Balders drømme
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddadigte
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte, 1954.
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Balders drømme
Vegtamskviða
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
- 1.
- Snart var aserne
- alle på tinget
- og asynjerne
- samlet til stævne;
- de mægtige guder
- mødtes fordi,
- tunge drømme
- tyngede Balder.
- 2.
- Odin rejste sig —
- den ældste gud —
- og sadlen spændtes,
- på Sleipners ryg;
- han red da ned
- til Niflhel,
- dér blev han mødt
- af dødsrigets hund.
- 3.
- Blodindsmurt
- på brystet foran
- gøede den længe
- mod galderens far.
- Jorden rystede
- som Odin red,
- han ankom til Hels
- høje sale.
- 4.
- Odin red da
- østen for porten;
- han vidste om
- en vølvegrav,
- og han kvad dér
- klogt sin galder;
- tvunget til live
- talte den døde:
- 5.
- »Hvem er den karl
- — kender jeg ham? —
- som tvinger mig ud
- i trættende gang?
- Jeg blev sølet af sne,
- slået af regn
- og drivvåd af dug —
- død var jeg længe.«
- 6.
- »Vejvant kaldes jeg,
- er Valvants søn.
- Du véd om Hel —
- om verdenen jeg.
- Fagert er guldet
- fremlagt på bordet;
- for hvem er sæderne
- smykket med ringe?«
- 7.
- »Vi brygger mjød
- for Balder her;
- skjoldlåg skærmer
- den skære drik.
- En mægtig tvivl
- skal martre guder.
- Jeg talte tvunget,
- men tier igen.«
- 8.
- »Ti ikke — vølve! —
- tal når jeg spør’;
- jeg ønsker at vide
- alt om dette:
- Hvem bliver Balders
- banemand
- og ender livet
- for Odins søn?«
- 9.
- »Den navnkundige vækst
- kommer med Høder;
- han bliver Balders
- banemand
- og ender livet
- for Odins søn.
- Jeg talte tvunget,
- men tier igen.«
- 10.
- »Ti ikke — vølve! —
- tal når jeg spør’;
- jeg ønsker at vide
- alt om dette:
- Hvem vil hævne
- Høders gerning,
- og lade bål brænde
- om Balders drabsmand?«
- 11.
- »Vale skal fødes
- vestpå af Rind;
- Odinssønnen —
- én nat gammel,
- før han vasker hænder,
- før håret kæmmes —
- lader bålet blusse
- om Balders fjende
- Jeg talte tvunget,
- men tier igen.«
- 12.
- »Ti ikke — vølve! —
- tal når jeg spør’;
- jeg ønsker at vide
- alt om dette:
- Hvem er de kvinder,
- i klagende gråd,
- som himmelvendt kaster
- halsskøderne?«
- 13.
- »Du er ikke Vejvant,
- som jeg ellers troede,
- men snarest Odin —
- den ældste gud.«
- »Vølve og vis —
- vel er du ej,
- men snarest tre
- tursers moder.«
- 14.
- »Rid nu — Odin! —
- hav ros af færden,
- at ingen mere
- skal møde mig her,
- før Loke løsnes
- af lænkernes greb
- i Ragnaroks
- rasende komme.«