Björn Jónsson biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Biografisk oversigt

Björn Jónsson
(1574-1655)



Jónsson, Bjørn, 1574-1655, historisk Forfatter, maaske Islands mærkeligste Avtodidakt, er født paa Bondegaarden Ingveldarstaðir i det nordlige Island (Skagafjarðar Syssel), hvor hans Forældre, Jón Jónsson og Guðrun Ketilsdatter, boede. Faderen, en flink og dygtig Mand, døde, da B. J. var kun 8 Aar gammel, og Drengen opdroges da hos Egnens Sysselmand, hvor han synes at have faaet sin litterære Interesse vakt og vel ogsaa modtog en forberedende Undervisning, hvorimod han aldrig fik Lejlighed til at besøge Latinskolen. Som voxen giftede han sig og overtog den nærliggende Gaard Skarðsá, efter hvilken han i Almindelighed benævnes; i en Aarrække fungerede han som Meddomsmand. Med Aarene svækkedes hans Syn stærkt, men han fortsatte dog til det sidste sin boglige Virksomhed og døde først i en Alder af 81 Aar 28. Juni 1655. B. J.s Forfatterskab omfatter Historie, Retsvæsen, Oldkyndighed, og desuden optræder han som Digter. Af de forskjellige Arbejder ere hans Annaler («Annálar») ubetinget det vigtigste. Disse, der i 2 Kvartbind, med vedføjet latinsk Oversættelse, udgaves paa Island 1774-75, naa fra 1400-1645 og omfatte hovedsagelig Island, delvis dog ogsaa Udlandet. De fremtræde som en Fortsættelse af de ældre Annalsamlinger, der netop standse med det 14. Aarhundredes Slutning, og udarbejdedes efter Tilskyndelse af Biskoppen paa Holar Thorlákur Skúlason, der stillede Bispestolens Haandskrifter, Diplomer m. v. til Forfatterens Raadighed. Ligesom disse Annaler vare det første islandske historiske Arbejde af nogen Betydning, der i de sidste 200 Aar var fremkommet, ere de nærmeste Forbillede for Espolins o. 200 Aar senere skrevne Aarbøger. De have, særlig for den ældre Tids Vedkommende, kronologiske Mangler, men give i en troskyldig Fremstilling i det hele paalidelige Meddelelser, der ikke mindst som Gjengivelse af samtidig Tradition have betydelig Interesse. – Mærkes maa end videre hans «Grønlands Annaler» ved deri indeholdte Excerpter af nu tabte Skrifter. Tyrkernes Overfald paa Vestmanøerne 1627 har han beskrevet i en særlig Beretning. Den islandske Lovbog «Jónsbók» var som Grundvolden for islandsk Lovgivning og Retspleje i det 17. Aarhundrede Gjenstand for en livlig Meningsudvexling af læg og lærd, og heri deltog B. J. ved Affattelsen af talrige Kommentarer til tvivlsomme Spørgsmaal, Fortolkning af Lovens forældede Ord m. v. Ogsaa Oldlitteraturen, særlig Digtningen, har han forsøgt at fortolke, og som Digter har han frembragt saa vel Rimer som enkelte Digte og spredte Vers. (Worm, Lex. ov. lærde Mænd III, 717. F. Johannæus, Hist. eccles. Islandiæ III, 583. Grønlands hist. Mindesmærker I, 79 ff. Timarit VIII (1887), S. 34 ff.)
Kr. Kaalund.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)