Den berusede munk
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Den berusede munk
Vor fru þionadi munk til sængr
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2020
Det fortælles også — til Guds og den salige Marias pris og ære — at der i et munkekloster, som husede et stort samfund, var denne munk, som havde den bestilling, at han skulle sove i kirken for at beskytte den mod brand og andre ulykker. Han tjente med megen kærlighed og hengivenhed fru Sankt Maria. Og folk skal vide, at hun yder hjælp og støtte til alle sine venner, hvilket viste sig, da denne munk blev ledt i fristelse.
Det skete engang, at denne broder for morskabs skyld besøgte sine venner og drak sammen med dem, men ved hele menneskehedens fjendes snedige list drak munken så længe og ivrigt, at han næsten glemte, at han skulle sove i kirken, og det gik således, at der ikke var meget af natten tilbage til at sove i. Og da han gik af sted, kom Djævelen imod ham i skikkelse af en tyr, som ville stange ham. Denne tyr var stor og fæl, og den svingede meget med hornene. Munken blev meget bange, men midt i denne frygt trådte en ung kvinde ind mellem ham og tyren, og hun var så smuk og skøn — og hendes hår hang løst ned over skuldrene — at han aldrig før havde set nogen så smuk. Hun havde en hørdug, der var mere hvid end sne, som hun truede tyren med. Hun sagde: »Hvor vover du at gøre sådan mod min tjenestemand? Kan du så se at komme væk, og skræm ham ikke mere!« Og da hun havde sagt dette, forsvandt tyren, og munken kunne heller ikke se den unge kvinde længere.
Han fortsatte da på sin vej, men da han nærmede sig kirken, sprang en stor og frygtelig hund frem imod ham, og den gjorde straks mine til at ville bide denne munk. Men da den gik imod ham med åbent gab, trådte den samme unge kvinde, som før havde hjulpet ham, ind foran ham og bortjog denne hund, som i virkeligheden var Djævelen. Munken fortsatte, men heller ikke denne gang så han mere til den unge kvinde.
Da han kom hen til kirkedøren og ville gå ind, kom Djævelen i skikkelse af en løve, og den fór frem med et vældigt brøl og ville straks dræbe eller sønderrive denne munk. Men før dyret nåede hen til ham, kom den samme unge kvinde ham til hjælp for tredje gang. Hun havde en kæp i hånden, og hun slog dyret og sagde: »Når du ikke vil rette dig efter mine påbud, skal du få, som du fortjener. Og hvis du igen gør noget sådant mod denne munk, så skal du blive straffet både her og i den anden verden.« Og efter at den unge kvinde[1] havde besejret ham for tredje gang, opløstes Djævelen i en sky af røg, og han viste sig ikke oftere for denne munk.
Efter dette tog den unge kvinde munken i hånden, og han fik da sin forstand igen, som han havde mistet ved at drikke for meget. Og hun førte ham ind i kirken og hen til hans seng og fjernede sengedækkenet og trak tøjet af ham og lagde ham på lejet og gav ham en pude under hovedet og lagde et tæppe over ham. Hun slog korsets tegn over hans pande og sagde: »I morgen, når du står op, så går du hen til din skriftefader,« — og hun nævnte den munks navn — »for han er min ven og din kammerat, og du skal angre dine synder for ham og gøre, som han påbyder dig, så vil det gå dig godt.« Da bøjede munken sig ydmygt for den unge kvinde og sagde: »Hør — du gode kvinde! — jeg vil med den største hengivenhed adlyde dine påbud, men inden vi skilles, beder jeg dig fortælle mig, din tjener, hvem du er — du har ydet mig så meget godt.« Hun svarede: »Det er Maria, Guds moder, som er her.« Og da munken hørte dette, ville han kaste sig for hendes fødder, men da forsvandt hun ud af syne. Munken gik, som han havde fået besked på, hen til denne mand og bekendte sine synder, og han fortalte om dette mirakel, og alle, der hørte det, priste Gud og Sankt Maria.
Note:
- ↑ Forlægget har »Maria«, men jeg synes, at det er lidt for tidligt at afsløre den unge kvindes sande identitet.
