Den store Saaning (Kalevala II)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Kalevala II (F.Ohrt).jpg
Kalevala
som Folkedigtning og National-Epos

Ferdinand Ohrt



IV. De enkelte Sanges Historie

Den store Saaning
(II).


Spørgsmaalet om hvem Väinö er, blev da ikke løst ved Sangene om Heroens Fødsel; de Par Opskrifter der gør »Havgubben« til hans Fader, er sene, tilfældige Udvækster, bag hvilke der ikke ligger nogen klar Folketro om hans Person. I den Sang vi nu gaar til, kunde der synes at falde noget Lys over Skikkelsen: Han skildres her som den der først nyttede Muldets Livskraft, han bringer Trævækst og Kornavl ind i Verden som en finsk Triptolemos; og her har da Forskere ment at Heltens »Udspringsord« var fundne: Väinömöinen har været Jordens og Plantelivets Gud. Det holder ikke Stik: Kun i yderst faa, sent udviklede Varianter af »Træsaaningen« optræder Väinö ved Siden af Sampsa, og i Kornsaaningen forekommer han slet ikke hos Folket, men er indsat af Lönnrot.


Træsaaningen og Kornsaaningen, en sjælden Gang forenede i østkarelsk Sangform, er oprindelig to selvstændige Kvad. I førstnævnte er Træk fra en vestfinsk Tryllesang og en estisk Vise gaaet sammen. Kornsangen fortsættes derimod almindelig med »Ølbryg og Gildebydning« (Kal. XX, Reminiscenser i Vs 153 — 156); Ørnen og Gøgen i Kalevala skyldes Lönnrots Forening af to Sangformer (Hos Folket er det iøvrigt ikke Himlens Fugl, men Himlens Gubbe (Ukko) der slaar Ild). — Sædemanden i Træsangen var oprindelig Jesus (Vestfinland), i Kornsangen en navnløs (»Jeg«); undertiden, f. Eks. i den østkarelske Sangform der forener disse Kvad, optræder som handlende Person derimod Sampsa Pellervoinen (II 13 — 14). Denne Skikkelse hører fra først af hjemme i en højst mærkelig Saaningssang af anden Art (fyldig bevaret især i Ingermanland bl. a. af Varvana): Sampsa, der sov hos sin Søster (Moder), kaldes af Sommeren frem til at saae. K. Krohn har gjort det sandsynligt at den Frugtbarhedsguddom der gæmmer sig her, forudsætter Laan fra skandinavisk Hedenkultus (Frey, Njord). Da imidlertid kun Navnet Sampsa, ikke den gamle Vise om ham, er kommet med i Kalevala, bør vi her lade Guden sove i Ro (K. Krohns Artikel findes i Finn.-ugr. Forsch. IV, jfr. A. Olriks Recension i Danske Studier 1907, H. 1).


Oversættelsen udelader den oprindelig estiske Sang om den himmelhøje Eg, der blev fældet af en Mand fra Havet; den har i Epos'et sin Plads mellem Træ- og Kornsaaningen.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.