De to Fættere (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
11. De to Fættere
Kamp med Fjordboerne
fortalt af Sanimuinak
Der var engang to Fættere, hvoraf den ene et Foraar, da han alene gik ud i Kajak, ikke kom hjem igjen. Det blev Vinter, uden at den Borteblevne kom tilbage. Næste Foraar da den anden Fætter var inde i Fjorden, fik han Øje paa en Kajak, og da han roede langs med Landet, gjenkjendte han snart i denne sin Fætter, der var blevet borte Aaret før. Denne fortalte ham, at han var bleven bortført af en Fjordbo, som boede inde i Bunden af Fjorden, og at han var bleven gift med dennes Datter. Han opfordrede Fætteren til at følge med sig ind i Fjorden og fortalte tillige, at de slog Folk ihjel derinde; men at han nok skulde passe paa ham. De roede nu ind i den store Fjord, hvor de fik Øje paa Huset, i hvilket der var tre Fangere, nemlig den gamle Fjordbo, dennes Søn og den røvede Fætter, som nu var Svigersøn af den gamle Fjordbo.Da det begyndte at blive mørkt, kom Sønnen hjem slæbende paa en stor Sortside. Han roede rask; men da han saae, at der laa to Kajaker ved Huset, roede han ganske smaat, som om han ikke kunde magte Sælen. Da han kom iland, hentede han et Stykke tørret Kjød, som han gav den Fremmede.
Det blev Aften, og Faderen kom hjem med en stor Sortside. Medens de saae ham paa Afstand, roede han saa stærkt, som om han slet ikke havde noget paa Slæb; men da han saae, at der var en Kajak mere end sædvanligt, roede han ganske smaat, for at man skulde tro, at han ikke var stærk. Han lagde til Land og trak Sælen op, hvorefter han sagde til den Fremmede, at han skulde komme ind med i Huset, og da han kom ind, satte han en Side tørret Kjød frem for ham.
Da Lamperne slukkedes, blev der tændt en lille Lampe nede ved Gulvet, og den gamle Fjordbo begyndte at arbejde i Træ, for at de andre kunde sove, og han kunde komme til at dræbe den Fremmede. Fætterne skulde sove sammen; men de skiftedes til at sove, saa at den ene bestandig vaagede for at kunne advare den anden. Natten forløb derfor, uden at den Fremmede blev dræbt, og Lamperne tændtes paany, da det begyndte at blive lyst. Han, der var i Besøg, fik nu Fætterens Anorak paa, og denne sagde til ham, at han skulde beholde den paa, naar han rejste. Han gik ud, skyndte sig ned til sin Kajak og roede bort. Hans Fætter saae paa ham gjennem Vinduet, og da han var langt borte, sagde han: «Den Besøgende er allerede langt herfra». Der blev strax megen Støj for at faa alting gjort klart. Konebaaden blev sat i Vandet, og de roede stærkt udefter. Den Gamle styrede, og Sønnen og Svigersønnen roede med Styreaarer. De roede saa hurtigt, at det var ligesom om de trak Kajaken til sig. Da de nærmede sig Kajaken, sagde Svigersønnen til den Gamle: «Lad mig styre!» «Nej! jeg vil styre!» svarede den Gamle. Svigersønnen gik nu uden videre hen og tog Styreaaren fra den Gamle, som maatte gaa bort.
Da de kom nær ved Kajaken, knækkede Styreaaren, fordi Svigersønnen vrikkede stærkt paa den. Svigerfaderen rakte en anden hen til ham; men førend den var istand, var Kajaken langt borte. Da de atter nærmede sig den, vrikkede Svigersønnen med Styreaaren, der knækkede ligesom før. Svigerfaderen rakte atter en ny Aare og sagde, at det var den sidste. Kajaken havde igjen faaet et Forspring; men de indhentede den snart, og atter knækkede Aaren med et højt Knald. Det er nok med Villie, at Du knækker Aarerne?» sagde den Gamle. «Nej! det er af bare Ivrighed efter at komme til at dræbe ham», svarede Svigersønnen. Da denne og Sønnen gik henimod hinanden for at tage fat og brydes, afværgede den gamle Fjordbo det, og imidlertid tabte de Fætteren afsyne.
Da denne kom hjem, fortalte han om, hvorledes hans Fætter var bortført af Fjordboen og nu var gift med dennes Datter. Han viste dem tillige Fætterens Anorak.
Folkene bestemte sig til at rejse ind og dræbe Fjordboen, hvorfor de gave sig til at lave Buer. En forældreløs Dreng, der var Dværg, lavede en Pil af sin Bedstemoders Kjødvender, der var af Sælben. «Hvad vil Du med den? den er jo ganske kroget!» spurgte de andre for at gjøre Nar af ham. De rejste nu ind i Fjorden med to Konebaade. Da de kom derind, skød de Fjordboerne ihjel med Buer. Fætterens Kone begyndte at græde, da de skulde til at skyde den Gamle; men denne fløj som en Ravn op i Luften, saa at Pilene ikke kunde naa ham. De skød og skød; han fløj med Vingerne udstrakte, men ingen ramte ham.
Da ingen kunde ramme ham, sagde de til den forældreløse Dreng, at han skulde skyde. Denne ledte efter et Hul, hvori han kunde sidde, og faldt ned i et, Hundene havde gravet. Da han kom op igjen, satte han Ryggen og Benene mod Hullets Sider, sigtede skelende og skød med den af Kjødvenderen lavede Pil. Det gav et Knald, og Pilen ramte den gamle Fjordbo i Maven. Da han faldt ned efter, skød alle de Andre efter ham, saa at han fik saa mange Pile i Kroppen, at denne ikke naaede Jorden, men blev stoppet paa Pilene. De sagde nu til Fætterens Kone, som var løbet ind i Landet, at hun skulde komme ned til dem, og da hun kom, rejste hun ud med dem til deres Boplads.
