Kvan – Foto: (CC.) Wikimedia
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
37. Besøg hos Kæmpemenneskene
Inousarsuk var en forældreløs Dreng, yndet af sin Pleiemoder men ikke af Pleiefaderen. Engang da Pleiefaderen var ude paa Fangst, sagde Pleiemoderen til ham, at hun var kjed af den stadige Kjødspise, han skulde tage Faderens anden Kajak og gaae ud at fiske Ulke. Han indvendte, at Faderen havde forbudt ham det og vilde straffe ham, men hun blev ved sin Anmodning og lovede at ville rense Kajakken, saa at det ikke kunde sees, at den havde været brugt. Da nu Faderen kom hjem, kunde han alligevel see at den havde været brugt, hvorfor han pryglede Inousarsuk saalænge, at denne ikke kunde røre sig mere. En anden Gang overtalte Moderen ham paa samme Maade til at laane Kajakken og gaae ud at samle Qvaner. Men da han efterat have samlet Qvaner kom ned til Kajakken igjen og vilde skynde sig hjem, havde Høivandet naaet den og skyllet Faderens Kajakpels bort, saa at den ikke var til at fiske op igjen. Da han nu kom i Nærheden af sit Hjem, fik han saa stor Skræk for sin Pleiefader, at han gik forbi det og ud i den aabne Sø. Da han var kommen forbi de yderste Øer, mindedes han sine Amuleter, nemlig en Qvane og en gammel Slibesteen. Han besteg et Stykke Driviis, plantede paa samme en af sine Qvanestilke og sagde: »saaledes skal du forblive og holde dig opreist.« Det var nemlig en Paakaldelse om at faae Vindstille. Inousarsuk kom ligesom Giviok forbi Havlusene til Akilinek og besøgte Menneskeæderne og derpaa Qvinderne som dreve Fangst ved at sætte Blærer i Havdyrene ved Lavvande ( see I, Side 98—100). Fra hines Skorsteen opsteg der en sort, fra disses en hvid Røg. Skjøndt disse sidste vare meget gode imod ham, blev han dog tilsidst kjed af at være hos dem, og under Paaskud af at trænge til at roe lidt i Kajak i Nærheden, drog han en Dag afsted, men begav sig langt sydpaa. Her kom han til en stor Fjord, og da han syntes den var for lang til at gaae ind i, satte han tværs over Mundingen. Midtveis meente han at see et Skjær, men da han kom nærmere, var det en uhyre stor Kajakmand, som løftede ham op med Kajak og alt, og satte ham foran sig under sin Kajakstol, for at tage ham med sig til Amulet for sin Datter. Da de nærmede sig Kjæmpens Huus, saaes der ligesom et Iisfjeld foran samme, men nøiere betragtet viste det sig at være en Maage af uhyre Størrelse, som Datteren var ifærd med at fange. Inousarsuk blev blev bragt ind i Huset og sat op paa en Hylde ved Vinduet. Om Natten fik han Lyst til nogen lækker Mad, som laae bag Lampen. Han lod sig glide ned paa Sidebrixen, men da denne var heelt opfyldt af den sovende Datter, maatte han krybe op paa hendes ene Been og styrede sin Gang hen over samme indtil det blev saa glat at han faldt ned. Tilsidst kunde han ikke komme videre, men da han ikke kunde vække hende ved sit Raab, gav han sig til at bide hende, hvorpaa hun greb efter ham og førte ham til Munden og nær havde slugt ham, da hun opdagede at det var hendes lille tilkommende Amulet. Da Inousarsuk herover blev heelt mismodig, tog Kæmpen ham, satte ham ned paa Gulvet, bedækkede ham med sin Pels og sagde: »saa stor skal du blive, saa stor skal du blive.« Med det samme begyndte han at voxe og blev omsider ligesaa stor som Datteren. Faderen gav ham da ogsaa en passende Kajak. Han kom nu til at tænke paa sine fordums Pleieforældre og fik Lyst til at hævne sig for de Hug han havde faaet. Han begav sig afsted over Havet, fandt ogsaa Stedet igjen, men Huset var sammenstyrtet og begge Pleieforældrene døde og begravede under samme. Han reiste da tilbage og lagde sine Been paa Akilinek.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 77-79
