En Fortælling om en stor Orm (Holm)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888
26. En Fortælling om en stor Orm
fortalt af Kutuluk
To Ægtefolk hoede alene sammen i et Hus. Naar deres Hund fik Hvalpe, bleve altid nogle af dem borte. Da en af Hundene som sædvanlig var bleven borte, og Manden en Dag var ude i Kajak, gjorde Konen rent i Huset. Ved at tage en af de flade Sten bort under Vinduesbrixen, hvor Hundene havde deres Plads, saae hun en stor Orm, hvis Hoved saae ud som Maanen. Den sad nede i Jorden, og det var den, som spiste Hundene.Hun gik ud for at vente paa sin Mand, thi hun var meget bange, og hele Dagen maatte hun gaa udenfor, da Manden først kom hjem henad Aften. Hun gik ned til ham, da han steg iland, og sagde: «Det er ikke saa underligt, at Hundehvalpene blive borte; thi der er en stor Orm, som spiser dem!»
Da Manden kom op i Huset, tog han Stenen bort, saae den store Orm og satte Stenen strax for igjen. Han gav sig derpaa til at lave en Stang, hvormed han kunde dræbe Ormen, og da han var færdig med Stangen, tog han Konen og satte hende op paa en Afsats paa en Klippe. Han selv kunde løbe hurtig. Han stak nu Ormen med Stangen, og Jorden dundrede, fordi Ormen sprællede. Han blev ved at stikke den, og efterhaanden ophørte det at dundre i Jorden; thi Ormen var nu dræbt. Manden var drivende vaad af Sved, gik derfor udenfor for at kjøle sig af og tog Konen ned igjen. Der var saa meget Kjød paa Ormen, at de levede af den et helt Aar.
