Den udvidede fjordfortegnelse (K.Kålund)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Island - Tegnet af Niels Horrebow, 1756
Bidrag til en
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island


P. E. Kristian Kålund


Fjordfortegnelsen i en ejendommelig udvidet form


I Arne Magnussöns samlinger (nu AM. 214, 8vo) findes — foruden de blandt »Chorographica Islandica« opbevarede recensioner af den før (s. 359 ffg.) omhandlede fjordfortegnelse — desuden fjordfortegnelsen i en ejendommelig udvidet form, idet der til opregningen af fjordene i Skålholts bispedømme knytter sig en angivelse af bispedømmets kirker og andre mærkelige steder. Uagtet den således udvidede fjordfortegnelse ikke ganske stemmer med nogen af de ellers bevarede recensioner, har den dog, tydelig nok, med disse oprindelse til fælles fra AM. 415, 4to, hvad enten direkte eller gennem en afskrift som den i Rimbegla-håndskriftet AM. 731, 4to. Kirkefortegnelsen må stamme fra en af de ved bispestolen opbevarede middelalderlige måldage-bøger. Selve det lille arbejde, »oversigten« over bispedømmet, er derimod næppe ældre end sidste fjærdedel af det 16de århundrede, men heller næppe yngre. Imod en højere alder taler dels fremstillingen af kirkeforholdene i Snf., hvor opregningen synes at forudsætte omordningen af år 1565, om den end ikke helt stemmer med de ved denne skabte tilstande, dels fremgår det på flere steder temlig tydelig af fremstillingens karakter, af den næsten fuldstændige forbigåelse af klostrene som sådanne, m. m. Yngre end det 16de årh.s sidste del kan det næppe være, da de til grund for de bevarede recensioner liggende håndskrifter kan følges omtrent så langt tilbage i tiden, og da udtryk som »kloster på Helgafell«, »Hellig Torlak i Skålholt« synes at pege hen på den nærmeste tid efter reformationen. Arne Magnussøn går (i nogle foran recensionen A. nedskrevne bemærkninger) ud fra, at denne oversigt stammer fra middelalderen, væsenlig fordi så mange kirker er nævnte, som i en meget tidlig tid var nedlagte eller gåede til grunde; og de få her nævnte kirker yngre end reformationen anser han da for indsatte ved interpolation. Forfatterens historisk-antikvariske tilbøjeligheder, recensionen B.s indledningsord o. s. v., gør dog, som nævnt, dette meget tvivlsomt; men i hvert fald frembyder det lille arbejde så megen interesse, at det vel fortjæner at offenliggøres.


I Arne Magnussøns samlinger møder først et lille hefte, indeholdende hans egenhændige afskrift af en recension af »oversigten«, her benævnt A. Som indledning giver han en beskrivelse af originalen — nogle papirsblade in 4to — , hvoraf et brudstykke (vel fra første del af d. 17de årh.) findes indlagt. Hånden bestemmer han som ikke meget gammel, men bladene som utvivlsomt afskrevne efter en ældre original, da indholdet vidnede om en højere ælde, ɔ: viste tilbage til middelalderen. Som interpolation betragtes derfor »en eller to kirker, som er yngre end Reformatio Lutheri (ex gr. Breidebolstadur á Skogarstrond)«. Håndskriftet var allerede på Arne Magnussöns tid defekt; begyndelsen manglede, og enkelte partier af det var ulæselige. — Næsten ganske stemmende med denne recension har et eksemplar af oversigten været, som Arne Magnussön modtog fra Snæfuglstaðir (A.) 1708; men også dette er defekt. Af håndskriftet — her citeret som Snæf. — , der er skrevet 1665, som det synes på Húsafell (M.), er nu 5 oktavblade tilbage. De første tre sider optages af den chorografiske oversigt, hvis begyndelse mangler. De følgende blade indeholde uddrag af Jon Egilssöns bispeannaler, samt nogle andre optegnelser af lignende art.


