Balders drømme

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Balders drømme

Vegtamskviða


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013-2014



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte, 1954.


Óðinn og Sleipnir (SÁM 66).jpg
1.
Snart var aserne
alle på tinget
og asynjerne
samlet til stævne;
de mægtige guder
mødtes fordi,
tunge drømme
tyngede Balder.


2.
Odin rejste sig —
den ældste gud —
og sadlen spændtes,
på Sleipners ryg;
han red da ned
til Niflhel,
dér blev han mødt
af dødsrigets hund.


3.
Blodindsmurt
på brystet foran
gøede den længe
mod galderens far.
Jorden rystede
som Odin red,
han ankom til Hels
høje sale.


4.
Odin red da
østen for porten;
han vidste om
en vølvegrav,
og han kvad dér
klogt sin galder;
tvunget til live
talte den døde:


5.
»Hvem er den karl
— kender jeg ham? —
som tvinger mig ud
i trættende gang?
Jeg blev sølet af sne,
slået af regn
og drivvåd af dug —
død var jeg længe.«


6.
»Vejvant kaldes jeg,
er Valvants søn.
Du véd om Hel —
om verdenen jeg.
Fagert er guldet
fremlagt på bordet;
for hvem er sæderne
smykket med ringe?«


7.
»Vi brygger mjød
for Balder her;
skjoldlåg skærmer
den skære drik.
En mægtig tvivl
skal martre guder.
Jeg talte tvunget,
men tier igen.«


8.
»Ti ikke — vølve! —
tal når jeg spør’;
jeg ønsker at vide
alt om dette:
Hvem bliver Balders
banemand
og ender livet
for Odins søn?«


9.
»Den navnkundige vækst
kommer med Høder;
han bliver Balders
banemand
og ender livet
for Odins søn.
Jeg talte tvunget,
men tier igen.«


10.
»Ti ikke — vølve! —
tal når jeg spør’;
jeg ønsker at vide
alt om dette:
Hvem vil hævne
Høders gerning,
og lade bål brænde
om Balders drabsmand?«


11.
»Vale skal fødes
vestpå af Rind;
Odinssønnen —
én nat gammel,
før han vasker hænder,
før håret kæmmes —
lader bålet blusse
om Balders fjende
Jeg talte tvunget,
men tier igen.«


12.
»Ti ikke — vølve! —
tal når jeg spør’;
jeg ønsker at vide
alt om dette:
Hvem er de kvinder,
i klagende gråd,
som himmelvendt kaster
halsskøderne?«


13.
»Du er ikke Vejvant,
som jeg ellers troede,
men snarest Odin —
den ældste gud.«
»Vølve og vis —
vel er du ej,
men snarest tre
tursers moder.«


14.
»Rid nu — Odin! —
hav ros af færden,
at ingen mere
skal møde mig her,
før Loke løsnes
af lænkernes greb
i Ragnaroks
rasende komme.«