Da paven blev straffet for sin griskhed
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Da paven blev straffet for sin griskhed
Frá Miklagarðs keisara
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2021
Nu skal det fortælles, hvorfor det er blevet almindeligt at synge bønner til den salige Maria til daglig, og at det er blevet sådan, det skyldes, at kejseren i Miklagård[1] var forpligtet til at sende så meget balsam til Peterskirken i Rom, at det dækkede behovet i 12 måneder, således at man ikke skulle bruge andet end det til at oplyse Peters alter. Og dette skulle overholdes år efter år.
Da dette havde stået på længe, skete det, at der opstod uenighed mellem kejseren og babylonernes konge i Egypten. Og da færdslen mellem landene aftog, kunne man ikke skaffe balsam. Kejseren sendte folk til Egypten, men de nåede ikke hjem igen, før de blev taget til fange. Da spurgte kejseren sine venner til råds om, hvad han skulle gøre. Efter endt rådslagning blev der sendt folk af sted til paven med et brev og et stort pengebeløb for at indfri denne gæld. Men da de mødte paven, nægtede han at modtage disse penge i stedet for balsammen. Kort efter sendte kejseren folk med endnu flere penge, men igen afslog paven at få penge i stedet for balsam. Og da disse folk vendte tilbage, blev kejseren meget bekymret, og han opsøgte selv paven, og de blev forligte ved at aftale, hvor mange mærker guld paven skulle have, for at denne gæld skulle være indfriet én gang for alle, men dog skulle kejseren hvert år skaffe ham olie til brug ved oplysning af Peterskirken, og han mente, at dette var en tvingende nødvendighed, siden balsammen ikke kunne skaffes. Og dermed drog kejseren hjem til Miklagård.
Nogen tid derefter skulle paven synge messe i Peterskirken og gå i procession med helligdommene. Men da han ville følge præsterne ind i kirken, da kunne han ikke sætte den ene fod frem foran den anden, og han formåede på ingen måde at gå ind i kirken. Han blev ked af det og forfærdet og syntes at vide, at dette var Guds straf, og at apostlen Peter måtte være blevet vred på ham på grund af hans griskhed, da han havde krævet betaling for noget, som ingen pave før havde krævet betaling for. Han trådte derpå til side, og da han ikke havde til hensigt at gå ind i kirken, kunne han bevæge begge fødder. Han gik derefter hjem til sin hal og var fuld af anger over det, han havde gjort imod Herren og dennes apostel Peter. Han sagde hen for sig selv: »Jeg har forbrudt mig mod Gud og den hellige Peter, og jeg vovede derfor ikke dengang at bede om forladelse for denne alvorlige forseelse, for det er formasteligt, hvis en skyldig og udstødt mand selv begynder at bede om tilgivelse for den forbrydelse, han har begået. Snarere skal den skyldige, der har begået misgerningen, få en ven til at tale sin sag, og det vil jeg også gøre.« Han begyndte da inderligt at bede den salige Maria om hjælp, og han fastlagde da tjenester for hende, således at han sammen med sine klerke hver dag skulle læse bønner til hende. Og dette var ikke tidligere blevet gjort særskilt.
Meget længe efter denne hændelse åbenbarede fru Sankt Maria sig i et lysskær og med et venligt udseende for paven selv, mens han sov. Hun sagde til ham: »Jeg har længe hørt dine bønner og set din angren over den synd, som du af griskhed begik imod den hellige apostel Peter og imod min søn, som afskyr alle synder. Men nu har jeg — fordi du dagligt tjener mig med stor hengivenhed — på dine vegne opnået forlig med dem. Og på min forbøn har min kære søn anerkendt din angren, og hans apostel har godtaget din bod. Gå du nu hen til Peterskirken, så skal du få lov til at gå ind. Du skal være forpligtet til ved din forkyndelse at vække så mange som muligt til at tjene mig hengivent, og til gengæld kan du love alle dem, som tjener min søn og mig med god vilje, hjælp og barmhjertighed og evig trøst i deres trængsler.« Efter denne åbenbaring vågnede han. Og straks den samme dag gik han til Peterskirken, hvor han sang messe, og han gik op på prædikestolen og berettede om, hvad der var sket, således som det blev fortalt her. Og han bad derefter folk om, at de alle forpligtede sig til inderligt at dyrke den salige Maria frem for andre helgener, og han bad præsterne om at gøre det en sædvane dagligt at læse bønner til hende, sådan som han havde forordnet det. Og da folk havde hørt om dette mirakel, priste de alle Gud og den salige Maria for den venlighed og barmhjertighed, som var blevet vist paven på fru Sankt Marias forbøn.
Efter dette gjorde mange det til en sædvane at læse bønner til Maria, og hændelsen her er ophavet til denne skik, som siden har holdt sig blandt mange gode folk. Og derfor kan det forventes, at alle, der overholder dette med sand hengivenhed og angrer sine synder, skal blive belønnet af Gud og den salige Maria i al evighed.
Note:
- ↑ Konstantinopel.
