Brynhildes Sang
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Brynhildes Sang
om Runernes Magt
oversat af
Werner Hans Frederik Abrahamson
i Rasmus Nyerup: »Udsigt over Nordens ældste Poesi«
Brynhilde rakte Sigurd Ølhornet med følgende Qvad
- Øl rækker jeg dig,
- Brynjetings Æbletræ, (ɔ: Mand)
- Blandet med Kræfter
- Og Tyrs Styrke.
- Det er fuldt af Viser,
- Og Helds Bogstaver,
- Af gode Tryllesange,
- Og Glædskabs Runer.
- Sejr-Runer bør Du kunne,
- (Hvis Du vil Sejer vinde).
- Og indgrave dem paa Sværdfæstet.
- Nogle paa Handskerne,
- Nogle paa de Slagnes Dynger;
- Og tøsser da paakalde Ty,
- Drik-Runer bør Du kunne,
- Om Du vil forekomme,
- At Qvinden, Du ej mistænker,
- Skal ikke svige dig.
- Paa Hornet de indgraves,
- Og skrives bag paa Haanden.
- Et Naud bor staae paa Neglen,
- Det fyldte Horn bør signes,
- For Fare maa Du agte dig,
- Og kaste Løg i Badet.
- Hjelp-Runer bør Du kunne,
- Hvis Du vil redde Andre,
- Og hjelpe Barselqvinden.
- De skrives inde i Haanden,
- Og bindes paa Siden,
- Paakald saa Disers Bistand
- Søgangs-Runer bør Du kunne,
- Hvis Du attraaer at bjerge
- Paa Havet Sejlets Heste, (ɔ: Skibe)
- Paa Forstavn de indgraves,
- Saa og paa Rorets Side,
- Og læg da Ild i Affaldet.
- Ej er saa brad en Havbred,
- Og ej saa sort en Bølge,
- Du jo uskadt skal lande.
- Lem-Runer bør Du kunne,
- Hvis Du vil være Læge
- Og dig paa Saar forstaae.
- De skrives bør paa Barken,
- Og Træers Bar, paa Grene,
- Der hænge ud ad Øster,
- Tale-Runer bør du kunne,
- Hvis du attraaer, at Frender
- Dig skaffe Hevn for Sorgen.
- Dem alle skal du vride
- Og sno og sætte trindt omkring
- Det Ting, hvor Folket samles
- Til lovlig Dom at fælde.
- Sinds-Runer bør Du kunne,
- Attraaer du Guders Visdom
- Flux mer end nogen Anden.
- Hropter har omtalt,
- Jevnligen skaaret,
- Og giennemtænkt disse.
- Af den Vædske
- Som var runden
- Af Heiddrøpners Hoved,
- Og Hoddrøpners Horn,
- Stod han paa Bjerget
- Ved Havets Klint
- Havde Hielm paa sit Hoved.
- Da mælte Mimers Hoved
- Viselig det første Ord
- Og lærte de sande Bogstaver;
- Sagde dem indgravne
- Paa Skjoldet som stander
- For den skinnende Gud.
- Og paa Aarvaagens Øre,
- Paa Alsvins Hov,
- Paa Hiulet som snoer sig
- Under Røgners Vogn.
- Paa Sleipners Tænder,
- Paa Slædens Lænker,
- Paa Bjørnens Klo,
- Og Brages Tunge;
- Paa Ulvekloen,
- Og Ørnenebbet;
- Paa blodige Vinger,
- Og Broers Ende,
- I den Frelsendes Haand,
- Og i den Reddendes Spor.
- Paa Glasset og Guldet,
- Og Mændernes Hjerne,
- I Vin og i Urt.
- Paa Spaaqvindens Sæde,
- Paa Gagners Od og Granes Bring;
- Paa Nornens Negl og Uglens Neb.
- Alle bleve afskaarne.
- Som indgravne vare,
- Og tværedes i den hellige Mjød,
- Og sendtes allevegne om.
- De ere hos Aser,
- De ere hos Alfer,
- Nogle hos de vise Vaner,
- Mennesker have nogle,
- Disse er Bogruner,
- Disse er Hjelpruner,
- Og alle almindelige,
- Og de berømte Kraftruner.
- Hver som kan dem,
- Uforvirrede og ufordærvede,
- Han have dem sig til Gavn.
- Hav Gavn deraf, hvis du lærte dem,
- Indtil Magternes Undergang.
- Nu skalt du vælge,
- Vilkaar dig bødet
- Af hvasse Vaabners Hjelm, (ɔ: af Skjoldmøen)
- Ros eller Glemsel.
- Betænk dit eget Vel.
- Hver hædres fremfor Klenodiet.
(Sigurd svarer):
- Jeg aldrig flyer om end
- Jeg saae min visse Død.
- Fejhed er mig ej medfød.
- Jeg dine Venneraad
- Vil følge allesammen,
- Saa længe Liv er i mig.