Den anden Harpe (Kalevala)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Kantele - klassisk finsk harpe
Hør et eksempel på harpens klang her.

Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i Kalevala II
Kalevala
Ferdinand Ohrt



Den anden Harpe



Trygge gamle Väinämöinen    XLIV. 1
tænker i sit Sind og siger:
»Nu var det vakkert at spille,
Tid at lade vor Glæde klinge.
Men min Harpe har jeg jo mistet,    7
Kantelen er for evig svunden,
sunken til Bunds i Fiskegaarden,
vandret ned til Vellamofolket;    12
ikke bringer man den tilbage,
Ahti giver den aldrig fra sig.« 


Som han vandrer hen gennem Svedjen,    77
vanker ved Skovens Bryn ad Vangen,
hør' han en Birk saa bittert græde,
hør' han den hvide Vaand sig vaande.    80
Og han nærmed sig nu til Træet,
vandred nærmere hen til Stedet,
spurgte sig for og sagde dette:
»Sig mig, grønne Birk, hvi du græder!« 


Birken svared ham med Liste,    89
selv det grønne Træ sig ytred:
»Saadan siger alle andre,
saadan mener jo de mange
at jeg lever her i Glæde,
at i Fred og Fryd jeg jubler.
Men, jeg Stakkel, kun i Kummer,
kun i Lede faar jeg glædes,
nynner her i Nødens Dage,
mumler under Suk og Sorger.


Glæderige, lykkelige    105
haaber under Fryd og Længsel
at den favre Vaar vil komme,
og den store Sommer varme;
anderledes jeg, den arme,
jeg, et tosset Træ, mig ængster.    110


Tidt til mig, hvem Sorgen slører,    113
stakkels Træ af Sorgen sløret,
gaar i Vaarens Tid, den korte.
Børn fra Bygden tæt til Stammen,
skærer mig med skarpe Knive
i min Bug, den væskerige;
slemme Hyrder hver en Sommer
tager bort mit hvide Bælte,    120
een til Øser, een til Skeder,
een til Kurve det bereder.


Tidt ved mig, hvem Sorgen slører,
stakkels Træ af Sorgen sløret,
sidder Piger, i min Skygge,
boltrer sig saa vildt og viltert,
af mit Hoved skær' de Kviste,
binder dem til Badekoste.


Det var mine Foraarsglæder,    139
Fryden i den store Sommer;
ej er Vinlertiden bedre.
Sneens Dage mere kære.
Vintertid mig Vinden plager,    149
Frosten bringer bitter Kummer,
Vinden tager min grønne Kaabe,
Nattefrosten min skønne Kjortel —
staar da jeg, en fattig Stakkel,
jeg, den arme Birkestamme,
ganske nøgen her i Lunden,
uden Klædebon om Kroppen,
af den skarpe Frost at svides,
af den bitre Kuld at bides.« 


Sagde gamle Väinämöinen:
»Grønne Træ, du tør ikke græde!    160
Snart rinder dig rigest Lykke,    162
nyt og bedre Liv skal du leve,
snart vil af Glæde du græde,
snart vil i Fred og Fryd du juble.« 


Gamle Väinämöinen derefter
hugged Birken om til en Harpe,
snitted Træet Skærsommerdagen,
hamred Harpekassen til rette    170
yderst over en taaget Odde,
over en sludfuld Holm i Havet.


Gror der et Egetræ ved Gaarden,     183
brede Grene sidder paa Egen,    185
paa hver Gren sidder et Æble,
over de Æbler gyldne Kugler
og en Gøg paa hver gylden Kugle.
Hver Gang naar Gøgens Kukken gjalder,
gyder sig Guld fra Gøgens Tunge    191
ned over gylden Bakketinde;    193
heraf tog han Kantelens Tappe,    195
skabte Skruer til Birkeharpen.


Sagde gamle Väinämöinen:
»Endnu et lidet mig fattes,    201
fem Strænge til liden Harpe.
Hvorfra vinder jeg vel de Strænge?« 


Gik han at søge de Strænge,    205
vandred han hen over Vangen;
sad der en Jomfrulil paa Vangen,
sad der en Ungmø dybt i Dalen;
ikke græder den unge Pige,
er dog ej heller ret fornøjet,    210
nynner lidt med Haanden i Skødet,
synger blot for at korte Kvælden,
mens hun bier efter sin Bejler,
mens hun venter paa Vennens Komme.


Trygge gamle Väinämöinen
listed sig uden Sko til Stedet,
bad om et Par af Pigens Lokker,    219
tog til Orde selv, og han sagde:
»Giv mig, o Mø, af dine Lokker,
lidt af dit Haar, du favre Pige,
skænk det til Strænge paa min Harpe,
lad det lyde til evig Glæde!« 


Jomfruen skænked ham Lokker,
gav af sit Haar, det favre, fine,
fem, seks Lokker lod hun ham tage,
hele syv Haar hun drog af Hoved;
de blev til Strænge paa Harpen
for at klinge til evig Glæde.    230


Det var gamle Väinämöinen,    249
da han spilled paa sin Harpe,
se da toned Birketømret,    253
vakkert vælded det fra Vaanden,
lifligt kukked Gøgeguldet,
Jomfruhaaret klang med Jubel.


Väinämöinens Fingre spilled.
Harpens Strænge højlydt gjalded,
Klipper knaged, Bjærge braged,
alle faste Fjælde bæved,    260
stærke Stene skjalv som Bølger,
Gruset flød paa Havets Flade,
Fjyrre dansed af Fryd i Skove,
Stubbe hopped af Lyst paa Heder.


Alle Mænd, der stod omkring ham,    273
lytted med Huen i Haanden,
alle gamle Koner omkring ham
hørte til med Haand under Kinden,
unge Kvinder med Smil om Munden,    269
Gaardværtinder i glade Tanker,
unge Møer med Taarer i Øjet,    277
Knøse, der knæler ned paa Jorden,
lytter til Kantelens Klange,
undres over frydefuld Tone.    280


Og som med samme Mund de mæler,
taler ret som med samme Tunge:
»Aldrig før er saadant fornummet,
saadan tryllende Harpetone
hørte man hidtil ingensinde,
medens Maanen har gyldent skinnet.« 


Slog han sin Harpe derhjemme,    315
stod han i fyrretømret Stue:
tog da Tagene til at gjalde,
gik der Gny fra de brede Gulve,
Trappen tralled og Døren drøned,
alle de Vindver sang af Glæde.    320


Gik han i Granernes Skygge,    323
skred han igennem Fyrrelunden:
nejed alle de grønne Graner,
bøjed sig de Fyrre paa Bakken,
lette Kogler hvirvled til Marken,
Naale dryssed ned over Græsset.


Vanked han under Løv i Lunden,
eller steg han frem over Svedjen,    330
jubled alle løvrige Lunde,
alle Svedjer i evig Glæde,
Vangens Blomster i Fryd sig fylked,
alle Spirer luded og lytted.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.