Biskop Arne Thorlaksøns saga - Uddrag (CCR/FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
GHM 2.jpg


Bispesagaer


Grønlands historiske mindesmærker II


XXVI
Uddrag af Biskop Arne Thorlaksöns saga


paa dansk ved

Finnur Magnússon og C. C. Rafn




Denne Saga er udgiven af det Islandske Literære Selskab, som Fortsættelse af Sturlunga-Saga, til hvilken den tit i gamle Haandskrifter er föiet, eller Værkets 4de Deel (i 4to). Vi kunne henvise nærmere herom til Amtmand B. Thorsteinsons Fortale og Saga-Bibliothekets 1ste Deel S. 326, men om de Haandskrifter, som ere blevne benyttede ved Udgaven, tillige til dennes lste Binds Fortale. Arne Thorlaksön (födt 1237) forestod Skalholts Bispedömme fra 1269 til sin Död 1298, og er især bekjendt som Hierarkiets ivrigste Befordrer i Island. Samtlige Lærde, som have gjennemlæst hans Saga, ere af den, uden Tvivl rigtige Mening, at en samtidig Geistlig har forfattet den; vi antage det for temmelig vist at den er skreven af hans Söstersön, Arne Helgesön, hvis Familieforhold og bestandige Yndest hos Morbroderen nöie omhandles strax i Sagaens Begyndelse; rimeligviis var den yngre Arne bleven opdragen af den ældre, og det er vist, at hin ledsagede denne som hans Præst eller Capellan paa Reisen til Norge 1288, og paa den norske Kong-Eriks, kaldet Præstehaders Ledingstog til Danmark 1289, samt ellers indtil deres fælles Tilbagekomst til Island 1291. Ham overdrog Morbroderen ogsaa, da han 1297 atter reiste til Norge, Bispedömmets hele Forvaltning, hvilken han, efter Biskoppens Död 1298, kom til at beholde som hans Eftermand. Ingen kunde saaledes bedre være i Stand til at beskrive Biskop Arne Thorlaksöns Levnet, eller have större Lyst dertil end hans elskede Söstersön, Præst, Secretair og fortroligste Ven. Levnetsbeskrivelsen er overhoved saa nöiagtig, at den maa grunde sig paa Biskoppens egne Dictater, Dagböger, Visitats- og Copieböger, saa at den enten maa være begyndt at affattes i hans levende Live (altsaa i det 13de Aarhundrede) eller ogsaa strax efter hans dödelige Afgang. Saaledes berettes da her (i Brudstykket B) en grönlandsk Biskops Indvielse af et Öienvidne, som efter de gamle islandske Forfatteres Maade her nævner sig selv i tredie Person. Sagaen slutter med korte Noticer om Biskop Arne Helgesön. Den sidste meget korte, om hans Död 1320, er sikkerlig en Interpolation, tilföiet af en nyere Afskriver.


A. Úr 25 kapítula.

Á þessu sama ári andaðist[1] herra Nicolaus pávi... þá andaðist Ólafr Grænlendinga biskup.


B. Úr 69 da kapítula.

Herra Árni biskup lèt út in festo sancti Ægidii... Tóku þeir Krákuvaðir[2] úti fyri Þrándheimsmynni næsta dag eptir krossmessu. Síðan sigldu þeir til Niðaróss, ok var herra biskop þar um vetrinn, ok haföi herbergi í Mariu hospítali[3]. Varu þessir menn þá með honum: síra Árni, systurson hans ok kapallín[4] hans[5], ok síra [Ormr Dagsson[6]. Þessu næst[7] kvam síra Sighvatr or Róma með pallium, ok lögðu þeir þat á herra Jörund erkibiskup Árni Stafángrs biskup ok Árni[8] Oslóar biskup, in dominica XX[9], ok í þessari messu vígði Jörundr erkibiskop, er áðr hafði verit biskup í Hamri, Þórð biskup til Grænlands, ok með honum Árni Skálaholts biskup ok Þorsteinn biskup af Hamri. Þetta var hinn næsti drottinsdagr eptir festum beati Dionysii, en erkibiskup kvam heim áðr næsta drottinsdag fyrir Míchaelis messu.


