FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Anonyme digte og vers

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 6 Norske skjalde


Anonyme digte og vers

Til slutning skal vi nævne alle anonyme digte og vers, som kan skønnes at stamme fra dette tidsrum. Vi begynder da med


Bjarkamál hin fornu

Som bekendt opfordrede Olaf den hellige kort før Stiklestadslaget Þormóðr kolbrúnarskáld til at fremsige et digt. Þormóðr rejste sig da og kvad meget højt, så at det hørtes over hele hæren »de gamle Bjarkemål« (se ovf. s. 341). I anledning af denne fortælling anføres med det samme to vers af digtets begyndelse. Desuden haves tre andre vers, som for største delen indeholder lutter navne på guld, hvormed »den gavmilde fyrste begavede sin hird«. Disse vers anføres af Snorre (i Edda) udtrykkelig som hørende til »Det gamle Bjarkemål«. I et par linjer endelig omtales Rolv krakes fald. De to førstnævnte vers er en pompøskraftig opfordring - måske snarest af Hjalte (1) - til krigerne om at vågne op af søvne til mandig dåd. Det er meget vanskeligt, at danne sig et billede af digtet efter disse brudstykker (forfattede i málaháttr). Til sammenligning har vi Saxos latinske gengivelse. Hos ham består digtet af 3 dele, som A. Olrik betegner som »Hjaltes (første) store tale, talen om hirdmandslivet«, hans (anden) store tale, »mindetalen over heltekongen«; den 3. del er Bjarkes enetale, »der gentager hirdmandstankerne«. Ang. hele dette digt samt det isl. brudstykke henvises til Olriks værk: Dansk Heltedigtning I, 28 - 114. Olriks gengivelse af digtet er vistnok så fuldkommen som den overhovedet kan blive. Han hævder, at digtet oprindelig er dansk »fra første del af vikingetiden«, nærmere betegnet omkr. 900. Hvis så er, er digtet os her uvedkommende. Han mener tillige, at det i isl. overlevering givne digt beror på overarbejdelse, på grund af de afvigelser, der findes mellem Saxo og de isl. brudstykker, og Rolv krakes sagas fremstilling, der beror derpå. Mig forekommer dette meget tvivlsomt. Der har åbenbart været et yngre (isl.) digt om det samme, og på dette kunde sagaens fremstilling bero (2). Herpå har Olrik slet ikke tænkt. Når han antager, at guld-navneversene hidrører fra 12. årh., strider dette imod Snorres vidnesbyrd, og jeg ser intet til hinder for - fra norsk-islandsk standpunkt - , at de hidrører fra samme tid som de to første. Olrik nægter, at de kan være danske. Hvis det er rigtigt, må digtet (det norsk-isl.) opfattes som forskelligt fra det danske. Der findes dog åbenbare ligheder, hvilket kunde bero på lån i det norsk-isl. fra hint. Guldnavneversene kunde Saxo ikke gengive, men deres indhold kunde skimtes i udtryk som:

Dulce est nos domino percepta rependere dona
…………..quæ contulit olim
Rolvo suis . . . inter dignos partitus amicos.

Jeg er således mest tilbøjelig til at tro, at det norsk-isl. digt er identisk med Saxos, men at Rolv krakes sagas forfatter har benyttet et yngre digt, der naturligvis var beslægtet med det gamle. Når Olrik mener, at navnet »Húskarlahvöt« (se ovf. s. 341) er det oprindelige danske navn, fordi huskarl i norsk betød noget andet end i dansk, beror dette på et fuldstændigt fejlsyn. Der er vidnesbyrd nok om, at ordet i norsk betød det samme som i dansk, ɔ: hirdmand (3).

Til Bjarkemål slutter sig to linjepar af andet digt, der handler om Rolf krakes færd i hallen i Upsala (4).

I Ágrip nævnes et digt Oddmjór, der skal have været et kongeregister (konungatal); digtets alder, hjemstavn og indretning er ubekendt. Der anføres deraf et halvvers om Harald hårfagre (5). - Fra det 9. årh. må det halvvers antages at være, der blev digtet om den senere landnamsmand Herjólfr, efter at han havde dræbt en Björn, der havde bidt hans ged (5). - Om Harald gråfeld haves et par linjer, hvori hans skønhed prises (6). Oprindelse uvis.


Liðsmannaflokkr

Liðsmannaflokkr kaldes det digt (7), som i nogle håndskrifter tillægges Olaf d. hellige (se ovf. s. 459), men som i Knýtl. siges (8) »at være digtet af liðsmenn (krigerne)«, da kong Knud i året 1016 belejrede London. Der er ovenfor gjort forsøg på at udskille af de endnu bevarede lævninger de vers, som med rette kan tillægges Olaf den hellige. De øvrige vers, som med undtagelse af ét vers ikke indeholder noget positivt bevis for, hvortil de skal henføres, er 6 og et ½; de handler alle om kampe. I det sidste vers udtales glæde over, at London er erobret, og at de (krigerne) nu kan få lov til at have det godt og mageligt derinde. Det er umuligt med bestemthed at sige, om disse vers er forfattede af Nordmænd eller Islændere, måske af bægge; af en dansk mand er de i hvert fald ikke.

Af en hedensk nökkvamaðr (en Nordmand), der traf sammen med Olaf Tryggvason, men flygtede for ham, anføres to smukke vers fra o. 998 (9). Hvad sagaen antyder angående denne mand, er fabel, men både den måde, hvorpå disse vers er digtede, og den individuelle stemning, der råder i dem, taler for, at de er så gamle. - Af en Ketill rípr omtales (10) nidvers om Hrafn hrútfirðingr o. 1040, men heraf er intet bevaret. - Da kong Harald hårdråde havde gjort et krigstog til Danmark og opbrændt Hedeby (år 1051) siges »hans mænd« at have digtet et vers derom (11). - Om kong Haralds flugt (»slippen ud«) ud af Limfjorden haves to linjer i fornyrðislag, der snarest er norske (11). - Da samme konge lå ved Glumsten i Halland (år1062?), siges to af hans mænd, Sigurðr og Björn at have drømt, at to oldtidshelte (Snjallr og Hjaldr), som skulde være højlagte dér, fremsagde to vers for dem, hvis indhold drejer sig om dem selv (12). - Ligesom kong Harald selv drømte før toget til England, således også hans stavnbo samt en anden af hans mænd, Þórðr. De drømte, at de så hver en jættekvinde med rødt skjold og ridende på en ulv; jættekvinderne fremsagde vers, der varslede ilde om kongens tog; de er snarest norske (13). I Hemingsþ. er fremstillingen noget anderledes. Muligvis norsk (eller dansk?) er det vers, som anføres om de uroligheder i Danmark, der opstod efter Sven Estridsens død (år 1075) (14).




Noter:

1): Jfr. Rolv krakes saga k. 48 og Saxo.
2): Heraf haves vist et halvvers.
3): Jfr. Snorre i Edda I, 456.
4): Skj. digtn. B I, 171.
5): Sst. 167.
6) Sst. 168.
7) Jfr. „Svá segir í flokki þeim, er þá var ortr af liðsmönnum" Fms. XI, 197.
8) Fms. l. c.
9) Skj. digtn. B I, 169.
10) Fms. VI, 110, jfr. 117.
11) Skj. digtn. B I, 396.
12) Sst. 399. –
13) Sst. 400.
14) Sst. 397.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.