Et digt om Tor (B1)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning


ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Eysteinn Valdason
Islænder, omkr. 1000.


Et digt om Tor


1. Sín bjó Sifjar rúni
snarla, framm, með karli,
hornstraum getum Hrímnis
hrœra, veiðarfœri.
 
2. Leit á brattrar brautar
baug hvassligum augum,
œstisk áðr at flausti
ǫggs búð, faðir Þrúðar.
 
3. Svá brá viðr, at (sýjur)
seiðr (rendu framm breiðar)
jarðar, út at borði
Ulls mágs hnefar skullu.




   1. Sifjar rúni bjó snarla veiðarfœri sin með karli; getum hrœra framm hornstraum Hrimnis = Tor gjorde hurtig sine fiskeredskaber rede (for at drage ud) med den gamle; jeg fremfører mit digt.
   2. Faðir Þrúðar leit hvassligum augum á baug brattrar brautar; ǫggs búð œstisk áðr at flausti = Tor så med barske öjne på ormen: havet havde i forvejen slået brusende mod skibet.
   3. Seiðr jarðar brá svá viðr, at hnefar Ulls mágs skullu út at borði; breiðar sýjur rendu framm = Ormen gjorde et så stærkt ryk derved, at Tors hænder slog mod bådkanten; den brede båd, skød fremad.