Carl Arnold Edwin Jessen biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


C. A. E. Jessen
Biografisk oversigt

Carl Arnold Edwin Jessen
(1833-1921)



Jessen, Carl Arnold Edwin, f. 1833, Sprogmand. E. J. er født 1. Jan. 1833 i Randers og Søn af nedennævnte Overførster Nic. Jac. J. (d. 1866). Han blev Student fra Randers Skole 1849 og tog 1857 Magisterkonferens i nordiske og tyske Sprog. Gjennem Sproghistorien førtes han ind paa ethnografiske og andre historiske Studier og disputerede 1862 for Doktorgraden over sine «Undersøgelser til Nordens Oldhistorie», der vakte megen Opsigt paa Grund af den skarpe Kritik, han underkastede Sagaernes Beretninger. 1860-67 meddelte han en Række indholdsrige Afhandlinger i «Tidsskrift f. Filologi og Pædagogik» og i «Aarbøger f. nord. Oldkynd.» om Theorier om Sprogs Oprindelse, Lydskrift i de almindelig kjendte levende Sprog, oldnordisk og oldtysk Verselag, og i mange Bidrag til dansk Sproghistorie gav han vægtige Indlæg i Spørgsmaalet om Forholdet mellem gammeldansk Skrift- og Talesprog; ikke mindre værdifulde vare hans Bidrag til Runefortolkningen. I Hamiltons «Nord. Tidskrift» findes ogsaa flere sproglige og ethnografiske Spørgsmaal behandlede af ham. Med S. Grundtvig kom han i Polemik i Anledning af dennes Anmeldelse 1867 af R. Keysers samlede Skrifter, hvilken fremkaldte hans fortrinlige Afhandling i «Zeitschrift f. deutsche Philologie» III om Eddakvadenes Oprindelse. Hvor underligt det nu lyder, var Oehlenschlägers «Nordens Guder» i mange Skoler, selv i lærde, Grundlaget for Undervisning i nordisk Mythologi. J. udgav derfor 1867 en kort nordisk Gudelære med Oversættelse af dertil hørende Dele af Eddaerne og viste i en anonym Afhandling i Hamiltons «Nord. Tidskrift» Oehlenschlägers mange Afvigelser fra Eddaernes Aand og Beretning, i det han i øvrigt lod ham som Digter vederfares fuld Retfærdighed. 1871 udgav han «Noter» til Worsaaes Foredrag om Forestillinger paa Guldbrakteaterne, hvori han viste Uholdbarheden af Worsaaes Opfattelse. 1875 meddelte han i norsk «Hist. Tidsskr.» en med stor Møje samlet Afhandling om Dialekter i Hærjedal og Jæmteland, men i øvrigt fremkaldte økonomiske Tryk fra Slutningen af Treserne en Indskrænkning i hans Forfattervirksomhed, som meget maa beklages. Dog udkom 1872 «Über die Egilssaga» i Sybels «Hist. Zeitschrift» og flere Afhandlinger i tyske Tidsskrifter, 1882 en Piece «Psykologiske Spørgsmaal», hvortil slutter sig «Über Leugnung causaler Verhältnisse zwischen Physischem u. Psychischem» i «Vierteljahrschr. f. crit. Philosophie», samt «Rationalistiske Forsoningsforslag» i norsk «Nyt Tidsskrift» 1884, nærmest med Hensyn til Darwinismen.

J.s Studier førte ham ogsaa til Retskrivningsspørgsmaalet, i hvilket han gav mange Indlæg i sin første Forfatterperiode, men han fik tidlig Betænkeligheder og vendte efterhaanden helt tilbage til den ældre Retskrivning. Derfor sluttede han sig til den Opposition, der opstod mod den af Kultusminister Scavenius indførte, og udgav 1889 en Afhandling: «Den litterære Retskrivning». Denne fornyede Syssel med dansk Sprogvidenskab i Forening med mere Tid til videnskabelige Arbejder gav Stødet til Udarbejdelsen af en «Dansk Grammatik» (1891) og «Dansk etymologisk Ordbog» (1892-93), i hvilken han stærkt imødegaar Misbrugen med at behandle Dansk som Aflægger af Islandsk.

J. er en uafhængig Natur, der aldrig har søgt Embede og har foretrukket tarvelige Kaar som Timelærer; han har altid kunnet fremsætte sine Meninger uden Personsanseelse, men har ofte brugt en unødvendig skarp Form. Hans Stil er ejendommelig med korte Sætninger og ofte bidende Bemærkninger, men altid klar og for en Del humoristisk, hvorpaa f. Ex. hans 1869 psevdonymt udgivne «En Tur i Sverige» af «Verax» er et godt Exempel.


O. Nielsen.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)