Den røvede Brud (Kalevala)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ilmarinen
Skulptur af Robert Stigell
Kalevala
Ferdinand Ohrt



Den røvede Brud



Det var Smeden Ilmarinen,    XXXVIII. 1
den evindelige Hamrer,
kasted nu sit Billed fra sig
og forskød den gyldne Jomfru;
nu var det hans Agt at age,     9
nu var det hans Hu at fare
op til Pohja for at bejle,
vinde Pohjas anden Datter.
Første Dag han ager fremad,
ruller frem endnu den næste,
og paa tredje Dag omsider
kom han ind i Pohjas Gaardsplads.


Louhi, Pohjahjemmets Frue,
kommer netop ud paa sin Gaardsplads,
straks da tager hun til at tale,
vender sig til ham for at spørge    20
om hvordan det gaar hendes Datter
hist som Hustru i Mandehjemmet.


Sagde Smeden Ilmarinen    25
mod i Hu, med bøjet Hoved,
Hatten gleden ned paa Siden:
»Ak min kære Svigermoder,    29
derom maa du ikke spørge.
Jorden gæmmer mit Bær, det røde,    35
Lyngen dækker over den døde;
giv mig, du kære Svigermoder,    41
und mig endnu din anden Datter
i hendes Søsters Sted og Sæde!« 


Sagde Louhi, Pohjas Frue:    45-6
»Ilde handled jeg arme Moder;
bort jeg sendte min stakkels Pige,    49
at hun i Ungdomsaar skulde segne,    52
gav hende hen i Ulves Kæber,
Svælget paa de brølende Bjørne.


Ikke giver jeg den yngre,
ikke skikker jeg min Datter,
Soden af din Krop at gnide,
Smudset af din Hud at slide —
før vil jeg skikke min Datter,
sende mit Barn, min fromme Pige,    60
ned i Fossens skummende Fraade,
Vandets aller vildeste Hvirvel,
ned i Munden paa Manas Maddik,
ind mellem Tuonigeddens Tænder.« 


Det var Smeden Ilmarinen,
vred sin Mund og vendte sit Hoved,
rev og sled i sin sorte Haardusk,
rysted vildt sine tætte Lokker;
selv da stiger han ind i Stuen,
ind under Tag han selv sig trænger,    70
griber fat i den unge Jomfru,    115
med sin brede Lab hende kryster,
farer som et Fygevejr af Stuen,
styrter hen til sin lette Slæde,
slænger Pigen op i sin Slæde,
farer saa straks afsted paa Færden —    121
ene Haand ved Traverens Tømme,    123
anden Haand paa Jomfruens Bryster.


Jomfruen græder og jamrer,    125
knuger sine smidige Fingre,
og hun vrider de vakre Hænder,
taler saa selv det Ord og siger:     126
»Hør mig, du Smeden IImarinen,    131
om du ikke giver mig Frihed,
sparker jeg Kælken i Splinter,
søndrer jeg Slæden i Bidder,
sparker Hul i Siden med Knæet,
søndrer Slæden med disse Smalben.« 


Det var Smeden Ilmarinen,
tog til Orde selv og sagde:
»Derfor just har Smedens Slæde
Sider som af Jærn er tømret,    140
som kan staa sig mod et Fodspark,
mod en vakker Piges Sprællen.« 


Frem et Stykke Vej han ager,    179
færdes frem en ringe Strækning;
men da spidser Hesten Øren,
Langøre skræmmes under Løbet.


Jomfruen hæved sit Hoved,    231
skued forude Spor i Sneen,
og hun spurgte sig for og fritted:
»Hvad er vel det som her er løbet?« 


Sagde Smeden Ilmarinen:
»Ulven er løbet over Stien.« 


Og den stakkels Pige sukked,
sukked dybt, og tungt hun aanded,
taled saa det Ord og sagde:
»Ve mig dog, jeg arme Stakkel!    240
Bedre havde det mig været,
havde visselig været bedre
med den hvæsende Ulv at vige,
med en Spejdersnude sig snige,
end i denne Bejlers Slæde,
dette Uglebilleds Tæppe;
Ulvens Skind er nok saa fagert,
Ulvens Gab er nok saa vakkert!« 


Del var Smeden Ilmarinen
bed i Læben, vendte sit Hoved,    250
fremad han aged, saa det knaged,
ned til den nye By for Natten.


Træt og mødig efter Færden
sover Smeden tungt og længe,
anden Mand hans Viv fornøjer,
medens hendes Husbond sover.


Da nu Smeden Ilmarinen,
vaagned op den næste Morgen,
vred han Mund og vendte sit Hoved,
rev og sled i sin sorte Haardusk,    260
og han skikked sig til at synge,    280
tog i sin Vrede til at kvæde,
sang sin Viv til en Fiskemaage,
hen over Havets Skær at skrige.    284


Smeden Ilmarinen derpaa    287
slængte sig igen i Slæden,
frem han aged, saa det knaged,
mod i Hu, med bøjet Hoved,
drog af Sted til egne Lande,
foer til kendte Bygder tilbage.


Trygge gamle Väinämöinen
mødte Smeden midt paa Vejen,
tog til Orde straks og sagde:
»Smed og Broder Ilmarinen,
hvordan lever man i Pohja?«    300


Sagde Smeden Ilmarinen:
»Hvordan de lever i Pohja!    310
Sampo har i Pohjola hjemme,
dær er Pløjning og dær er Saaning,
dær er der alskens Vækst og Grøde,
dær er evig Lykke til Huse.« 


Sagde gamle Väinämöinen:
»Hvor er din unge Brud dog henne,    317
siden du kommer tomhændet til os,     319
ager uden Hustru tilbage?« 


Det var Smeden Ilmarinen,
taled da det Ord og sagde:
»Slig en Hustru har jeg sunget
til en Maage paa Havets Klipper;
nu kan hun pibe som Maage,
nu kan hun skræppe som Skarven,
støje dær paa Stene ved Vandet,
skingre lydt paa Skær over Søen.« 

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.