Ellefolk i husene

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 19

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Ellefolk i husene


66. I Overgaard i Kjelstrup brugte Ellefolkene Beboernes Sager, Bryggers- og Bageredskaber, om Natten.
Lærer J. Soe, Gudum.


67. Naar man er færdig med at skjære Hakkelse, maa man stryge Kniven, at Ellepigerne ikke skal bruge den, hvilket vilde være til stor Skade.
Vejle. Nik. Christensen.


68. I en Gaard i Nielslrup kom Ellekonerne til Havedøren og fik en Almisse. Det var ellers Bryggersdøren, men de kaldte den Havedøren, for det den gik ud i Haven.
Mariane Nielsdatter, Skader.


69. Oppe ved Jens Holsts boede Ellefolk, der gik ind og vilde strente paa Konens Strongel og spinde paa hendes Rok, naar hun ikke tog Snoren af.
Johanne Pedersdatter, Lunde.


70. Det var Skik i gammel Tid, at de gik hen og sov et Par Timers Søvn om Aftenen, inden Aftensædet begyndte. Det var saadan i Mørkningen.
   I en Gaard her midt i Byen stod en Strongel paa deres Bænk, og den tager til at gaa rundt, da de havde lagt dem. De kunde ligge i Sengen og se det, da Bænken var imellem den og Vinduerne. Karlen rejser sig og ser efter, men da var der ingen Ting at opdage, og Strongelen standsede. Da han atter havde lagt sig, var det det samme igjen. Han rejser sig anden Gang og ser da en Mus, der sad paa den ene Vinge.
   "Vil du ned, din Rad!" raaber han, og saa flyver den ned under Bænken. De troede jo, det var noget Snalleri, der var til Færds, for en almindelig Mus kunde jo ikke faa en Strongel til at løbe rundt.
Kristen Nielsen, Lundø.


71. Min Fader har set deher Bjærgfolk og Ellefolk, og han troede fuldt og fast, at de var til. Han havde set dem dandse runden om kring en Høj, der kaldes Lokkesdalshøj, som ligger paa Hedegaards Ejendom i Hjortdals Sogn. Min Moder har ogsaa fortalt noget om deher Ellefolk.
   En Gang kunde de ikke faa Smør, de kjærnede og kjærnede og blev ved til langt ud paa Aftenen, men det blev ved at være det samme, og til sidst maatte de holde op og gaa i Seng. Hen paa Natten vaagnede Moder saa ved at høre saadan nogle underlige Dump, og hun kom da i Tanker om, at det vist maatte være Tyve, der var brækket ind. Hendes Mands Skatol stod oppe i Endestuen, og saa fik hun ham vækket, og han kom paa Benene og listede derop, men der var ikke noget at mærke. De gik saa igjen i Seng, men om Morgenen, de kom op, da opdagede de, hvad det var. Ellefolkene havde været ved at kjærne om Natten. Der i Gaarden brugte de en af deher Vuggekjærner, der hængte ned fra Loftet, og naar de saa stod og trak den frem og tilbage, saa gav det jo deher Dump, min Moder havde hørt.
   De var nu allesammen sikre paa, at det var Ellefolkene, der havde kjærnet, for Smørret laa stablet op paa Laaget af Kjærnen i en hel Dynge.
Johanne Margrete Faldborg.


72. Der er en stor Aa imellem Grene og Søndergaard og tæt ved den laa et Hus, hvori der boede en gammel Kone. En Aften kom en Ellekone ind til hende og sagde:
   "Sidder du endnu her oppe for Kakkelovnen, Skååt-Ellen."
   Saa gik hun i hendes Seng.
Lavst Mikkelsen, Billund.


73. En Dag kom der en Ellepige op i en Gaard ude i deres Bryggers og sagde til Husets Datter, om hun kunde ikke laane en Kam og glatte hendes Haar med. Der var en Karl, hun vilde saa gjærne have, og ham kunde hun blive gift med, naar hun kunde faa en kristen Kam og glatte Haaret med. Hvis hun vilde laane hende den, skulde hun faa Lov at se, den Dag de skulde have Bryllup. Ja, saa fik hun Kammen.
   En Dag, da de sad og spiste Onden i deres Stue, saa kom der saa mange Ellefolk op ved deres Kakkelovn, først kom Brudefolkene, og saa de andre, og allersidst kom én, han var halt, og han sparkede op og slog en sort Lerpotte fra deres Bedstemoder, som hun sad med i Kakkelovnskrogen og spiste af. Det kunde Datteren nu se alt sammen, og hun gav sig til at le, men ingen af de andre kunde se det. Den gamle blev vred over, at hun lo ad hende, for hun troede, te Potten var ligefrem falden fra hende.
Inger Marie Jensen, Kjølsen.


74. I Flade Præstegaard gaar en lille Kone i rødt Skjørt somme Tider ude i Gaarden. Hun kvalte alle de Præster, der var der. Bryggersdøren kunde aldrig være laast, og naar de prøvede at hænge Laas for, var den altid brudt om Morgenen. De strøede Aske paa begge Sider af Døren, men om Morgenen var den aaben, og intet Fodtrin kunde sees.
   En Kone i Nabolaget havde ogsaa set hende. Denne Kone var fattig og havde kun een Høne. Den fandtes en Dag liggende død, og hun tog den da bedrøvet op i sit Skjød. I det samme kom Konen i det røde Skjørt og sagde:
   "Vil du give mig Hønen, saa skal du faa noget at smage af Suppen."
   Konen gav hende den, og nogle Dage efter kom saa den lille Kone igjen med Suppe i en Lerskaal.
   Saa sagde Konen:
   "Hvem er du?"
   Hun svarede:
   "Jeg er din næste Nabokone." -
   "Ja, jeg har aldrig set dig før."
Frøken E. Thomsen.


Til min ældre Sagnrækkes Kapitel 11: "Ellefolk vasker Tøj" findes der i denne Sagnrække ingen tilsvarende Optegnelser.