Den unge mands fiskelykke
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Den unge mands fiskelykke
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
Det skete desuden denne vinter, at der var en ung mand, der var så fattig, at han ikke havde noget udkomme bortset fra det, som gode folk gav ham for Guds skyld, eller det, som han evnede at fange af mad i fiskevande. Denne mand var en slægtning af den salige biskop Torlak, som havde foræret ham meget og hjulpet ham længe. En dag, mens dagene var kortest, gik han hen til en sø og sad hele dagen på isen i bidende kulde uden at fange noget. Og de andre, der sad på isen, fangede heller ikke noget. Han havde ikke noget at spise til aften, medmindre han fangede en fisk. Men dagen gik, og det nærmede sig solnedgang, og den unge mands håb begyndte at svinde, for han var både meget kold og sulten, men han fangede ikke noget. Han påkaldte siden grædende den salige biskop Torlak og bad denne skænke ham et aftensmåltid endnu en gang, sådan som han så mange gange før havde givet ham et måltid mad, og han lovede at bede Fadervor 50 gange til ære for den salige biskop Torlak. Og den hellige Guds tjener hørte hans bøn og løfte og gav, hvad han blev bedt om, og den unge mand gik ikke hjem fra isen om aftenen, før han havde fanget 50 fisk, og de var meget federe, end man kunne forvente på den tid af vinteren. Og da han havde aflagt sit løfte, frøs han ikke længere. Men de andre, der sad rundt omkring på isen, fangede ikke noget. Han gik siden hen, hvor han havde fået lov til at bo, såfremt han kunne forsørge sig selv, og folkene dér havde fået nøje kendskab til denne hændelse, og de priste alle Gud og den salige biskop Torlak.
