FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Hólmgöngu-Berse Véleifsson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


B. Sagaskjalde (o. 900 - o. 1050)


Hólmgöngu-Berse Véleifsson

Hólmgöngu-Berse Véleifsson hins gamla stammede, ligesom Björn hitdølakappe, fra landnamsmanden Balke (1). Berses moder var Gróa, en søster til Höskuldr Dalakollsson (2). Selv bode han på gården Tunga i Saurbær (Dalesyssel) (3) og var en tid gift med den fra Kormákss. så bekendte Steingerðr Þorkelsdóttir, i hvilken anledning han havde tvekampe både med Kormákr og Steinarr (se ovf. s. 500) (4). Steingerðr forlod imidlertid Berse og drog hjem til sin fader. Før havde han været gift med Finna den fagre og havde med hende sønnen Ásmundr (5). Berse beskrives som »en rig og brav mand, en stor kriger og holmgangsmand« (5) (hvoraf hans tilnavn). Selv siger han i et af sine vers, at han har dræbt 35 mænd. Berses levetid synes at falde i årene omkring 925 – 1000 (6). I sin alderdom opfostrede han en af Óláfr pås sønner Haldorr.

I Kormákss. anføres i det hele 15 vers (lausavísur) af Berse (7), hvoraf de fleste er digtede i anledning af de kampe, som han har haft eller agter at holde. I nogle af dem klager han over sin alderdomssvaghed og tabet af sin tidligere raskhed og viljeskraft. Et er digtet (i fornyrðislag), da Berse lå syg og hans et år gamle fostersøn var falden ud af vuggen. »Vi ligger bægge i bænk sammen, Haldorr og jeg, vi har ingen kraft. Det forårsager alderdommen mig, men ungdommen dig; den skrøbelighed vil bedres for dit vedkommende, men ikke for mit.« Om Berses hele tænkemåde vidner bedst følgende vers (v. 11): »Jeg nedhuggede til den sortfjærede sårgrib (ravnen) 35 mænd - jeg er ofte bleven nævnt i forbindelse med drab - og troldene tage mit liv, hvis jeg opgiver at rødfarve sværdet; så kan man lige så godt straks bære mig til min gravhøj.« En rigtig ubøjelig karakter af den gamle vikingetype. Som skjald er Berse ikke meget betydelig; 'sværdenes sang' har sikkert ligget bedre for ham. At de ham tillagte vers er ægte, er hævet over enhver tvivl, ti 1, anføres et af versene (Sn.-E. II) som »Björns« (8) - altså i det mindste som et meget gammelt vers 2, findes et og samme vers i to variationer, hvilket tyder på en høj alder. - 3, findes der i dem så gamle former som æri, fríandr, Þorrøð-, og endelig er de alle meget gammeldags, ikke alene i tone, men også i form (rimstavstilling, mangel på rim). (9)


_____________________________________


Af den fra Laxdæla bekendte Þorgils Hölluson haves et runhent vers på 6 stavelser i linjen (10) om en stedfunden kamp (år 1010); verset er uden tvivl ægte.

Þuríðr, en datter af Óláfr på, blev anden gang gift med bonden Goðmundr og blev moder til Víga-Barðe. At hun har arvet Kveldulfsslægtens karakter og skjaldebegavelse viser det vers (11), hvori hun (i Heiðarv.s.) på det hæftigste opfordrer sønnen Barðe til at hævne hans dræbte broder Halle. Der lader sig intet anføre mod versets ægthed. Et andet vers antydes, men er nu tabt (12).

Om den fra mange sagaer bekendte, men som skjald ellers ukendte vismand Gestr Oddleifsson, hedder det, at engang da han var til gæstebud hos Ljótr på Rauðasandr, kom Egill Völu-Steinsson dér for at bede ham om at give et råd til at trøste hans fader, der sørgede så dybt over sin dræbte søn Ögmundr. Gestr siges da at have digtet begyndelsen af Ögmundardrápa, hvorom ellers intet vides (13).

En af de islandske deltagere i det berømte Jómsvikingeslag var Þorleifr skúma Þorkelsson hins auðga fra Alviðra (Dyrafjorden). Han kæmpede med en svær rodkølle og digtede derom et vers i fornyrðislag (på 10 linjer) (14).




Noter:

1) Ldn. 71-2.
2) Laxd. 23.
3) sst. 94.
4) Korm. flere steder.
5) Korm. 13.
6) Safn til sögu Ísl. I, 373-5, hvor det bevises, at der er meget store vanskeligheder tilstede med hensyn til det kronologiske forhold mellem ham og Kormákr.
7) Skj. digtn. B I, 86-89.
8) Fejl for Berses se K Gíslason: Skjaldedigt. form. besk. 288-9.
9) Jfr. Aarbøger 1912 s. 12.
10) Skj. digtn. B I, 195.
11) Sst. 197.
12) Heiðarv. s. 53.
13) Ldn. 146.
14) Skj. digtn. B I, 111-12.