Isbjørn – Foto: Jerzy Strzelecki (CC.) Wikimedia
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
56. En Kivigtok. — Bjørnens Taknemmelighed [1]
Et Par Ægtefolk boede paa et afsides Sted. Manden pleiede om Vinteren at gaae paa Bjørnejagt og havde lavet sig et Sneehuus til Ophold under Jagten, medens hans Kone blev hjemme. Engang da han var i Sneehuset og speidede ud efter en Bjørn, saae han sin Hustru komme løbende ganske nøgen. Forskrækket gik han ud, men saa forsvandt Skikkelsen, og da han kom til Huset laae hans Kone derinde med sin lille Søn ganske som sædvanligt. Herover blev han heelt afsindig, og da Konen saae ham saaledes, blev hun forskrækket og flygtede med sin lille Søn over Isen op i en Fjord. Men Isen brød op og hun slap kun med Nød iland, lagde sig i en Hule i Sneen og gik saa videre efterat have dræbt en Rype ved Steenkast. Hun havde Lyst til strax at sluge den i sig, men ventede for at lade den afkjøles. Da saae hun pludselig en stor Bjørn med skaldet Pande. I sin Skræk kastede hun Rypen hen til Bjørnen, som fortærede den og derpaa trak sig tilbage. Hun kom derpaa til et Sted hvor der var mange Bær. Dem levede hun af og byggede sig et Huus. Om Vinteren kom der en Dag et stort Rensdyr nær til Huset. Hun bandt sin Kniv til et Skaft, listede sig paa Dyret, hvergang det indhylledes af Sneefog, dræbte det omsider og levede deraf hele Vinteren. Om Foraaret kom der drivende en død Hval til Kysten, og senere kom der paa samme Maade ogsaa Sælhunde drivende. Alle disse Dyr hidrørte fra hiin Bjørn, der sendte dem af Taknemmelighed fordi Qvinden havde tilkastet ham en Rype.
Fodnoter
- ↑ K'ivigtok, En som er flygtet bort fra Menneskene.
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 96