Den Gamle, som besøgte Sønnens Grav og dræbte en Indlandsbo (Rink)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
36. Den Gamle, som besøgte Sønnens Grav
og dræbte en Indlandsbo
En gammel Mand mistede sin eneste Søn og Forsørger, medens de opholdt sig i Fjorden paa Rensjagt, og begravede ham sammesteds. Efter Hjemkomsten gik han i lang Tid ikke ud, og da han første Gang atter gik i Kajak var det for at besøge Sønnens Grav og græde over samme. Engang, roede han atter op i Fjorden i tyk Taage, og da Taagen lettede, saae han ligesom en Kajak foran sig, men da han kom nærmere, var det en Indlandsbo, som roede i det bare Vand (brugte Taage som Kajak), slæbende to Sælhunde efter sig. Den Gamle vilde have ham til at tale med sig til Adspredelse i sin Sorg, men han kunde ikke faae et Ord ud af ham. Derover blev han forbittret, dræbte Indlandsboen og nedsænkede ham tæt foran Sønnens Grav. Senere engang besøgte han atter Graven og medens han sad og græd over samme, blev han forstyrret af tvende Indlandsboer, som spurgte ham hvorfor han græd. Den Gamle svarede: »det er kun denne usle Steenhob, som er Gjenstanden for min Graad.« Den ene af dem sagde, at ogsaa han begræd en Afdød, nemlig sin Søn, som for nogen Tid siden var udebleven, da han i Taage var gaaet paa Fangst. Ved at høre dette overfaldt der den Gamle en pludselig Angst, han vendte Blikket mod Fjorden og meente at kunne see noget rage frem af den Døde som han havde sænket. Uden at lade sig mærke dermed, sagde han at han skulde hjem, gik i sin Kajak, roede først ganske roligt, men ilede derpaa hjem i største Hast og kom aldrig mere til Sønnens Grav.Anmærkning. Ifølge en anden skriftlig Gjengivelse af samme Sagn hjalp den Gamle selv Indlandsboen til at bringe den af ham dræbte til deres Bolig paa Landet i Indlandsisen, hvor en Angakok udfandt at han var Morderen, og det ender med at den Dræbte bliver gjenoplivet og siden hævner sig paa denne.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 77