Den svarte vikingen (anmeldelse)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den svarte vikingen
Bogomtale af
Carsten Lyngdrup Madsen


Den svarte vikingen.jpg

Den svarte vikingen
Bergsveinn Birgisson
Spartacus Forlag, Oslo, 2013
978-82-430-0789-5
386 sider

På bogens omslag præsenteres forfatteren Bergsveinn Birgisson som forsker og forfatter. Tituleringen kunne ikke have været mere præcis, når det gælder hans seneste bog Den svarte vikingen, som på en gang er sagprosa og fiktion. Den er - med forfatterens egne ord - en hybrid.

Bogens udgangspunkt er, at Bergsvein Birgisson kan spore sin egen slægt tilbage til den norsk-islandske landnamsmand Geirmund Heljarskinn (født midt i 800-tallet). Denne Geirmund bliver i Landnamsbogen betegnet som den gæveste af alle landnamsmænd og hvad mandskab og besiddelser angår også en af de mægtigste. Derfor er forfatterens spørgsmål, hvorfor der ikke er skrevet en saga om denne kæmpe. Dette spørgsmål er bogens katalysator.

Ved hjælp af de fragmentariske oplysninger, som findes i de skriftlige kilder kombineret med et væld af forskellige forskeres og eksperters resultater, forsøger Birgisson at tegne et billede af manden Geirmund Heljarskinn. Og hvor kilder eller forsningsresultater er tavse, og hvor research og gravearbejde ikke fører nogen vegne, bruger han det, som han selv kalder kunnskapsbasert fantasi.

Bogen er bygget op omkring de fire lokaliteter, som er knyttet til Geirmund: Norge, Sibirien, Irland og Island. Hvert område udgør et hovedafsnit i bogen. Birgisson følger Geirmund fra hans fødsel og barndom i Rogaland til hans unge år blandt sin moders slægtninge - hvalrosfangerne i det nordlige Sibirien. Undervejs præsenteres dele af den personkreds, som siden skal dukke op, og der tegnes et historisk billede af de forhold, som blev bestemmende for Geirmunds livsløb. Herefter skildres spændingen mellem Harald Hårfager og de norske småkonger, heriblandt Geirmunds fader Hjør. Den nye base bliver Irland, nærmere bestemt Dublin, hvor der skabes nye alliancer og opstår nye spændinger. Men alt sammen er det kun springbrættet til det store afsnit om Geirmunds bosættelse på Island. Undervejs har læseren fået indblik i en række kulturhistoriske forhold: datidens handel, søfart, fangstmetoder, trælles forhold og meget andet. Disse informationer er yderst relevante for forståelsen af Geirmunds rigdom og omfanget af hans landnam på Island - og i sidste ende for hans magtposition i det nye land. Birgisson følger bogstaveligt talt i Geirmunds fodspor, besøger de steder, hvor han og hans folk har opholdt sig og finder ved hjælp af stednavneforskning nye fodspor.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor sagaskriverne undlod at skrive om en af de største og mest indflydelsesrige af alle Islands landnamsmænd. Forfatterens konklusion peger i flere retninger, men de skal ikke afsløres her. Blot skal det siges, at Geirmund Heljarskind får det sidste ord - saga eller ej.

Den svarte vikingen er på alle måder en ener. Det er nytænkende og modigt at lave koblingen mellem sagprosa og fiktion. Det er nytænkende og modigt, at en forsker tør bruge sin egen person i det omfang, som er tilfældet her. Bogen er en historie om Geirmund, men den er også en historie om Bergsveinn. Sammenflettede som ranker og gribedyr følger de to motiver hinanden bogen igennem. Dette er intet mindre end en genistreg. Historien om Geirmund er ikke længere en støvet fortælling for filologer og andre nørder. Historiens relevans er bragt ajour.

Opgaven med at finde og kortlægge Geirmunds liv er lang og omstændelig, men ikke en eneste gang glemmer forfatteren kontakten til sin læser. En utrolig mængde research ligger bag projektet, herunder kontakt til eksperter indenfor områder som arkæologi, marinebiologi, kulturhistorie, genteknologi, antropologi m. m. Bare en enkelt sætning kan være udtryk for timers læsning og granskning. Her er ingen nemme løsninger valgt.

Interessant er ikke mindst vægtningen af årsagerne til bosættelsen på Island. I Den svarte vikingen handler det ikke så meget om de forhold, som skildres i ophavsmyten i Landnamsbogen, men om langt mere jordnære spørgsmål som kampen om de bedste fangstpladser, ressourcer og økonomi.

Som forfatter hører Bergsveinn Birgisson til i sin helt egen liga. Han er en fabelagtig dygtig fortæller. Fængslende, underholdende, nærværende og i stadig dialog med sin læser. Sætningsbygning og ordvalg er ofte påfaldende rammende. Olav raser. Han skriker ut ordrene. De hvite lokkene rødfarges av blodsprut. Ulv og ørn blir glade. Hvornår har man sidst læst sådanne ord i en fagbog?


Carsten Lyngdrup Madsen, febr. 2014


Se et klip fra forarbejdet til bogen



Har du fået lyst til at læse mere af samme forfatter:

Bergsveinn Birgisson: Å elska med øyreløs hund og skummel død (2003)
Bergsveinn Birgisson: Inn i skaldens sinn Kognitive, estetiske og historiske skatter i den norrøne skaldediktingen (2008)

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.