Förste Sang om Sigurd Fåvnesbane eller Gripers Spådom

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Oldnordiske Gudesange
Den ældre Edda


Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870


Förste Sang om Sigurd Fåvnesbane eller Gripers Spådom


Gripe hed Ølimes Sön, Hjördis Broder; han rådede over Lande og var den viseste af alle Mænd og spådomskyndig. Sigurd red alene og kom til Gripes Hal. Sigurd var let at kende; han fik udenfor Hallen en Mand i Tale, som kaldtes Gejte. Da henvendte Sigurd sig til ham og spörger:


1.
"Hvo monne bygge
i disse Borge?
Hvad monne Kæmperne
Kongen kalde?"

Gejte.
"Gripe hedder
Folkenes Hersker,
som mægtig styrer
Mænd og Land."

Sigurd.
2.
"Er den vise Hersker
hjemme i Landet,
og kan jeg den tapre
få i Tale?
Til vise Ord
trænger uvis Mand,
thi ønsker med Gripe
jeg Ord at skifte."

Gejte.
3.
"Den glade Konge,
vil Gejte spörge,
hvo den Mand er,
som for Drotten vil stædes."

Sigurd.
"Sigurd jeg kaldes,
Sigmunds Sön;
Hjördis hedder
Herskerens Moder."

4.
Gik da Gejte
for Gripe at stå:
"En ukendt Mand
venter derude.
Af Åsyn han tykkes
ædel at være.
Med Fyrsten han ønsker,
Ord at skifte."

5.
Fra Salen Kæmpernes
Konge går
og hilser med Anstand
den fremmede Helt:
"Hil være dig, Sigurd!
Sent du kommer.
Og du, Gejte!
sörg du for Grane."

6.
Mælt der blev
og meget talt,
da de mødtes,
de rådsnildede mænd.

Sigurd.
"Sig mig, om du det véd,
min Moders Broder!
Hvad Skæbne er lagt
for Sigurds Liv?"

Gripe.
7. "Du er herligst af alle
Helte under solen;
ædlest båren
af alle Fyrster,
gavmild med Guld,
sén til Flugt,
ædel af Åsyn
og vis i Ord."

Sigurd.
8.
"Sig, kloge Konge!
bedre end jeg kan spörge,
sig til Sigurd,
hvis du tykkes at se det:
hvilken Færd skal
först jeg øve,
når jeg nu ganger
ud af din Gård?"

Gripe.
9.
"Först skal du, Helt!
din Fader hævne
og tage Sone
for Ølimes Sorg.
De hårde Sönner
af Kong Hunding
skal kækt du fælde;
Sejr skal du få."

Sigurd.
10.
"Sig, ædle Konge!
sig mig, min Ætling!
med vise Ord,
mens i Venskab vi tale:
ser du vel Sigurds
störste Bedrifter,
som höjest skal fare
under Himlens Telt?"

Gripe.
11.
"Ene skal du dræbe
den skinnende Orm,
som ligger grådig
på Gnitahede;
begge skal du
Bane volde,
Regin og Fåvne.
Gripe taler ret."

Sigurd.
12.
"Rigdom jeg vinder,
hvis jeg volder
det Drab blandt Mænd,
hvorom du mæler;
se i din Tanke
og sig mig så,
hvad om min Skæbne
end du skuer."

Gripe.
13.
"Fåvnes Hule
skal du finde;
der skal du fange
de fagre Skatte.
Med Guldet læsset
på Granes Bov
til Gjuke du rider,
du raske Kæmpe!"

Sigurd.
14.
"End mere du skal
i venligt Møde
til Fyrsten sige,
du fremvise Høvding!
Jeg er Gjukes Gæst
og går af hans Gård.
Hvad ved du så endnu
om min Skæbne?"

Gripe.
15.
"På Fjældet sover
Fyrstens Datter
lys i sin Brynje
efter Helges Bane.
Hugge du vil
med det hvasse Sværd,
skære Brynjen
med Fåvnes Bane;"

Sigurd.
16.
"Brudt er Brynjen;
brat af Sövne
Kvjnden vågner.
Ord hun kvæder.
Hvad vil til Sigurd
den vise sige,
som for Helten
til Held kan vorde?"

