Den olme tyr
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Den olme tyr
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
På en gård var der en tyr, som var så olm over for mennesker, at karlene knap kunne få lov til at drive kvæget af sted for den. Så en dag var der ingen mandfolk hjemme på gården, men kvæget skulle drives hjem. Da blev en godt tyveårig kvinde, som var rask og begavet, sat til at hente kvæget, og hun tog en stok i hånden. Men da hun nærmede sig kvæget, vendte tyren sig imod hende, og hun slog den straks med stokken, men tyren flyttede sig ikke og stangede efter hende. Hun endte mellem tyrens horn og lagde armene om dens hals, og sådan holdt hun sig fast. Men tyren prøvede hele tiden at kaste hende af. Hun begyndte at miste kræfterne, og det var lige før, hun måtte slippe taget, men hun vidste, at så ville hun blive lemlæstet eller dræbt, for hun fornemmede ikke, at tyren var ved at blive træt. Hun påkaldte da den salige biskop Torlak og bad om hjælp. Så trak hun sin kniv og forsøgte, så godt hun kunne, at stikke tyren i halsen, men som hun mindst ventede det, faldt tyren om og lå og strittede med alle ben, så hun troede, den var død. Derefter kom hun med nød og næppe hjem. Men da man gik ud efter kvæget, fulgte tyren med, og den var så rolig og medgørlig, at den slet ikke tog sig af folkene. Men hele sommeren kunne man se, hvor dette sammenstød havde fundet sted.
