Blandede Optegnelser (CCR/FM) - Feide med skrælinger

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Latin Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


GHM 3.jpg

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


XXX
Blandede Optegnelser,
deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skriſter


Norsk Beretning, henhörende til Feiden mellem de skandinaviske Grönlændere
og Skrællingerne eller Eskimoerne 1379.


Skrællingernes eller Eskimoernes förste (os bekjendte) Anfald paa den gamle Grönlandske Coloniei Aaret 1379 og dets for dennes Befolkning Sörgelige Resultater have vi anfört fra Annalerne her ovenfor III, 32, 60-61. Da var Hakon den 6te Norges Konge, og i hans Navn maatte altsaa Colonisterne forsvare Landet mod den indtrængende Fjende. At de i denne Feide have bemægtiget sig tvende af Eskimoernes Skindbaade, erfare vi tilfældigvis af fölgende Beretning i den svenske Erkebiskop Olai Magni i sin Tid berömte Værk de gentibus septentrionis (Romæ 1555 Fol.) 2 Bogs 9de Cap. (S. 68). som efter Overskriften egentlig skulde handle om Grönlændernes Skindfartöier, (de scorteis seu coriariis navibus Gruntlandiæ). Han siger nemlig: "In Gruntlandia reperitur genus piratarum, scorteis navibus utens arbitrariaque navigatione, non tam superne quam inferne forinsecus sentinas negotiatorum terebrando insidians. Vidi ego binas huius modi naviculas coriarias, anno MDV, super occidentalem portam intus in ecclesia cathedrali Asloensi, divo Halvardo dedicata, quasi pro spectaculis muro appensas, quas eiusdem regni rex Haqvinus, bellica classe litora Gruntlandiæ pertransiens, dicebatur acquisiisse, forte navigia sua suffocare meditantes. Incolæ enim eius regionis non exilem spoliorum quæstum sibi comparare solent per has et similes artes insidiosas, quas furtivo ingenio taciti tabulas navium inferius (ut dictum est) terebrando aquæ ingressum procurant et illico præsentissimam suffocationem." D.e. "I Grönland findes en Art af Sörövere som benytter sig af Skindfartöier og en vilkaarlig Söfartsmaade, i det de ikke anfalde Kjöbmandsskibenes överste Dele, men efterstræbe dem ved udenfra at gjennembore Skroget, nede ved Kjölen. Jeg har i Aaret 1505 seet et Par af disse smaae Skindfartöier, fæstede til Muren, ligesom til Skue, over den vestlige Indgang til Oslo Domkirke, helligede den salige Hallvard; man fortalte, at Rigets Konge Hakon, idet han med sin Krigsflaade beseilede Farvandene ved Grönlands Kyster, har taget disse Fartöier, hvis Besætning lod til at pönse paa hans Skibes Nedsænkning. Dette Lands Indbyggere pleje nemlig at erhverve et ikke ubetydeligt Bytte ved disse og andre lignende Efterstræbelseskunster, ved hvilke de, med tyvagtig Opfindelsesevne, i Stilhed (som ovenanfört) gjennembore Skibenes Tömmerværk nedentil, for derved at bevirke Vandets Indtrængen og den deraf umiddelbart fölgende Nedsænkning.” En Overdrivelse var det sikkerlig at Foreviseren af Oslo Domkirkes Mærkværdigheder foregav: at Kong Hakon selv havde med sin Krigsflaade erobret disse grönlandske Skindfartöier. Paa den heromhandlede Tid havde Kongen sandsynligvis allerede bemægtiget sig Enehandelsretten paa Grönland, og det bliver da rimeligt at eet eller flere af hans Skibe da have været der, samt at deres Besætning, ved at komme den angrebne Colonie til Hjælp, da har bemægtiget sig de ovenmeldte Skindbaade, eller og, i al Fald, fört dem, som et Slags Trophæer, erobrede fra Skrællingerne, hjem til Norge, hvor Kong Hakon eller hans Enke, Dronning Margrete, har ladet dem ophænge paa Oslo Domkirkes Muur, til Ære for den hellige Hallvard, som selv, efter Döden, blev nedsænket i Vandet med en Steen om Halsen, men holdt sig dog længe over Vandet, svömmende paa Stenen, indtil Liget blev optaget og siden udstillet til de Troendes Tilbedelse. At Kong Hakon den 6te især yndede Staden Oslo er ellers bekjendt, og vi paatvivle ikke at kun han menes ved den heromhandlede Beretning.

Naar Gebhardi beretter at Eskimoerne eller Skrællingerne, i Aaret 1379, aldeles ödelagde Grönlands Vesterbygd, er dette uden Hjemmel af nogen gammel os bekjendt Efterretning, og det samme kan siges om det Tillæg, at Kong Hakon döde inden han fik hint Aars ulykkelige Begivenheder at höre, da det er vel mueligt at de i det selv samme Aar ere med Grönlandsfarerne blevne bragte til Norge.