Ellefolk gør fortræd
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 24
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
84. Elven slaar med Ris af Ellerødder.
Peder Syv: De vulgi erroribus.
85. Ovre i Fløjstrup Kjære var Ellekjællinger, og de rendte efter Karlene, saa de kunde næsten ikke bjærge sig for dem. Det eneste, hvormed de kunde værge dem, var at sige:
"Lad mig se, om du er æbag, ligesom du er æfor."
De var nemlig æbag som et Drøftetrug.
Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
86. En Mand var ude at søge efter sine Kreaturer. Da han kom ind i Skoven, laa der en Skovtrold og sov paa en Trunte. Han gav den et Rap med sin Kjæp og gik videre. Strags efter raabte det i den ene Ende af Skoven:
"Her er dine Kreaturer."
Saa gik han efter Raabet, men lidt efter hørte han det samme i modsat Retning. Saa gik han efter det, men blev vild, og maatte nu gaa der hele Natten.
Gregers Krist. Andresen, Hov.
87. Der er et Sted paa Læsø, som kaldes Svinehaa, det er et firkantet Stykke sumpet Bund, hvor Vandet altid staar og siver og der gror altid et tykt Lag Mos, som Svinene gjærne vil æde. Desuden var der saa mange Insekter eller andet Kryb i Bunden af Mosset, saa Svinene kunde leve deraf hele Sommeren. Men Folkene maatte til at lægge Svinene øde, da det viste sig, at der var Ellefolk paa Stedet. Det kom saa til at ligge ubrugt hen, endskjøndt det var baade indhegnet og beplantet med Træer rundt omkring. Mange Mennesker har i taagede Aftener set Ellefolkene dandse der. De er smaa og vimse, men hule i Ryggen.
Jens Chr. Andersen, Bostrup Hedeby.
88. Et andet Sted ovre paa Vesterø var de saa Fandens plagede af Ellefolk, som i lang Tid boede under Hestestalden, og de kunde aldrig have Hestene i Ro, for Ellefolkene plagede dem, saa de hverken fik Lov til at æde eller hvile sig, og til sidst døde de.
Saa holdt Manden Stude, men de kom til at staa ovre i Nødset hos Køerne, og dem kunde de godt have.
Saa lavede han Hestebaasen om til Svinesti, men saa blev det ogsaa galt med Svinene; de døde snart lige saa rask, som Folkene kunde skaffe dem.
En Dag kom en Nabomand der over, og han sagde, at de maatte have Ellefolk neden under, og Ajlen fra Kreaturerne løb ned til dem og forstyrrede dem. Han kunde ogsaa se, at der løb en lille Pusling bag ved dem og piskede løs paa dem af alle Kræfter, saa de aldrig kunde have Ro. Nu blev Svinestien revet ned, og der blev lavet Vognskur i Steden. Siden mistede Folkene aldrig deres Kreaturer.
Jens Chr. Andersen, Bostrup Hedeby.
89. Dersom de ikke passede paa at tage Snorene af deres Rok der i Kaldal, naar de gik til Sengs om Aftenen, saa spandt de hele Natten. Det var en Aften, Pigen slog Kors over Ilden, og saa kom der en om Natten og gav hende en rigtig god Lussing, for nu kunde Ellefolket ikke faa Ild, for det der var gjort Kors over den. De kunde ogsaa høre Ildklemmen klapre om Natten.
Min Gamlefader var fra Kaldal, men da han blev gift, kom han til at bo i Stagsdal, og der er saa min Moder fra. Det er en bitte Gaard. Kaidal ligger nede i en Slugt i Aistrup Sogn.
Mette Katrine Bolette Jensen, Mogenstrup.
90. To Mænd fra Røntved i Ugilt gik en Gang hen i Linderumgaards Skov for at stjæle et Elletræ. Den ene af Mændene havde sagt til sin Pige, at hun skulde komme med Heste og Vogn og holde paa en Bakke, som laa i Nærheden af Skoven.
Imens de nu allerbedst savede, hørte de Ladefogden skjælde Pigen ud, der holdt paa Bakken. Herover blev Mændene forskrækkede og listede dem ud af Skoven. Da de kom i Nærheden af Stedet, saa de, at der ingen var ved hende. Men hun fortalte dem, at hun havde hørt Ladefogden skjælde dem frygtelig ud, den Gang de var inde i Skoven.
Efter disse gjensidige Forklaringer kunde de forstaa, at det maatte være Ellefolkene, der havde forskrækket dem. De skyndte sig hjem og lod Træet ligge, for de havde faaet Skræk i Livet.
G. P. Andersen.