Gripe.
17.
"Dig, den rige,
vil Runer hun lære,
alle dem, som Slægterne
at eje ønsked,
og at tale i alle
MændenesTunger,
Råd og Lægedom,
Lev lykkelig, Konge!"

Sigurd.
18.
"Nu er det endt;
nemmet er Visdommen,
og jeg er beredt
til bort at ride.
Se i din Tanke
og sig mig så,
hvad om min Skæbne
end du skuer."

Gripe.
19.
"Hen du skal drage
hvor Hejme bor;
glad skal hos Kongen
som Gæst du være. -
Bort er nu faret,
hvad forud jeg vidste;
ej du spörge
om mere, Sjgurd!"

Sigurd.
20.
"Mén mig volder
det Ord, du mælte,
thi længer frem
ser du, Fyrste!
Du kender en Sorg,
som Sigurd rammer,
og ej du vil
om ondt fortælle."

Gripe.
21.
"Lyst i Tanken
lå det for mig,
da om din Ungdoms
Alder jeg talte,
Med Rette kan ej
jeg rådvis kaldes,
ej heller fremvis;
Bort fór, hvad jeg vidste."

Sigurd.
22.
"Ej kender jeg Mand
oven Mulde,
som monne fremvis være
fremfor dig.
Ej må du skjule,
om end ondt det er,
den Mén, som Skæbnen
mig mon volde."

Gripe.
23.
"Ej dig til Skændsel
Skæbnen bestemte;
vel du det agte,
du ædelbårne!
så længe Slægter
på Jorden leve,
skal dit Navn mindes,
du Kampens Drot!"

Sigurd.
24.
Værst det rnig tykkes,
om på denne Vis
Sigurd fra Fyrsten
nu skal skilles.
Alt er jo bestemt,
min ædle Frænde!
Vis da om du vil,
mig Skæbnens Vej"

Gripe.
25.
"Nu vil til Sigurd
alt jeg sige,
siden Helten
hårdt mig tvinger.
Forvist du véd,
at ej det er löjet:
en Dag er dig
til Død bestemt."

Sigurd.
26.
"Ej jeg Kongens
Vrede ønsker;
gode Råd jeg
hos Gripe søger.
Om end ondt det er,
jeg nu agter at vide,
hvilken Skæbne
Sigurd venter."

Gripe.

27. "En Mø er hos Hejme,
herlig at skue;
Brynhild monne
Mænd hende nævne,
Datter af Budle.
Den djærve Kvinde
fostres af Hejme,
den herlige Drot."

Sigurd.
28.
"Hvad kommer det mig ved,
om en Mø,
fager at skue,
fostres hos Hejme?
Det skal du, Gripe!
mig nöje sige,
siden al Skæbne
grant du skuer."

Gripe.
29.
"Al din Gammen
skal hun dig øde,
den fagre Kvinde,
som Hejme fostrer.
Ej Sövn du sover,
ej om Sager du dömmer,
ej Mænd du agter,
når ej Møen du ser."

Sigurd.
30.
"Hvilken Trøst
ved du for Sigurd?
Sig mig, Gripe!
hvis du tykkes at se det;
Skal jeg Møen
med Skatte købe,
vinde den fagre
Fyrstedatter?"

Gripe.
31.
"I skulle sværge
alle Eder;
fast skal I love;
lidt skal I holde.
En Nat hos Gjuke
Gæst har du været;
da glemmer du Hejmes
herlige Mø."

Sigurd.
32.
"Hvad er det? Gripe!
Sig mig dog det,
Ser du Letsind
i Kongens Sjæl,
siden jeg skal bryde
Løftet til Bruden,
som jeg tyktes at elske
af al min Hu?"

Gripe.
33.
"Det skal du, Fyrste!
ved fremmed Svig,
Med List skal Grimhild
dig forlede.
Hun mon dig byde
den lyse Mø,
sin egen Datter;
med Svig hun dig dårer."

Sigurd.
34.
"Monne jeg Gunnars
Måg da vorde,
når jeg går
at ægte Gudrun.
Vel gift
vilde Fyrsten da Være
hvis ej onde Tanker
Anger mig voldte."

Gripe.
35.
"Dig skal Grimhild
sådan dåre;
dig skal hun bede
at fæste Brynhild
som Brud for Gunnar,
Gotekongen.
Den ædles Moder
at ile du lover."

Sigurd.
36.
"Skam er for Hånden;
klart jeg det skuer;
Ilde det står
med Sigurds Kløgt,
om bejle jeg skal
for en andens Skyld
til Møen, den ædle,
som jeg elsked så vel."

Gripe.
37.
"Alle skal I
Eder sværge
Gunnar og Högne
og du som den tredje.
Skabning skal I veksle,
når på Vej I ere,
Gunnar og du.
Ej lyver Gripe."

Sigurd.
38.
"Hvortil sligt?
Hvi skal vi skifte
Åsyn og Lader,
når på Vej vi ere?
Dermed følger vel
anden Falskhed,
ond tilfulde.
Tal endnu, Gripe!"

Gripe.
39.
"Gunnars Lød
og Lader har du,
men eget Ord
og egen Kløgt.
Fæste du skal
den stolte Mø,
som Hejme fostred.
Ingen det hindrer."

Sigurd.
40.
"Værst det mig synes,
om Sigurd skal kaldes
ond blandt Mænd,
når sligt han øver.
Ej jeg ønsked
Svig at øve
mod Kongens Brud,
den ypperste jeg kender."

Gripe.
41.
"Hvile du skal,
du stolte Styrer
af Hære! hos Møen,
som om din Moder hun var.
Derfor så længe
Slægter leve,
skal dit Navn mindes,
du Folkets Drot!"

Sigurd.
42.
"Mon Gunnar, den herlige
Mændenes Hersker,
er vel gift,
sig mig det, Gripe! -
skönt i trende Nætter
den tapres Brud
hos mig har sovet?
Sligt så man aldrig."

Gripe.
43.
"Samme Dag begges
Bryllup skal drikkes,
Sigurds og Gunnars,
i Gjukes Sale.
Da skifte I Ham,
når hjem I komme;
hver dog ejer
sit eget Sind."

Sigurd.
44.
"Skal det Slægtskab
siden blandt Mænd
Glæde volde?
Sig mig det, Gripe!
Mon for Gunnar
det Gammen vorder
siden i Tiden,
eller for mig selv?"

Gripe.
45.
"Ederne mindes du;
tie du må;
godt Giftermål
Gudrun du under,
men Brynhild sig tykkes
usalig Brud.
På Hævn den kloge
Kvinde tænker."

Sigurd.
46.
"Hvad vil til Bøde
Bruden tage
for den snedige
Svig, vi øved ?
Af mig har hun
svorne Eder,
som ej jeg holdt,
og intet godt."

Gripe.
47.
"Brynhild skal
til Gunnar sige,
at dine Eder
ej du holdt,
da den ædle Konge,
Gjukes Arving;
al sin Lid
til dit Løfte satte."

Sigurd.
48.
"Hvad er det? Gripe!
Sig mig dog det.
Er det sandt,
hvad om mig blev sagt,
eller lyver hun,
den herlige Kvinde,
på mig og sig selv?
Sig mig det, Gripe!"

Gripe.
49.
"I Vrede og Harm
ondt hun dig volder,
den rige Kvinde;
på Råd hun grubler,
Skönt du den ædle
aldrig krænker,
med Svig dog dåredes
Drottens Brud."

Sigurd.
50.
"Skal så Gunnar
og Guthorm og Högne
mod mig hidses
af hendes Ord?
Skal Gjukes Sönner
göre Sværdsodd rød
på mig, deres Slægtning?
Sig mig det, Gripe!"

Gripe.
51.
"Harmfuldt vorder
Gudruns Hjerte,
da hendes Brødre
dig Bane volde.
Ingen Glæde
siden hun ejer,
den vise Kvinde.
Det volder Grimhild."

Sigurd.
52.
"Lad os sklles som Venner.
Ej Skæbnen man bryder.
Nu har du, Gripe!
gjort, som jeg bad dig.
Gerne du vilde
om Glæde tale
og Lykkens Kår,
hvis du det kunde."

Gripe.
53.
"Det trøste din Hu,
du Hærens Fører!
Så lagdes Skæbnen
for Kongens Liv:
Ej skal ædlere Mand
fødes over Mulde
under Solens Bolig,
end du er, Sigurd!"




Noter:

15. "Helges Bane." Navnet Helge er her påfaldende. Brynhild var dysset i Sövn af Odin, fordi hun havde fældet Hjalmgunnar. Jævnfør Sangen om Sigdrive.