Foruden A. (og Snæf.) findes en anden (dog ikke meget forskellig) recension, her benævnt B., der er så at sige fuldstændig bevaret. Denne er ligeledes afskreven af Arne Magnussön. Den i afskriften indlagte original består af 8 oktavblade, vistnok alle skrevne af Björn på Skardså og, som det af en i håndskriftet indeholdt datering synes at fremgå, for den chorografiske oversigts vedkommende ikke senere end 1619, medens tillige denne ved overstregninger m. m. viser sig som afskrift, ligesom forfatteren også i følge indholdet øjensynlig må have tilhørt Skålholts bispedømme. Håndskriftet indeholder i øvrigt: annalistiske optegnelser, fortegnelse over kirkerne i Hola-stift, lovsigemænd og lovmænd på Island (def.), havdistancerne mellem Norge, Island og Grønland (hvorefter en opregning af de syv dages sejlads omkring Island er tilføjet), Moralske sentenser, leveregler o. s. v. hentede fra ældre skrifter. — Af de to recensioner, A. (og Snæf.) og B., gengives her B. som den bedst bevarede, men dog således, at alle afvigelser — tilligemed de nødvendige oplysninger — anføres under teksten. Hvad der af de andre håndskrifter må betragtes som bedre læsemåder end B.s tekst fremhæves i noterne ved spærret skrift; ved kursiv betegnes vanskelig læselige ord og bogstaver. Da retskrivningen i Arne Magnussöns afskrift er mindre nøjagtig, følges her original-bladene af recensionen B., dog således at forkortelser opløses, interpunktion ordnes, store forbogstaver anvendes i egennavne, små i fællesnavne; i ordene á og í er dog håndskriftets skrivemåde — sædvanlig A og J, der måske kan have særlig betydning (erstattende akcent) — bibeholdt, z er, som det vil erindres, en betegnelse for »og«. Hvor Arne Magnussöns afskrift må følges, citeres denne ved B. alene, i modsætning til »B. originalen«.


