Eiríksflokkr (Halldórr ókristni)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Halldórr ókristni
Eiríksflokkr
1.
Han, som Konger bortjog,
Heltemodig i Striden,
Udbød af Sverrig en mægtig
Hær og foer syd til Kampen;
Alle raske Mænd da
Vilde Erik følge,
Blodig Drik paa Havet
Ørnene fik at svælge.
2.
Foer med eet og syvti
Skibe Kongen fra Sønden
Sværde den vældige Kriger
Væded i Skibes Træfning;
Folkets Fred opløstes
Den Gang Jarlen havde
Skaaninger til Skibes
Skarpe Møde æsket.
3.
I en farlig Stilling
Kom da Ormen lange
Sværde stødte sammen,
Skjolde sønderskares;
Da ved Snogens Side
Sværdets Fører lagde,
Højen Barde, Sejer
Vandt ved Øen Jarlen.
4.
Skarpe Sværde og gyldne
Spyd om Ormen lange
Lød, da raske Helte
Længe Ufred øved;
Sønderpaa, man siger,
I den haarde Træfning
Yded svenske og danske
Krigere Jarlen Bistand.
5.
Jarlens modige Mænd sig
Ej i Kampen skaante,
Selv mod Helten du stred, det
Fjordrige Land da vandt du.
Da din Barde, o Kriger!
Du paa Havet førte
Raskt til Ormen lange,
Vel bemandet var Skibet.
6.
Da fremskyndte den muntre
Fyrste sine raske
Krigere, og med Olaf,
Trængte de agter i Skibet;
Da trindt Hadelands kjække
Konnings Skib de havde
Skuder lagt, og Venders
Morder vidt det rydded.
7.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Vendernes skibe kom langvejs fra til kampen og de tynde økser gabede med deres jærnmunde mod mændene; der blev sværdgny på søen; den herlige høvding kæmpede - ørnen sled i ulvens føde - mange tog flugten.]
8.
Hjælmbedækket Konning
Did var Ormen lange
Til den store Træfning;
Folkene pryded Skuder;
Sønderpaa i Striden
Jarlen tog glad mod Ormen,
Først maatte Sværd dog rødne
Hemings raske Broder.
1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15
Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)
Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."