Erik Blodøkse (Eiríksmál)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Atlantis, 2. Bind,
Aargang 1924
(Eiríksmál)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
Aargang 1924
Oversættelse fra oldnordisk af
Olaf Hansen
(Eiríksmál)
Det skulde hænde Erik Blodøkse, at blive besunget baade af en Fjende og af en Ven. De Situationer der skildrer, hvorledes Egil affattede og fremsagde det Lovkvad, der frelste hans Liv, hører til de kendteste i Sagaerne, og Digtet er flere Gange gengivet paa Dansk.
Derimod foreligger der vistnok ingen Gengivelser af de Vers, hvori en Ven har forherliget ham efter hans Død. Deri skildres hans Modtagelse i Valhal. Odin føler Ragnarok nærme sig og er glad ved at faa Erik ind i sin Flok.
Skjalden er ukendt, og kun et Brudstykke af hans Værk er bevaret. Det følger her. Stykkerne i ( ) er Gisninger.
- Odin:
- Hvad drømte jeg om?
- Stod jeg op, før det blev lyst,
- skaffed Plads til faldne
- i det fyldte Valhal?
- Gik jeg hen og fik alle
- Einherjer op,
- saa Bænke blev redt[1]
- og Bægre skyllet?
- Bar Valmøer Vin,
- som vi vented en Fyrste?
- Saa kommer der nu
- histnede fra
- en Flok stoute Stridsfolk —
- denne Stund gør mig glad.
- (til Brage)
- Hvad tordner der, Brage,
- som om tusind satte i Sang
- eller talløse stimlede til?
- Brage:
- Alle Bænkevægge brager[2]
- som drog Balder fra Hel
- op til Odins Sale.
- Odin:
- Klogere skulde du tale,
- kløgtige Brage —
- der er intet du ikke ved.
- Det drøner under Erik,
- Drotten, som nu
- skal ind i Odins Sale.
- Staa op, Sigmund[3]
- og Sinfjøtle, du!
- Gaa mig den gæve i Møde!
- Er det Erik, der er ude,
- byd ham indenfor —
- og jeg venter forvist, det er ham.
- Sigmund:
- Hvorfor venter du Erik
- mer end andre (vide
- vejet segner paa Vang)?
- Odin:
- Mangt et Rige[4]
- rødned hans Hugg —
- han bar et blodigt Sværd.
- Sigmund:
- Burde saa kæk en Mand
- gaa uden Sejr fra Kamp?
- (De fejge kunde jo falde).
- Odin:
- Ingen ved, hvornaar —
- Ulven den graa
- ser (glubsk) mod Gudernes Sæde.
- Sigmund (til Erik):
- Hil og velkommen
- hid, Erik!
- Gaa ind i Hallen, Helt!
- Men fortæl mig først,
- hvilket Følge du tog med
- af Konger fra Kamplarmen.
- Erik:
- Fem Konger[5] —
- du skal faa deres Navn.
- Jeg er den sjette selv.
- - - - -
Fodnoter:
- ↑ Der blev lagt Straa paa Bænkene.
- ↑ Væggene ryster, og Vaabnene, som er ophængt derpaa, kommer til at buldre.
- ↑ Sigmund er en Sagnhelt, Fader til Sigurd Fafnersbane, Sinfjøtle dennes Halvbroder.
- ↑ Erik havde tilbragt sin sidste Tid paa Hærtog til mange forskellige Steder.
- ↑ "Disse nævnes: Guthorm og hans to Sønner, Ivar og Haarek; desuden ogsaa Sigurd og Ragnvald" (Snorre).