* * * * *


biskups dæmi[1]
Sa frodleykur er til þess skrifadur, ad þeir menn viti giör er ó uidar fara, huad vid sig er, vm skipti fiarda, edur hierada, edur nöckra hinna virduligra bæja A Jslandi ef þeir lesa þetta.
Langanes er nordast J austfirdinga fiordungi, litt bigtt, z horfir j landnordur. Þar geingur Helkundu heijdur eptir nesinu fram. Hon skilur fiordunga, austfirdinga z nordlendinga, z var þar settur vpp hamar Þors J heijdinni sem fiordunga skilur.[2]
Bót er köllud sudr fra Langanesi, z er þar j Bótinnj Finnafiordur z Midfiordur.
Þa eru Vopna firdir ij z kirkiur ij ad hinum sidra: ad Hofi z A Refstodum.
Fyrir sunnann Vopnafiord er Smioruatz heydur, á milli z Fliotzdals hierads.
Kirkia a Mödrudals heydi. Þessar ero greptrar kirkiur j Fliotzdals hiaradi:
J Jaukulsdal.
J Hofteigi.
J Tungu.
J Kirkiubæ.
J Ási.
Á Hialltastodum.
Ad Eydum.
J Þingmula.
J Vallanesi.
A Hallormsstodum.
A Valþiofsstodum.
Fliotzdalur geingur fyrir ofan alla Austfiordu, milli Vopna fiardar z Berufiardar, z horfa allir fiardarbotnarnir A þuerann dalinn, z liggia heidar A milli allra fiardanna z Fliotzdals.
Næst Fliotzdal er Niardvijk, og þar kirkia.
J Husavijk.
A Desiamijri.
Þa er Lodmundarfiordur: kirkia A Klipstad.
Sudeyia fiordur: kirkia A Duergasteini.
Miofafiordur: kirkia J.
Nordfiordur: kirkia A Skárastodum.
Hellisfiordur.
Vidfiordur.
Þeir ganga bádir sudr af Nordfirdi.
Þa er fiall mikid er heytir Grepir, z er Sanduyk fyrir nordann þat, enn Krossavik fyrir sunnann, z bigd (j) huortneggie.
Þa er Eskifiordur, er geingur nordur af Reijdar firdi.
Kirkia A Holmum j Reijdarfirdi.
Þa er Skrudsfiordur: kirkia A Kostreyiustodum.
Staudnarfiordur: kirkia j Staud.
Breyddals fiordur: kirkia ad Heydaulum.
Berufiordur: kirkia ad Berunesi.
Alptafirdir ij. z kirkiur tuær j enam sidra, ad Hofi z ad Þuott A.
Þa er Lón, z kirkia A Stafafelli.
J Lóni var þing austfirdinga.[3]
Þa er Vopnafiardar Horn.
Skarfiordur.
Þa er Hornafiordur: Kirkia J Biarnarnesi, z J Hofsfelli, z J Eynihollti.
Þa er Fellshuerfi fyrir vestann Heynabergs A: Kirkia ad Kalfafelli.
Þa er Jngolfshofdahuerfi: Kirkia ad Knappafelli, ad Raudalæk, ad Suijnafelli.
Þa er Fliotzhuerfi: Kirkia ad Lómagnupi z Kalfafelli.
J Hörgsdal.
Þa er Kirkiubær.
J Skál.
J Suynadal, edur á Bulandi.
J Asum.
Ad Skardi.
J Veri: J Þickuabæ.
Ad Höfdabrecku.
Ad Reyni.
Ad Dyrholum.
J Eyiunni há.
Ad Solheymum hinum vestrum.
Þessir eru aller firdir z kirkiubæir j austfirdinga fiordungi, sem nu ero taldir.
JökuIsá A Solheima Sandi skilur fiordunga.
Austast j sunnlendinga fiordungi er kirkia j Skogum.
Þa J Holum.
J Arnarbælum tuennum.
J Steinum.
J Hollti.
Ad Sólskala.
J Dal.
Þessar eru kirkiur vndir Eyiafiollum.
Enn Þessar J Eyia Sueit:
A Vomulastodum.
Ad Krossi.
Á Skumstodum.
Fliot.
J Vestmanna eyum.
Þessir eru kirkiubæir J Fliotzhlijd:
Eyuindarmuli.
Hlydarendi.
Teigur.
Bleydabolstadur.
Ad Huoli.
Rangá.
J Ódda.
J Gunnarshollti.
Ad Kelldum.
J Skardi hinu vestra.
J Næfurhollti.
(Rangá).
Leyrubacki.
J Klofa.
J Skardi hinu ytra.
Ad Fellsmula.
Ad Vaullum.
J Tungu.
J Haga.
A Jólgeyrstödum.
J Ási.
J Hofi.
J Snialfhöfda.
Ad A.
J Kalfa hollti.
Þiors A. Hun skilur Rangar þing, z Arnes þing.
Þa er fyrir vtann Þiors A:
Kirkia ad Gnupi.
J Steinshollti.
Ad Hofi.
J Tungufelli.
J Reykiadal.
J Hruna.
Ad Hólum.
A Vlafs vaullum.
J Hrungerdi.
J Hroarshollti.
J Villingahollti.
J Gaulveriarbæ.
J Gegnisshólum.
Ád Stokseyri.
J Laugardaulum.
J Kalldadarnesi.
(Huijt A).
Kirkia i Tungu.
J Höfdadal.
J Hlijd.
Á Torfastödum.
Þa er Skalhollt, sem erkistadur er, z dyrdligastur Á Jslandi. Þar hujler hinn heylagi Thorlakur biskup. Þar er biskups stoll, z liggia þar til iij fiordungar landsinns; eirn var veittur til biskups stolsinns ad Holum.
Þa er bruar A, z kirkia J Laugardal hinum efra, z so hinum ytra.
Ad Mosfelli.
Ad Hömrum.
Ad Burfelli.
Ad Snæfolkstodum.[4]
Á Þinguelli. Þar er alþing. En vndir Armansfelli var fiordungsþing sunnlendinga.[5]
Auluos vatnz A, allt J sio vt.
Kirkia ad Aulfus vatni.
Ad Reykium.
J Arnarbæli.
A Hialla.
Þa er Seluogsheydur z kirkia A Strond.
Þar slytur Þorsness þing. Þa er kirkia J Krysi vijk, aunnur J Grindavijk.
