Den forfulgte Angekok (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
27. Den forfulgte Angekok
fortalt af Sanimuinak
«Ubeginerase!» — I gamle Dage roede en stor Angekok ind i Fjorden og steg i Land paa et Næs, hvorfra han saae sig om. Han saae da to Kajaker, der kom inde fra Fjorden, og foran dem en Ederfugl, som de jagede. Men da Ederfuglen dukkede ned, roede Kajakerne videre udefter. Angekoken skjulte sig. Da de andre saae hans Kajak, sagde de: «Der ligger en Kajak», og roede hen til den og skubbede den ud fra Land. Medens Angekoken græd over, at hans Kajak var borte, fik han Øje paa sin Tartok, der kom i Kajak og skubbede hans Kajak ind igjen til det Sted, hvor den havde ligget.De to Kajaker sagde: «Det er bedst, at vi lade ham være, for vi kunne alligevel ikke dræbe ham», og spurgte derpaa, om han vilde rejse hjem med dem. Angekoken steg i sin Kajak og fulgte med dem. «Hvor bo l?» spurgte Angekoken. «Derhenne omkring det Næs!» Da de kom omkring Næsset, sagde Angekoken: «Der er jo intet Hus!» «Jo her bagved», svarede de. De saae her en hel Mængde Telte, og paa de to Kajakers Raab kom en Masse Kajaker ud fra Land. Nogle af dem gav sig ikke Tid til at tage Tøj paa, men kom nøgne ud. De vilde dræbe Angekoken; men de to, han fulgtes med, raabte: «Han kommer for at besøge os!» Angekoken roede rask udefter, forfulgt af de andre.
Da han kom bagved en Isskodse, gik han under Isen og raabte: «Regn! Regn!» De andre kom derhen og sagde: «Ja, han gik jo her omkring!» En af dem roede tilbage efter en Øxe. Det begyndte nu at regne stærkt, skjøndt det var klart Vejr, og alle Kajakerne roede derfor indefter. Da Angekoken saae det, roede han udefter; men saasnart de andre Kajaker opdagede ham, forfulgte- de ham igjen.
Angekoken havde en Ugle til Tartok, og den fløj hen foran Kajakerne, da de kom nær hen til ham. Naar de saa sloge efter den med Aaren, kæntrede de og druknede. Saaledes gik det dem allesammen undtagen to smaa Kajaker, til hvilke Angekoken sagde, at det var bedst, at de roede ind til Land, hvilket de ogsaa gjorde, medens de græd.
Angekoken rejste nu hjem og fortalte, at han nær var bleven dræbt. — «Nagiok!»
