Brudstykke af et Brynhildskvad (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


28. Brudstykke af et Brynhildskvad


Gunnar.
1.
Hvi, Brynhild Budles
Datter! vanker
Du fuld af Ondt
Og Mordertanker?
Hvad Sagskyld har Dig
Sigurd givet,
At Du vil røve
Helten Livet?


Brynhild.
2.
Mig Sigurd har
Ved Ed sig bunden,
Men Løgn i hver
En Ed var spunden;
Han sveg mig netop,
Da han skulde
Mod Eden være
Tro tilfulde.


Høgne.
3.
Dig Brynhild ved
Sit onde Raad
Har egget op
Til Uheldsdaad;
Thi Gudruns Lykke
Først hun skader,
Og siden Dig
Hun selv forlader.


4.
Ulven de stege,
Og Slangen de sprætte,
Og Guthorm med denne
Spise de mætte;
Saa mægtede først
De Ildgjerningsmænd
At lægge Haand
Paa den tappre Svend.


5.
Gjukes Datter
Ude stod,
Gudrun det Ord
Flux høre lod:
"Hvi fører Sigurd
Ej denne Skare,
Forrest jeg skuer
Frænderne fare?


6.
Kortelig Høgne
Gav til Svar:
"Med Sværd vi Sigurd
Fældet har,
Hos ham stander
Hans Ganger graa,
Sin døde Konge
Den stirrer paa,"


7.
Men Budles Datter
Tog til at kvæde:
"Nu kan Eder Vaaben
Og Lande glæde!
Om Sigurd I lode
Livet beholde,
Ene han skulde
Alting volde."


8.
Ej saa burde være
Ham underlagt
Gjukes Arv
Og Gothers Magt,
Naar mange Sønner,
Lystne at stride,
Til Folkets Fortred
Ham stode ved Side."


9.
Da loe Brynhilde,
I Borgen det klang,
Af ganske Hjærte
Endnu engang:
"Nu fryde I Eder
Ved Folk og Land,
Da fældet I have
Den tappre Mand."


10.
Men Gudrun, Gjukes
Datter, udbrød:
"Heelt unaturlig
Din Tale lød;
De Lede Morderen
Gunnar tage!
Hadefuldt Sind
Skal Hævnen smage."


11.
Sønden for Rhinen
Var Sigurd død,
Ravnens Skrig
Fra Trætop lød:
"Atle, Eders Blod udgyder,
Drab af sorne
Eder flyder."


12.
Et Drikkegilde
Mod Nat der stod
Med spøgefuld Tale
I Overflod;
Til Sengs man gik,
Da sov de Alle,
Men Søvn ej vilde
Paa Gunnar falde.


13.
Foden sparked
Og Munden gik,
Den Hærøder ej
Af Tanke fik,
Hvad Ørn og Ravn
I Uenighed
Gjentog begge,
Da hjem Man red.


14.
Men Budles Datter
Vaagned paany,
Den Skjoldungfrue,
Før Dagens Gry:
"Hidse I mig
Eller hindre I mig —
Det onde Raad
Er fuldendt Daad —
Min Sorg at klage,
Mit Liv at tage?


15.
Saa talt! Og Tavshed
Alle trykker,
Thi lidet behaged
De Kvindenykker;
Den Daad med Taarer
Nu hilset blev,
Til hviken hun leende
Mændene drev.


16.
"Gunnar! Jeg drømte
Fælt i Nat,
Det frøs i Salen
Og Kulden mig fat
I Sengen tog.
Dig Konge jeg saae
Bedrøveligt ride,
Med Lænker paa
I Fjendens Følge:
Saa Magten skal ødes
For Niflunger alle,
Thi Ederne brødes."


17.
"Ej droges Du, Gunnar!
Grant til Minde,
At Blod i Sporet
I begge lod rinde;
Nu haver Du lønnet
Ham derfor ilde,
At bedste Mand
Han findes vilde."


18.
"Det viste sig, da
Til Hjemmet mit
Han gjorde sit dristige
Bejlerridt,
Hvorledes den Hærens
Fordærver stolt
Sin Ed mod Kongen
Den unge holdt."


19.
"Da lagde den herlige
Konge sin Klinge
Imellem os, prydet
Med gyldne Ringe,
Paa Eggene hærdet
Af Ildens Kraft,
Paa Fladerne ætsed
Med Eddersaft."


Her er fortalt i dette Kvad om Sigurds Død, og gaaer det her ud paa, at de dræbte ham i fri Luft; men Nogle sige, at de dræbte ham inde, sovende i Sengen; men Tydske Mænd sige, at de dræbte ham ude i Skoven, og i det gamle Gudrunekvad hedder det, at Sigurd og Gjukes Sønner vare redne til Thing, da han blev dræbt. Men det fortælle Alle eensstemmende, at de svege ham forræderisk, og overfaldt ham liggende og uforvarendes.




Noter: