Blandede Optegnelser (CCR/FM) - Herjulffnæs

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


GHM 3.jpg

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


XXX
Blandede Optegnelser,
deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skriſter


Biskop Ögmunds Underretning om formeentlig Beboelse af Herjolfsnæs,
som en Levning af den gamle Colonie, i Aaret 1520.


Denne Prælat var den sidste catholske Biskop til Skalholt; de udförligste Efterretninger om ham ere samlede af den ovenfor (III 468) nævnte Præst Jon Egilsen, deels i hans haandskrevne Fortsættelse af Hungurvaka og deels i andre særskilte Optegnelser, som forvares i den Arnæmagnæanske Haandskriftsamling under Nr. 215 i Folio og 236 i 4to m. fl. Det hertil hörende er og blevet meddeelt af Björn Johnsen af Skardsaa, saavel i visse Exemplarer af hans haandskrevne Grönlandske Annaler, uden tilföiet Aarstal, som i hans almindelige Annaler (Hrappsey 1774, 4to), hvor fölgende Begivenhed i alle Tilfælde henföres til et urigtigt Aar, nemlig 1534; "Biskop Ögmund Paulsen[1] (af Skalholt) seilede ud af Landet for at skaffe Tömmer (til den afbrændte Domkirke) og for andre Ærenders Skyld. Paa Tilbageseilingen blev hans Skib, fra (Nærheden af) Island, forslaaet af Storm vesterpaa i Havet, til Grönlands Kyster, samt nordefter langs med Landet; da troede han og nogle flere Mænd at kjende Herjolfsnæs paa Grönland; det var sildig paa Dagen og de kom saa nær til Kysten at de saae Folk ved Faarestier, samt Faar og Lam. Derefter fik de god og bekvem Medbör, saa at de kastede Anker paa Patriksfjorden (paa Islands Vesterland) den næste Morgen, paa den Tid da man der malkede Kjöerne". Ordene "den næste Morgen" maa vel simpelthen rettes til "om Morgenen," og da kan den övrige Deel àf Beretningen være rigtig, med Undtagelse af Aarstallet. Ved nöiere at undersöge Islands Historie i den Periode, bliver det klart, at Biskop Ögmund ikke i Aaret 1534 selv reiste ud af Landet, men kun sendte sin fortroelige Klerk (siden Biskop) Gissur Einarsen paa det Skalholts Bispestol tilhörende Skib til Trondhjem. Dette har Torfæus ved at meddele ovenmeldte Beretning indseet, og derfor ikke bestemt noget vist Aarstal for den, i det han kun i Almindelighed bemærker at denne Ögmund var Biskop til Skalholt fra 1522 til 1540 (Grænl. S. 261-262). Det rette Aarstal angives af Finn Johnsen som 1520, da Ögmund Paulsen, valgt til Biskop, begav sig ud af Landet, for at reise til Trondhjem og der at söge Erkebiskop Walkendorffs Confirmation og Indvielse til Bispedömmet. Dette lykkedes ikke, thi han omtumledes længe af Hav og Storme og fordreves til Grönlands Kyster, fra hvilke han ikke slap uden Fare hjem til Island, hvor han maatte tilbringe Vinteren, og först i Sommeren 1521 kunde han fuldbringe sin Reise til Trondhjem, hvorfra Erkebiskoppen da var bortreist[2]

Det er saaledes let forklarligt at de herommeldte Söfarende virkelig kunde være forslaaede af Storm og Sögang til Grönlands sydligste Spidse og derfra endvidere mod Norden til det gamle Herjolfsnæs, hvorimod Synet af Folk og Faar let kan have bedraget dem. Den korte Tid hvorpaa de derfra skulle have seilet tilbage til Island, er en öiensynlig Fabel. Graah beretter en Omstændighed, der muelig kunde oplyse hint foregivne Syns rette Beskaffenhed: "Just som jeg böiede af om et Næs (paa Grönlands Östkyst) saa jeg höit oppe paa et Fjeld smaa hvide Skabninger, fuldkommen lignende en Flok græssende Faar. Det var imidlertid kun en Flok i hvide Peltse klædte Grönlændere, der samlede Rödder og Bær, men saa stærk var Illusionen, at enhver, der ikke var overbevist om, at Österbygden aldrig har ligget paa Grönlands Östkyst, maatte have troet, her at have fundet Spor af hiin tabte islandske Colonie." (Undersög. Reise til Östk. af Grönl. S. 108-109).

Fodnoter

  1. Biskop Ögmundr siglir út eptir viðum og til annara erindagjörða; dreif hann stormr í hingaðsiglingu frá Íslandi vestr i haf undir Grænland og norðr með landinu; þá þottiz hann og nockrir menn kenna Herjolfsnes; það var sið dags og voru þeir svo næri að sáu folk við stekki og lambfe; fengu þaðan goðan byr og hagstæðan, köstuðu atkeri á Patriksfirði morguninn eptir, um mjaltatima, l. c. I, 114." I de Grönlandske Annaler (A M. 4, 768) begynder Beretningen saaledes: "Einnig segist að biskup Ögmundr í Skalhollti sigldi fram eit sinn, en i hingaðsiglingu, (o. s. v.): Det fortælles at Biskop Ögmund til Skalholt engang seilede ud af Landet" (o. s. v. som ovenmeldt).
  2. ."Anno 1520 iter Norvegicum ingreditur, sed maris et tempestatum inclementia diu jactatus ad oras Gronlandicas defertur, unde non sine periculo sub hyemem in Islandiam revertitur" (o. s. v.). Hist. eccl. Island T. 2 p. 523-24. Biskop Ögmund rejste fra Trondhjem til Kjöbenhavn og kom derfra tilbage til Island 1522, men reiste siden ikke ud af Landet, indtil han i sin höie Alderdom nödtes dertil 1541, for snart derefter at ende sine Dage i Sorö Kloster; jfr. Espolins Arbækur 3die D. S. 60-61.