__________


A. Udgavens Side 42.

I dette samme Aar[10] döde Herr Nicolaus Pave[11]... Da döde ogsaa Olaf, Grönlendernes Biskop[12].


B. Udgavens Side 109-110.

Herr Biskop Arne gik til Söes[13] paa St. Ægidius´s Dag[14]. De kom til Kragevaade[15] udenfor Indlöbet til Trondhjemsfjorden næste Dag efter Korsmisse[16]. Derefter seilede de til Nidaros[17], hvor Herr Biskoppen opholdt sig Vinteren over, og havde sit Herberg i Maries Hospital[18]. Disse Mænd vare da hos ham: Sira[19] Arne, hans Söstersön, og Capellan[20], og Sira Orm Dagsön[21]. Dernæst kom Sira Sighvat[22] fra Rom med Pallium[23], med hvilket Arne, Stavangers Biskop, og Arne, Oslos Biskop, beklædte Erkebiskoppen Herr Jörund[24] den 20de Söndag[25]; og i den Messe viede Erkebiskop Jörund, som för havde været Biskop til Hammer, Thord til Biskop over Grönland[26], og tilligemed ham Arne, Skalholts Biskop, og Thorstein, Biskop af Hammer. Dette var den næste Söndag efter den hellige Dionysius´s Fest[27], men Erkebiskoppen var kommen hjem forud den næste Söndag för Mikkelsdag.


Fodnoter

  1. hafði andast, M.
  2. Biskupsvâðir, E.
  3. spítali, A, B, C, E, Cr. Þ.
  4. kapellan, de samme.
  5. sá varð biskup eptir hann, den Mand blev Biskop efter hans Död, till. de samme..
  6. fra [Jón Ormsson ok Ormr Dagsson, A, G, E, Þ. Jón Ormsson ok síra Jón Dagsson, B, Gt.
  7. nær, M
  8. Eyvindr, B, E, C, E, Gr., Þ, M.
  9. þetta haust, till. de samme.
  10. som Magnus den Sjette, Norges Konge (kaldet Lagabætír) döde, nemlig 1280.
  11. Nicolaus den 3die.
  12. Hermed stemme Annalerne Overeens.- Jfr. ovenfor ll, 787.
  13. Fra Öfjorden paa Islands Nordland
  14. Nemlig den 1ste September 1288.
  15. En Udhavn, nu kaldet Kragevaag, ved den söndre Side af Indlöbet.
  16. Om Hösten (Korsets Ophöielse), altsaa den 15de September
  17. Nu Staden Trondhjem.
  18. Rimeligviis et Kloster-Hospitium og i Nærheden af den forrige Marie-Kirke (forskjellig fra den nyere af dette Navn, i Nærheden af Krist-Kirken eller den nuværende Domkirke). Trondhjems nuværende Hospital, som har sin egen Kirke og Præst, er en langt nyere Stiftelse for svage og aldrende Lemmer.
  19. En Titel for fornemme Præster i Norge og Island, i Middelalderen; nu tillægges denne Titel enhver, som er viet til Præst i Island. Det er af samme Oprindelse som det engelske sir, franske sire, sieur o.s.v.
  20. Formodentlig Sagaens Forfatter, see Indledningen
  21. Ligeledes en Præst fra Island.
  22. Provst og Kannik i det Thronhjemske Domcapitel, som var bleven sendt fra Erkebiskoppen til det pavelige Hof.
  23. Et helligt Klædebon, hvormed Paven, mod betydelige Gebyrer, pleier at benaade höie Prælater.
  24. Han forestod dette Embede fra 1288 til sin Död 1309.
  25. At sige: efter Trinitatis.
  26. Om ham mere paa sine Steder i 3die Bind.
  27. Som indfalder aarlig den 9de October. Den store Höitidelighed gik altsaa for sig den 16de October.