Dverg Alviis (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


6. Dverg Alviis



Alviis.

1.

De Bænkene bolstre,

Nu Brud skal drage

I Følge med mig,

For hjem at tage;

At stærkt der hastes,

Enhver maa tro,

Men hjemme skal Intet
Forstyrre vor Ro.


Thor.
2.
Hvad er det for en Fyr,
Saa bleg om Næsen?
Med Lig du inat
Vist drev dit Væsen?
Lidt Thurseagtig
Du seer mig ud,
Og Du skulde være
Skabt for en Brud?


Alviis.
3.
Alviis jeg hedder,
Nede i Jord
Jeg bygger, og under
Stenen boer.
Hos Vognens Mand
Besøg jeg gjør,
Faste Løfter
Ej brydes tør.


Thor.
4.
Jo! jeg skal bryde!
Ved Brudens Pagt
Har jeg, som Fader,
Den største Magt.
Da Løfter Du fik,
Var jeg ej hjemme,
Kun En blandt Guder
Din Sag kan fremme.


Alviis.
5.
Hvo er den Rekel,
Som her vil sige,
Han raader for favert
Skinnende Pige?
I Spydigheder
Mod Folk at rette
Vist næppe Nogen
Dig højt vil sætte;
Hvo gav Dig Penge
For her at komme
Og ind Dig mænge?


Thor.
6.
Vingthor hedder jeg,
Sidskjægs Søn,
Vide omkring
Jeg foer paa Røn;
Men Du skal aldrig
Uden mit Minde
Ungmøen have
Og Ægteskab vinde.


Alviis.
7.
Snart dit Minde
Jeg da maa have
Og Ægteskab vinde;
Heller jeg favner
Den sneehvide Mø,
End hende savner.


Thor.
8.
Møens Elskov
Man Dig at nyde,
Vise Gjæst!
Vil ej forbyde,
Hvis Du fra hver
En Verdens Rige,
Hvad jeg vil vide,
Mig Alt vil sige.


Alviis.
9.
Spørg da Vingthor,
Siden det huer
Dig nu at rønne,
Hvad Dværgen duer;
Verdener ni Har jeg besøgt,
Hvert et Væsen
Kjender min Kløgt.


Thor.
10.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad monne Oldenes
Sønner kalde
Jord, som bredes
For Verdener alle?


Alviis.
11.
Fold hos Aser
Og Jord hos Mænd,
Veje af Vaner
Kaldes den;
Grønladen
Den nævnes hos Jætter,
Groende kalde den
Alfers Ætter,
Grundstof sige
Grundens Magter,
Som opad hige.


Thor.
12.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad monne man
Den Himmel kalde,
Hvis Virken føles

I Verdener alle?


Alviis.
13.
Lunhvælv hos Guder,
Himmel hos Mænd,
Vindvæver kalde
Vanerne den;
Ophjem siger
Et Jættedrog,
Fagerloft Navnet
I Alfers Sprog,
Men Dryppesal
Hos en Dværgepog.


Thor.
14.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvilke Navne
Vel Maane har,
Der hver en Verden
Er aabenbar?


Alviis.
15.
Hobsamler hos Guder,
Maane hos Mænd,
Rullehjul nævner
En Helbo den;
Skynder hos Jætter,
Og Skin den kaldes
Hos Dværgeætter,
Hos Alfer hedder den
Tidberetter.


Thor.
16.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad Tidens Slægter
Vel Solen kalde,
Synlig for dem
I Verdener alle?


Alviis.
17.
Sunna hos Guder,
Sol hos Mænd,
Immerglo kalde
Jætterne den;
I Dværgerøster
Nævnes den Lukøies
Legesøster,
Fagerhjul
Hos Alfeseller,
Alskjær nævne den
Asers Fæller[1].


Thor.
18.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art,
Hvad Navn i hver en
Verden man hører
Paa Skyer, som Regnens
Skurer fører?


Alviis.
19.
Sky hos Mænd,
Hos Guder Regntyder,
Vindflaade Navnet
Hos Vanerne lyder,
Vandpøs hos Jætter,
Hos Alfer Vejrmagt,
Hyllehjælm bli'er
Hos Hel der sagt.


Thor.
20.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad monne man
Vel Vinden kalde,
Som videst farer
I Verdener alle?


Alviis.
21.
Flagrer hos Guder,
Vind hos Mænd,
Vrinsker hos Højmagter
Nævner man den,
Hyler hos Jætter
Og Drønfarer
Hos Alfer, men Ræber
Hos Hels Skarer.


Thor.
22.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad monne man vel
Lugnet kalde,
Der ligge skal
I Verdener alle?


Alviis.
23.
Lugn hos Mænd,
Blikstille hos Guder,
Vindro igjen
Det nævnes hos Vaner,
Kvalme hos Jætter,
Men Dagmilde
Hos Alfeætter,
Og Dagro
I Dværgebo.


Thor.
24.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad monne man vel
Havet kalde,
Hvorover man roer
I Verdener alle?


Alviis.
25.
Sø kalde det Mænd,
Guder Grundhviler,
Jætter Aalhjem,
Vaner Topiler
Vædskestøtte
I Alfers Rige
Det nævnes, men Dybhav
Dværgene sige


Thor.
26.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad monne Oldenes
Sønner kalde
Ilden, som brænder
I Verdener alle?


Alviis.
27.
Funker hos Aser,
Ild hos Mænd,
Flakker kalde
Vanerne den,
Hos Dværge nævnes den
For-Brænder,
Slughals hos Jætter,
Hos Hel Dødsender.


Thor.
28.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad monne Oldenes
Sønner kalde
Skoven, som voxer
I Verdener alle?


Alviis.
29.
Markmanke hos Guder
Og Skov hos Mænd,
Bjergtang kalde
Dødninge den;
Vaand hos Vaner,
Brænde hos Jætter,
Fagergrenet
Hos Alfeætter.


Thor.
30.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvorledes monne man
Natten kalde,
Af Nørve avlet
I Verdener alle?


Alviis.
31.
Festløs hos Guder,
Nat hos Mænd,
Maske kalde
Højmagter den;
Ulys hos Jætter,
Hos Alfeætter
Søvngammen,
Men Drømvæverinde
Hos Dværgestammen.


Thor.
32.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art,
Hvad Oldenes Sønner
Sæden kalde,
Der udsaaet bliver
I Verdener alle?


Alviis.
33.
Bar blandt Guder,
Byg hos Mænd,
Væxt hos Vaner
Man kalder den;
Æde hos Jætter,
Hos Alfeætter
Saftstok, Men
Hængehoved
Hos Dødningeflok.


Thor.
34.
Siig mig Alviis,
Thi det er mig klart,
Dværg! at Du kjender
Allemands Art:
Hvad monne Oldenes
Sønner kalde
Øllet, som drikkes
I Verdener alle?


Alviis.
35.
Øl hos Mænd,
Bjor det nævnes
Hos Aser igjen,
Vanerne kalde det
Qvægende Kraft;
Men Jætterne sige
Den rene Saft,
Navn af Mjød
Hos Hel det faaer,
Suttungs Fæller[2]
Det kalde Godtaar.


Thor.
36.
Aldrig saae jeg
En Hjærnekasse
Rumme en større
Lærdomsmasse.
Men nu maa jeg sige,
At narret Du er
Ved List uden Lige;
Thi, Dværg! alt Solen
I Salen skinner,
Og oven Jorde
Dig: Dagen finder.




Noter:

  1. ɔ: Vanerne.
  2. ɔ: Dværgene.