Den forsvundne Datter (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

29. Den forsvundne Datter

En gammel Qvinde havde to Sønner og en Datter. Sønnerne vare dygtige Erhververe og elskede deres Søster høit. Engang lagde Moderen Mærke til, at hendes Væsen blev heelt forandret, og nogen Tid derefter gik hun ud, men kom ikke tilbage igjen. Brødrene søgte efter hende, men tilsidst opgave de det, begyndte atter at gaae i Kajak og vare alene med deres Moder. Engang da Moderen var ene hjemme, og laa paa Brixen under et Teppe, mærkede hun en Skygge komme forbi Telteforhænget, og da hun saae op, var hendes længe forsvundne Datter der, og havde faaet Amaut paa (til at bære Barn i). Hun bad hende sætte sig hos hende, beundrede hendes smukke Klæder og Amauten, som var af tyndhaaret Rensskind, og da det hørtes skrige i hendes Hætte, bad hun hende tage den ud, som hun bar paa. Datteren svarede: »den jeg bærer, er intet Menneske, kryb ned under Teppet.« Moderen skjulte sig under Teppet, men kiggede gjennem et lille Hul og saae til sin Forskrækkelse, at Datteren trak en stor Orm frem af Amauten, lod den bide i hendes Læber, saa de blødte, og derpaa gav den Die. Da hun havde puttet den i Amauten igjen, sagde hun: »kom nu kun frem.« Moderen spurgte: »hvor opholder du dig?« Datteren svarede: »hist inde i Landet i en stor Dal har jeg mit Huus, men min Mand er ikke af menneskelig Slægt; og I maae ikke besøge mig,« tilføiede hun, og derpaa gik hun igjen. Da Sønnerne kom hjem, fortalte hun dem strax: »jeg har seet eders Søster i en meget foragtelig Tilstand, hun bar en Orm i Amauten og har en Orm til Mand.« Sønnerne bleve meget forbittrede og lavede strax Pile til deres Buer for at dræbe Ormen. Da de havde udrustet sig og gjort deres Vaaben rigtig stærke, droge de afsted den Vei, som Moderen havde beskrevet dem. De kom ogsaa til den store Dal med Huset, og da de havde seet sig forsigtigt om, gik de hen og kiggede ind i Huset, hvor de saae deres Søster med et rigt og smukt Bohave. Derpaa gik de ind, dræbte og sønderreve Barnet, og kastede det ud. Da de nu forbleve hos deres grædende Søster til om Aftenen, saae de hendes skrækkelige Ægtefælle komme inde fra Landet af; dens Størrelse var som Murene af et Huus og i Gabet bar den et stort Hanrensdyr. Da den nærmede sig, skjulte Brødrene sig bag Huset, derpaa kom den, kastede Rensdyret, og gik ind i Huset. Brødrene kiggede ind og saae Søsteren heelt omviklet af Dyret, saa at blot hendes Haartop var synlig. Derpaa strammede de deres Buer godt og gjorde saa Støi, hvorved Udyret skræmmedes og kom ud, men i det samme skjød de det fra begge Sider, og da de havde opbrugt alle deres Pile, gave de det Resten med Spydet, sønderslede og tilintetgjorde det. Derpaa gik de hjem, medtagende deres Søster tilligemed hendes Sager, Skind og tørret Kjød. Nu var Søsteren atter hjemme som sædvanligt, og Forældrene formanede hende til herefter ikke at bære sig saaledes ad. Men nogen Tid efter forandrede hun atter sit Væsen, og de bemærkede tillige, at hun altid holdt noget i Haanden. Det var en lille Orm med sorte Striber og den voxede snart saaledes at begge Enderne stak frem af Haanden, da forsvandt hun atter. Nu gik Brødrene atter ud at opsøge hende, og denne Gang toge de Moderen med sig; men medens de vandrede, døde først Moderen, derpaa faldt den ene af Brødrene og brækkede sit Been, og de opgave da Søsteren for bestandig.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 121-123.