Þa er Reykianes, z horfir framanvertt J vtsudur.
Kirkia J Vogi.
Þa er Rosmhualanes:
Kirkia A Kirkiubóli.
Ad Vtskalum.
Þa er Staks fiordur.
Kirkia ad Kalfatiorn.
Þa er Hafnarfiordur.
Þa er Alptanes: Kirkia J Gördum, z Bessastodum.
Þa er Skeriafiordur.
Kirkia J Seltiarnarnesi, z J Vijk.
J Laugarnesi.
J Videy.
A Guf nesi.
J Þerney.
Ad Mosfelli.
Þa er Kolla fiordur.
Þa Kialarnes.
Kirkia J Brautarhollti.
J Saurbæ.
Á Reynivöllum.
Ad Medalfelli.
Á Jngunnarstodum.
Þa er Hualfiordur.
Kirkia J Saurbæ.
Þa er Ákranes: Kirkia ad Holmi z J Gördum.
Þa er Grunnafiordur.
Kirkia ad Leyr A, z a Melum.
Þa er Borgarfiordur, gott hiarad z mikid.
A millum Reykianess z Snæfellsnes heiter Faxa os.
Þa er kirkia ad Hvanneyri, z ad Fitiumm j Skorradal.
Ad Lundi.
J Bæ.
Ad Kroppi.
I Reykia hollti.
Ad Husafelli.
Þa er Huyt A. Hun skilur fiordunga.
Firir vestann Huyta er kirkia J Kalmans tungu.
A Gilsbacka.
J Sydumula.
J Nordtungu.
J Huammi.
J Hiardarhollti.
J Stafhollti.
Ad Borg.
A Alptnesi.
Þa er Straum fiordur.
Kirkia J Alptartungu.
J Hersey.
Ad Aukrum.
vndir Hrauni.
J Hijtardal.
J Hijtarnesi.
J Krosshollti.
Ad Kolbeinsstodum.
Á Raudamel.
J Miklahollti.
Þa er Straumfiordur.
z kirkia ad Stad.
Ád Knerri.
Þa er Snæfells nes, z Snæfells Jokull.
Kirkia ad Laugarbrecku.
J Lóni
Ad Ingialls huoli.
Þa er Gomlu vijk: Kirkia ad Frodá.
Þa er Breyda fiordur.
Kirkiu fiordur.
Grundar fiordur.
Kirkia ad Setbergi.
Á Aundverdri eyri.
Þa er Vthuala fiordur.
Kolgrafafiordur.
Hraunsfiordur.
Kirkia J Biarnarhofn.
Hofstadfiordur.
Þorsnes þing var fiordungs þing vestfirdinga.
Kirkia ad Helgafelli, z klaustur.
Þa er Miofafiordur, z Vigrafiordur.
Alptfiordur.
Kirkia ad Geyradar eyri.
A Breydabolstad.
J Snocksdal.
A Saudafelli.
Ad Kuennabrecka.
Ad Vatnzhorni.
J Hiardarhollti.
J Ásgardi.
J Tungu.
Þa er Huammsfiordur.
Kirkia j Huami.
Vndir Stadarfelli.
Ad Skardi.
J Budardal.
Þa kemur J Saurbæinn.
Kirkiaholi, ad Huoli.
Þa er Gilsfiordur, z Kroksfiordur.
Kirkia J Garpsdal.
Berufiordur z Reykianes: Kirkia a Reykiahólum. A Breydabolstad.
Þa er Þorska fiordur.
Diupifiordur.
Gufufiordur.
Kirkia J Gufu dal
Kolla fiordur.
Kuiganda fiordur.
Skalmar fiordur.
Vattar fiordur.
Kirkia á Skalmarnesi undir Mula.
Kellingar fiordur.
Kialka fiordur.
Vatz fordur.
Flatey og þar kirkia.
Brandz lækur z þar kirkia.
J Haga kirkia.
J Saurbæ A Rauda sandi kirkia.
Þa er Bard. Þad horfir J vestur.
Þa er Breyda vijk, Kefla vijk, Kollz vijk, Hænu vijk, z eru þær allar bigdar.
Þa er Patrix fiordur.
Kirkia J Dal.
Talkna fiordur.
Kirkia J Laugardal.
Þa er Arnarfiordur.
Kirkia J Selárdal.
J Otrardal.
Fossfiordur. Reykiar fiordur.
Trostansfiordur.
Geyrþiofsfiordur.
Kirkia a Hrafnseyri, z Alptamyri.
Dyrafiordur.
Kirkia J Kelldudal.
Vndir Hrauni.
A Söndum.
Á Myrum.
Ad Gnupi.
A Jngialldz sandi.
Aunundar fiordur.
Kirkia J Hollti.
Sugandafiordur.
Kirkia A Stad.
Kefla vijk.
Skala vijk. Huortueggi bigd.
Bolungar vijk er J Ysafirdi.
Kirkia A Holi.
Skutalz fiordur.
Kyrkia A Eyri.
Alpta fiordur.
Seydiss fiordur.
Kirkia A Eyri.
Hestz fiordur.
Skötufiordur.
Kirkia J Augri.
Mioifiordur.
Vatnsfiordur, z þar kirkia J.
Reykiar fiordur.
Jsa fiordur.
Kirkia J Langadal.
Kalldalon.
Kirkia ad Snæ fiollum.
Jókulsfiordur.
Kirkia ad Grunna vijk.
Leyru fiordur.
Hrafns fiordur.
Lóna fiordur.
Ranghala fiordur.
Veydileysu fiordur.
Nordfiordur.
Ritagnupur.
Adalvijk z kirkia J.
Þa ero Horn strandir, huortueggiaveg frá Horni, z horfir þad J nordur.
Þa er Furufiordur, z Þaralátrz fiordur.
Reykiarfiordur.
Biarnarfiordur.
Drangar.
Eyuindar fiordur.
Vfeigs fiordur.
Jngolfs fiordur.
Nord fiordur.
Trekilliss vijk, z kirkia J Árnesi.
Reykiarfiordur.
Veydilaus fiordur.
Biarnarfiordur.
Kirkia J Kalldadarnesi.
Steingrims fiordur.
Kirkia a Breydabolstad, z J Tungu.
Kolla fiordur, z kirkia vndir Felli.
Bytra z kirkia a Eyri.
Gudlögs vijk z Hruta fiordur z kirkia A Backa.
A su er fellur J Jnnanverdum Hruta firdi skilur vestfirdinga fiordung z nordlendinga fiordung. Þetta er allt J syslu Skalholltz biskups sem nu er talt z ero hier kirkiur þær sem presta þarf til ad fa 220. En presta þarf J þessari syslu 240.

