FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Eilífr Goðrúnarson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Eilífr Goðrúnarson

Om denne digter vides så godt som intet. Kun er det af hans digte sikkert, at han har levet som en hedensk mand før 1000, men at han ved den tid må have antaget den kristne tro. At han har været en Islænder og ikke en Nordmand, er højst sandsynligt (1). Man kunde formode, at han har hørt til Eilífr örns slægt i Skagafjorden (Þorvaldr Koðránsson og Þorvaldr tinteinn hørte dertil). At Eilífr har opholdt sig hos Hakon jarl er vist, da han i et vers tiltaler jarlen. Ifølge Skáldatal digtede Eilífr om Hakon jarl; af det således antydede digt haves et halvvers, hvor digteren ytrer, at han besynger mæran kon, der vistnok er at opfatte som en hentydning til selve navnet Há-kon, Eilífs hoveddigt har imidlertid været det fra codex regius af Snorra-edda bekendte digt:


Þórsdrápa

Digtet, hvoraf omtr. 20 vers haves, handler udelukkende om Tors færd med Tjalfe og Loke til Geirrødsgård og det beskriver de kampe, som Tor havde undervejs, samt med jætten Geirrøðr og hans døtre. Digtet, der er benyttet af Snorre i hans fremstilling, er fuldt af omskrivninger, der er meget dunkle, tildels på grund af forvanskninger, desuagtet har det noget gammeldagsstorslået ved sig og slutter sig på det nærmeste til sådanne digte som f. ex. Þorbjörns Glymdrápa. De kraftige og drabelige omskrivninger står i samklang med de storartede begivenheder, som skildres. Det er mærkeligt at se, hvor vilkårligt og umytologisk digteren behandler f.ex. Tor; han lader ham optræde i fuldt krigerudstyr; ikke blot med hammeren, men med skjold og sværd ved lænd. Iøvrigt optræder Tor som den drabelige elve-gennemvader og jættedræber på en meget overlegen måde. Digtet er sikkert ikke fuldstændig bevaret, da omkvædet - to linjer - i de samlet anførte vers kun findes én gang. Foruden de nævnte lævninger haves endvidere et samme omkvæd indeholdende halvvers (2).

Af et 3. digt, der rimeligvis har været en drape om Kristus, haves et halvvers, hvor hedenske begreber er sammenblandede med kristelige og hvor den hedenske tros grundtone skinner igennem: »Roms stærke konge siger man sidder i syden ved Urds brønd«. Det er gammelt stof under ny form. Om et halvvers, som i 748 tillægges denne Eilífr, se under Eilífr kúlnasveinn (3).




Noter

1) Således S. Bugge: Studier osv. 268 not. 1.
2) Digtet er søgt fortolket i Vidensk. Selsk. Oversigt 1900.
3) Alle versene Skj. digtn. B I, 139-44.