Ellefolks sang

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 15

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Ellefolks sang


45. I Kjeistrup skreg Ellefolkene imod ondt Vejr, og saa løb Hestene løse, naar de hørte det Skrig, og rendte hjem. De Ellefolk var hule i Ryggen.
Jens Gudesen, Siem.


46. Paa Sivested Mark tæt ved Vedvad er en Høj, som kaldes Ellehøj, og i den har flere smukke Piger Bopæl. Om Natten synger de saa dejligt i Skov og Buske, at det kan høres til Søby, og denne Sang har ofte indtaget Karlene der saa meget i gamle Dage, at snart en og anden har prøvet paa at svømme over Kolindsund til dem.
   Saadan en stakkels Karl blev altid borte, men om han blev højtagen eller druknede, vides ikke.
J. V. Nissen.


47. Der blev nogle Børn fra Hovslund væk en Aften. De havde hørt saadan skjøn Musik, og de gik efter det og blev dandset ihjel.
Kirstine Hejsel, Gjenner.


48. En gammel Mand her i Gaarden fortalte, at han som Dreng sammen med en Søster laa ved Høvderne nede ved Grøftebakken her øster for Gaarden ved Siden af et Engdrag.
   Der stod nogle Elle buske i det Eng, og da hørte de om Middagen en Lyd, der sagde tre Gange:
   "Aa de døde, aa de døde, aa de døde."
   De troede, at det var Ellefolkene, der sagde de Ord. De havde en Søster, der døde det samme Aar ved Juletid, og de mente saa, det var Varsel for hende, de havde hørt af Ellefolkene.
Peder Nielsen, Hald.