Arne Magnussön bemærker om disse tal, at de sikkert er urigtige, da præsternes antal i Skalholts stift på hans tid beløb sig til 130, og der aldrig havde været synderlig flere. Kirkernes antal efter ovenstående fortegnelse beregnes af Arne Magnusson til 229 eller noget derover; på hans tid var deres antal 221. — Hvad de ved slutningen af fortegnelsen opgivne tal angår, er det vel rimeligst at antage, at 240 er fejlagtig opstået af et oprindeligt 140.




Fodnoter

  1. NOTE FRA HEIMSKRINGLA: Kun ganske få af Kålunds noter til teksten er medtaget i denne netudgave. Hele noteapparatet kan ses på dette link: Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island II (clm),
  2. Hamar Þors — hvorfra denne forestilling? Sml. dog Ísl. Þjóðs. I, 445—46, hvor Torshamren omtales som et galdre-redskab af kobber, ved hjælp af hvilken man fik magt over den, der havde gjort sig skyldig i tyveri. Ligeledes er Torshammer afbildet sammesteds som en af galdrestavene. — Hvis ovennævnte beretning om grænsemærket har noget virkeligt at støtte sig til, må det vel være et på en sten indhugget kors, der sigtes til. Således omtales i et diplom fra 1488 (angående et mageskifte mellem Tykkebæ og Kirkebæ klostre) en grænsestén, hvorpå et kors var indhugget.
  3. Kilden til denne angivelse angående et »Østfiordinge-tingsted« i Lon kendes ikke.
  4. Her begynder — dog for de første linjers vedkommende stærkt hensmuldret — det første af de bevarede blade, som Arne Magnnssön har erholdt fra Snæfuglstaðir (det ældre navn på netop denne gård). Disse blade vise sig at tilhøre samme recension som A, fra hvilken de kun frembyde få afsigelser, bortset fra ganske ubetydelige som »á« for »að«, udeladelse af et »og« o. d. l., der ikke her anføres.
  5. Hvorfra efterretningen om Mosfell som tingsted stammer ses ikke. Forestillingen om Ármannsfell som tingsted kan derimod måske føres tilbage til beretningen i Hønse-Tores saga om altingets afholdelse under Ármannsfell, da tingstriden mellem Tord Gelle og Tunge-Odd fandt sted. Se IB. I, 149.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.