Det opdæmmede udløb
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Det opdæmmede udløb
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
[Der var en anset og velhavende bonde, der hed Grim. Han boede på Holt under Øfjeldene. Der indtraf det, at udløbet fra den sø, der hedder Holtsosen, blev opdæmmet, som det af og til sker. Men der stod meget hø på markerne ved søbredden, og det ville afstedkomme store tab for mange, såfremt høet ikke blev bjærget. Den førnævnte bonde red derpå hen for at se, hvor vanskeligt det ville være, at grave søens udløb fri. Og da han kom frem, var hindringen 40 favne bred, og der var en meget kraftig pålandsvind, og man måtte forvente, at den ville tiltage over tid. Han red hjem og fortalte sin kone og de andre, hvor besværligt det ville være, at grave udløbet fri. Mand og kone påkaldte da den salige biskop Torlak og bad ham hjælpe dem med at opnå Guds barmhjertighed og skånsel for den skade, der var udsigt til. Dagen efter red bonden af sted med sine huskarle, og han blev fulgt af en nabo og dennes folk. De medbragte alle graveredskaber][1] og havde til hensigt at skovle hele dagen, så meget de formåede. Men da de kom frem til udløbet, var det åbent, og vandet flød uhindret, og høet stod i sikkerhed på tørt land. Men denne hændelse var stik imod, hvordan det plejede at være dér, og de mente, at de på én dag næppe ville have været i stand til at grave udløbet fri, selv om de var mange om arbejdet. De glædede sig over dette mirakel og takkede den almægtige Gud og hans helgen, den salige biskop Torlak. Grim fortalte selv biskop Paul om jærtegnet, og alle, der hørte om det, lagde stor vægt på dette mirakel.
Note:
- ↑ Denne første del af teksten mangler i håndskriftet AM 645, men er taget fra AM 379 fra midten af 1600-tallet.
