Et digt om Tor (B1)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den norsk-islandske skjaldedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Eysteinn Valdason
Islænder, omkr. 1000.
- 1. Sín bjó Sifjar rúni
- snarla, framm, með karli,
- hornstraum getum Hrímnis
- hrœra, veiðarfœri.
- 2. Leit á brattrar brautar
- baug hvassligum augum,
- œstisk áðr at flausti
- ǫggs búð, faðir Þrúðar.
- 3. Svá brá viðr, at (sýjur)
- seiðr (rendu framm breiðar)
- jarðar, út at borði
- Ulls mágs hnefar skullu.
1. Sifjar rúni bjó snarla veiðarfœri sin með karli; getum hrœra framm hornstraum Hrimnis = Tor gjorde hurtig sine fiskeredskaber rede (for at drage ud) med den gamle; jeg fremfører mit digt.
2. Faðir Þrúðar leit hvassligum augum á baug brattrar brautar; ǫggs búð œstisk áðr at flausti = Tor så med barske öjne på ormen: havet havde i forvejen slået brusende mod skibet.
3. Seiðr jarðar brá svá viðr, at hnefar Ulls mágs skullu út at borði; breiðar sýjur rendu framm = Ormen gjorde et så stærkt ryk derved, at Tors hænder slog mod bådkanten; den brede båd, skød fremad.
