Brynhildes Sang

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Werner Hans Frederik Abrahamson (1744-1812)
Den ældre Edda


Brynhildes Sang
om Runernes Magt

oversat af
Werner Hans Frederik Abrahamson
i Rasmus Nyerup: »Udsigt over Nordens ældste Poesi«

1798



Brynhilde rakte Sigurd Ølhornet med følgende Qvad


Øl rækker jeg dig,
Brynjetings Æbletræ, (ɔ: Mand)
Blandet med Kræfter
Og Tyrs Styrke.
Det er fuldt af Viser,
Og Helds Bogstaver,
Af gode Tryllesange,
Og Glædskabs Runer.


Sejr-Runer bør Du kunne,
(Hvis Du vil Sejer vinde).
Og indgrave dem paa Sværdfæstet.
Nogle paa Handskerne,
Nogle paa de Slagnes Dynger;
Og tøsser da paakalde Ty,


Drik-Runer bør Du kunne,
Om Du vil forekomme,
At Qvinden, Du ej mistænker,
Skal ikke svige dig.
Paa Hornet de indgraves,
Og skrives bag paa Haanden.
Et Naud bor staae paa Neglen,
Det fyldte Horn bør signes,
For Fare maa Du agte dig,
Og kaste Løg i Badet.


Hjelp-Runer bør Du kunne,
Hvis Du vil redde Andre,
Og hjelpe Barselqvinden.
De skrives inde i Haanden,
Og bindes paa Siden,
Paakald saa Disers Bistand


Søgangs-Runer bør Du kunne,
Hvis Du attraaer at bjerge
Paa Havet Sejlets Heste, (ɔ: Skibe)
Paa Forstavn de indgraves,
Saa og paa Rorets Side,
Og læg da Ild i Affaldet.
Ej er saa brad en Havbred,
Og ej saa sort en Bølge,
Du jo uskadt skal lande.


Lem-Runer bør Du kunne,
Hvis Du vil være Læge
Og dig paa Saar forstaae.
De skrives bør paa Barken,
Og Træers Bar, paa Grene,
Der hænge ud ad Øster,


Tale-Runer bør du kunne,
Hvis du attraaer, at Frender
Dig skaffe Hevn for Sorgen.
Dem alle skal du vride
Og sno og sætte trindt omkring
Det Ting, hvor Folket samles
Til lovlig Dom at fælde.


Sinds-Runer bør Du kunne,
Attraaer du Guders Visdom
Flux mer end nogen Anden.
Hropter har omtalt,
Jevnligen skaaret,
Og giennemtænkt disse.


Af den Vædske
Som var runden
Af Heiddrøpners Hoved,
Og Hoddrøpners Horn,
Stod han paa Bjerget
Ved Havets Klint
Havde Hielm paa sit Hoved.


Da mælte Mimers Hoved
Viselig det første Ord
Og lærte de sande Bogstaver;
Sagde dem indgravne
Paa Skjoldet som stander
For den skinnende Gud.


Og paa Aarvaagens Øre,
Paa Alsvins Hov,
Paa Hiulet som snoer sig
Under Røgners Vogn.
Paa Sleipners Tænder,
Paa Slædens Lænker,
Paa Bjørnens Klo,
Og Brages Tunge;


Paa Ulvekloen,
Og Ørnenebbet;
Paa blodige Vinger,
Og Broers Ende,
I den Frelsendes Haand,
Og i den Reddendes Spor.


Paa Glasset og Guldet,
Og Mændernes Hjerne,
I Vin og i Urt.
Paa Spaaqvindens Sæde,
Paa Gagners Od og Granes Bring;
Paa Nornens Negl og Uglens Neb.


Alle bleve afskaarne.
Som indgravne vare,
Og tværedes i den hellige Mjød,
Og sendtes allevegne om.
De ere hos Aser,
De ere hos Alfer,
Nogle hos de vise Vaner,
Mennesker have nogle,


Disse er Bogruner,
Disse er Hjelpruner,
Og alle almindelige,
Og de berømte Kraftruner.
Hver som kan dem,
Uforvirrede og ufordærvede,
Han have dem sig til Gavn.


Hav Gavn deraf, hvis du lærte dem,
Indtil Magternes Undergang.
Nu skalt du vælge,
Vilkaar dig bødet
Af hvasse Vaabners Hjelm, (ɔ: af Skjoldmøen)
Ros eller Glemsel.
Betænk dit eget Vel.
Hver hædres fremfor Klenodiet.


(Sigurd svarer):

Jeg aldrig flyer om end
Jeg saae min visse Død.
Fejhed er mig ej medfød.
Jeg dine Venneraad
Vil følge allesammen,
Saa længe Liv er i mig.