Den rige mand der mistede sine penge

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Små eventyr

Den rige mand der mistede sine penge

Af kaupmanni einum er týndi gullormi

oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882

---

En rig mand

(Mesteren siger:) »Det fortælles om en rig mand, at han drog af sted til købstaden og medbragte en pung, der var fuld af penge. Han havde også en guldring, der var udformet som en slange, og dens øjne var lavet af den ædelsten, der hedder hyacint. Han tabte disse ejendele, men en fattig mand gik ad den samme vej og fandt værdierne og bragte dem til sin kone. Han fortalte hende, hvordan han havde fundet tingene, og hun svarede: ‘Lad os tage godt vare på det, som Gud har givet.’

Dagen efter blev det bekendtgjort i byen, at den, der havde fundet pengene, skulle aflevere dem igen, og han ville ikke blive tiltalt for noget, men til gengæld modtage hundrede skilling. Hustruen sagde: ‘Hvis det var Guds vilje, at den mand skulle have pengene, havde han ikke tabt dem. Lad os nu tage godt vare på den formue, vi har fået.’ Men husbonden afleverede tingene imod sin kones vilje og krævede det, der var blevet lovet. Men den rige mand — fuld af svig var han — sagde, at der manglede endnu en guldslange. Og dette sagde han, fordi han ikke ville betale det, han tidligere havde lovet. Den fattige mand sagde, at han ikke havde fundet mere end dette. Alle byens borgere støttede den rige mand og mistænkte den fattige og førte ham for dommeren, men manden gentog igen og igen, hvad han havde sagt, og fastholdt, at han ikke havde fundet mere. Dette blev det helt store samtaleemne, både blandt rige og fattige, og til sidst kom sagen også for selve kongens øre.

Og da kongen hørte om dette, lod han den rige mand og den fattige mand, der havde fundet pengene, føre til sig — og ligeledes pengene. Så lod kongen den vismand, der blev kaldt de fattiges hjælper, tilkalde sammen med andre forstandige mænd, og han bad dem tage til orde og redegøre for sagen. Og da vismanden blev forelagt denne sag, fik han ondt af den fattige mand og kaldte ham til sig og sagde: ‘Fortæl mig — broder! — om du har denne mands penge.’ Han svarede: ‘Gud véd, at jeg gav ham alle de penge, jeg fandt.’

Da sagde vismanden til kongen: ‘Jeg skal afsige en retfærdig dom i denne sag. Denne rige mand er i sandhed en god mand, og han bærer vidnesbyrd om at være en pålidelig mand, og det virker ikke rimeligt, at han skulle kræve mere, end han har mistet. På den anden side forekommer det mig mere sandsynligt, at den fattige mand ikke har fundet flere penge end dem, han leverede tilbage til den rige mand, for hvis han havde været en ond mand, ville han slet ikke have afleveret pengene, men derimod gemt dem.’ Kongen sagde: ‘Hvad er din dom i sagen?’ Vismanden svarer: ‘Konge!’ siger han, ‘― tag du pengene, men giv den fattige af dem, hvad der er rimeligt. Og det, der er tilbage, skal du beholde i din varetægt, indtil man finder frem til ejermanden. Den rige mand må gå til byens udråber og lade ham efterlyse den pung, der var to guldslanger i.’

Kongen og alle de andre mænd syntes vældig godt om denne dom, men da den rige mand, der havde mistet pengene, hørte, hvad der blev sagt og dømt, sagde han: ‘Gode herre! — jeg vil i sandhed sige jer, at dette er mine penge, men jeg ønskede ikke, at den fattige mand skulle have det, som udråberen havde stillet i udsigt. Derfor sagde jeg, at der manglede endnu en guldslange. Men vær nu — konge! — nådig imod mig, for jeg vil gerne give den fattige mand det, der blev lovet.’ Og kongen lod ham slippe for al skyld og straf, men betalte den fattige mand det, der tilkom ham. Sådan prøvede den rige mand at snyde den fattige.«

Lærlingen svarer: »Dette forekommer mig at være et udtryk for en stor og fortrinlig klogskab, og med den dom i tankerne kan det ikke undre, hvordan kong Salomo dømte mellem de to kvinder.« Og vismanden sagde: »Du skal ikke følges med en mand, medmindre du kender ham i forvejen. Og hvis en fremmed mand kommer til dig, mens du er på vej, så sig, at du skal længere, end du egentlig havde tænkt dig. Og hvis han bærer et spyd, skal du holde dig på hans højre side, men hvis han bærer et sværd, skal du gå til venstre for ham.«

---

Noter: