Ellefolk forlanger og yder hjælp
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 21
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
75. Ude i Alstrup Sogn ligger der en Gaard imellem nogle store Bakker, og i de Bakker boede Ellefolk. Ellepigerne sad der inde i deres Dagligstue om Natten og kartede og spandt.
De kom en Gang til den Gaard og vilde laane et Kar Øl. Saa havde de ogsaa et Kar fuld, der stod, for de havde nylig brygget, og Konen fulgte saa med dem ud at vise dem det. Der laa to Pinde over Kors over Karret, og dem forlangte Ellepigen, at hun skulde tage væk. Det gjorde Konen saa, og Pigen gik med Karret. Hun leverede det ogsaa tilbage igjen, og det var udmærket godt Øl.
Kristian Torp, Ullits.
76. Henne i Nielstrup var der jo ogsaa Høje og Krat og Anstalter, og saa var der ogsaa Ellekjællinger.
Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og naar Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De saa ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort Haar, og naar de vendte dem for at gaa, var de lige saa hule i Ryggen som et Driftetrug.
I den By var det saadan skikket om Høsten, at Ungdommen fra hele Byen hjalp hinanden at binde. Saa havde Konen i Gaarden sagt til min Moder, at naar de var færdige med at binde deres Korn, skulde hun faa de andre unge, der hjalp dem, med hjem, for at de kunde faa noget' at spise. De havde bundet lige ved Siden af en Høj. Som de nu staar en hel Flok og er færdige, og nogle vil med hjem og andre ikke, da kommer der en Skygge og gaar op og ned ved dem, og den bliver de bange for allesammen. Endelig kommer den til en Pige, der tjente sammen med min Moder, og siger, om hun vil ikke putte hendes Finger i hans Mund. Hun vilde ikke vel, da hun troede, han vilde bide den af; men hun turde heller ikke lade være, og saa tykte hun jo, hun kunde bedst undvære hendes Lillefinger. Den jog hun saa ind i hans Mund. Saa siger han, at nu skulde hun have Tak, nu var han frelst. Nu havde kristeligt Blod jo rørt ved ham. Dermed forsvandt han, og de andre var helt rædde og stod som nogle klippede Faar. Men hun tog jo ingen Skade.
Peder Jonsen, Torsager.
77. Min Moders Fader, Bent Hansen, boede i Nærheden af Kjørup Skov. Stedet hed Marielund. Der kom tit Ellekj ællinger og vilde laane et og andet af dem, nylig bagt Brød og Kjødmad og et og andet Redskab af deres, og saa til Gjengjæld gav de dem noget af, hvad de havde. Men Folkene var snart bange for at tage imod det. Det var smaa Folk, der havde deres Bopæl under Trærødderne i Skoven, og de var hule ned i Ryggen.
Der var en, der hed Ane Krogs, der boede i Nærheden, hun havde saa meget med dem at gjøre og kunde Saadan omgaaes dem.
Skrædder Bent Rasmussen, Torsted v. Horsens.
78. Det var vanskeligt at have en Askegrav, for der kunde Ellefolkene ret have deres Handel. Et Sted kom der en Ellekone op i deres Ovn, og hun vilde have noget Gjær, for de skulde have brygget til saadant et stort Bryllup. Hun lovede Konen i Huset, at hun maatte faa noget af Brylluppet, og saa fik Ellekonen Gjæren, men der blev ikke mere at mærke til det, Konen saa ikke noget Bryllup til.
Kirsten Abraham, Em.
79. Et Stykke Vej fra Mensirup ligger en lille Høj, som kaldes Lodhøj. Der har boet Ellefolk i den i gamle Dage.
En Gang hentede en Mand Jordemoder til sin Kone, og da han var kommen lidt forbi Lodhøj, saa de en Elletrunte komme rullende bag efter Vognen. Jordemoderen raabte til Manden:
"Kjør hurtig til!"
Han kjørte nu saa rask, han kunde, og da han naaede Gaarden, var Elletrunten lige bag efter dem. Saa snart de var komne ind i Gaarden, raabte Manden til sin Søn:
"Luk Porten!"
Han lukkede den strags. Det var én af disse gammeldags Porte med Lyder. De hørte saa en Stemme raabe ind igjennem en Lyde:
"Hov, hov, hov!"
Man fortæller, at Elletrunten har været én fra Højen, som vilde have fat i Jordemoderen til en Ellekvinde, der var i Barnsnød.
Anna Larsen, Menstrup.
