hændte det sig ogsaa, (som det er Eder, ærværdige Brødre, bekendt), at en lille Dreng i Skolen, som hed Fulbert, fik af sin Sidemand et dødeligt Slag med en Tavle.


Vor Guds Tjener blev overmaade bedrøvet over, at en saadan Forsømmelighed skulde ske for ham blandt dem, der vare betroede til hans Varetægt som Lærer. Men da denne Drengs Dødstime nærmede sig, og den Guds Mand, hændelsesvis overvældet af Søvn, laa i sit lille Kammer, se, da saa han grangivelig i Søvne, at Drengens Sjæl ved Engles Tjeneste blev opløftet fra Legemet og baaret mod Himlen, og at han selv efter Guds Vilje blev ført med paa en forunderlig og uudsigelig. Maade.


Og da de var komne igennem de himmelske Løngange, saa han, at ovennævnte Drengs Sjæl blev ført ind ligesom i et purpurrødt Opholdssted og der stillet mellem Martyrernes Skarer. Der blev det ham givet at erkende, at fordi Drengen saa taalmodig havde lidt Smerten i det ham tilføjede Saar, havde elsket sin Broders Sjæl indtil Døden og bedet saa velvillig for sin Banemand, havde den naadige Gud som Løn for hans Taalmodighed og Velvilje givet ham Plads blandt Martyrernes Skarer.


Men dette blev ham saa hurtig vist i Drengens Dødstime, saa at da, førend Synet vor forbi, den ærværdige Fader Vitmar, som med ham bestyrede Drengeskolen, og som selv for Eder kan bevidne det, kom og vækkede ham, just for at melde ham Disciplens Død, fik han det Svar, at det vidste han alt.


Dette har den naadige Gud visselig forundt ham at se for at trøste ham, saa at han, der var alt for bedrøvet over denne Sorg, kunde ved Drengens Salighed finde Lettelse i sin Hjertesorg.


Hvordan den Guds Mand saaledes ved disse og mange flere Aabenbarelser og Syner blev beaandet herovenfra, og hvordan han siden efter hos Eder voksede i Hellighed og Godhed, det kan bedst bevises ved de Mænds Vidnesbyrd, som den Gang var til Stede.


Men vi, som helst vilde fortælle, hvad der er sket hos os, synes dog, at vi for deres Skyld, som maaske ere mindre bekendte med denne Ting, først maatte gøre Rede for, hvad der gav Anledning til, at han flyttede hertil fra sit forrige Opholdssted, og skønt han hos Eder var ofret til Gud og der havde aflagt Lydighedsløftet, hvad der da drev ham til at drage ud til disse Egne, og hvorfor han her blev ophøjet til at overtage en Biskops Embede.


At skrive dette anse vi fornødent, for at ingen maaske skulde anse det for Letsindighed, hvad den Guds Mand paatog sig for Sjælenes Frelses Skyld i Følge guddommelig Mindelse og Drift og af Kærlighed til dem, som ere langt borte.



Næste kapitel ►